Spørring
Landsby i Aarhus Kommune.
Historie
Spørring kunne i 2006 fejrer 700 års jubilæum, eftersom navnet "Spyrind" første gang optræder i 1306. Hvis vi springer frem til 1700-tallet, nærmere bestemt 1787, havde Spørring Sogn ifølge en folketælling 177 indbyggere, fordelt på 36 ejendomme, og det meste af sognet var ejet af godsejer Ancher Jørgen Secher til Kjærbygård ved Kasted. Udover fæstebønder, var der huse/husmænd, heriblandt smeden, som eneste lokale håndværker.
Efter udskiftningen og bøndernes overgang til selveje, var der i midten af 1800-tallet sket en fremgang for landsbyen; 325 indbyggere og ejendomme der fordelte sig på 28 gårde, 10 husmandsbrug, 14 huse, en kro og en skole. De lokale håndværkere talte både smed, tømrer, snedker og sadelmager og i 1867 blev der opført en vandmølle ved Nibæk. Sidst i 1800-tallet blev mange gårde udflyttet. Udflytningen blev forstærket af branden i 1872, hvor 6 gårde og 2 huse udbrændte. Bogenhøj Mejeri blev oprettet på andelsbasis i 1893, det blev nedlagt i 1966. I 1929 blev Spørring Brugsforening stiftet.
Spørrings placering som trafikknudepunkt mod Randers har givet byen mange håndværkere og handlende. Byen havde da også tidligt en privilegeret kro/gæstgiveri, fordi de rejsende måtte gennem Spørring for at komme over åen gennem et vadested i landsbyen.
Spørring Kirke
I midten af 1600-tallet tilhørte patronatsretten kongen, som i 1689 overdrog tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til lektoratet i Aarhus. Det blev nedlagt, og kirken blev i 1743 tillagt to sekretærer ved generalkirkeinspektionen, for i 1791 at blive overført til Aarhus Katedralskole indtil 1913, hvor den overgik til selveje. I 1967 blev Spørring sogn indlemmet i Trige Kommune.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Byen ligger dels i lavningen, der gennemstrømmer Spørring Å, dels på de jævne områder nord og syd for pen. Når man kommer udefra, især fra øst, virker det som om byen ligger i en lavning.
Byen er kun i meget ringe grad præget af beplantningen, især stykket fra kirken ned mod åen virker meget bart. De grønne områder langs åen og sportspladsen er ikke særlig dominerende.
Bygninger og erhverv:
8 landbrug, 165 beboelsesejendomme, de resterende bygninger er fordelt på en række butikker, værksteder og lignende. 15 bygninger udfylder en eller anden tertiær funktion.
Landsbyens funktioner er beboelsesorienteret, med service og landbrug som underordnede funktioner.
Vejnet:
Hovedvejen er ledt uden om byen, så generne fra denne er beskedne. Den gamle landevej slynger sig ned gennem byen og grener sig til begge sider med to forbindelsesveje ud af byen mod øst. Trafikken på byens vejnet er meget beskeden. Fortov er almindeligt og vejbelægningen er hovedsagelig asfalt.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 600 |
| Antal bygninger | 238 bygninger |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 8 |
| Særkende for landsbyen/ | Set fra hovedvejen skæmmes byen af to servicestationer og det gamle mejeri, især af skorstenen. Hovedvejens omlægning tæt vest om byen har betydet at byens udviklingsmuligheder i denne retning er blevet stærkt begrænset. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1671.
Spørring gennem 700 år.
