Arbejdsmændenes Fagforening for Aarhus og Omegn (1889-1950)
Fagforeningen blev oprettet i 1889 som fælles fagorganisation for alle aarhusianske arbejdere på grund af den konstante risiko for arbejdsløshed. Kunne man i 1880'erne ikke forsørge sig selv, måtte man søge fattighjælp, hvorved man mistede sin valgret. Den fik man først tilbage, når det modtagne beløb var tilbagebetalt.
Fælles fagorganisation for arbejderne
Fra denne fagforening (Afd. A) udskiltes i 1903 Jernbanearbejdernes Fagforening og i 1919 Jord- og Betonarbejdernes, Olie- og Sæbeindustriarbejdernes og Fabriksarbejdernes Fagforeninger, og i 1945 Ekstraarbejdernes Fagforening.
Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening
I 1950 skiftede grundafdelingen, Arbejdsmændenes Fagforening for Aarhus og Omegn navn til Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening.
Efter kommunalreformen i 1970 blev fagforeningerne knyttet sammen under en fællesledelse med base i Aarhus.
Litteratur og kilder
Se Aarhus Stadsarkivs materiale om Arbejdsmændenes Fagforening for Aarhus og Omegn:
1. Arbejdsmændenes Fagforening for Aarhus og Omegn
2. Arbejdsmændenes Fagforening for Aarhus og Omegn
- Anker Nielsen: Jord- og Betonarbejdernes Fagforening 1919-1969. Aarhus, 1969
- Søren Nielsen: *Beretning om Virksomheden i Arbejdsmændenes Fagforening for Aarhus og Omegn, Aarhus: Arbejderpartiets Bogtrykkeri, 1914