Ejnar Kirkegaard (1883-1944)
Skolebestyrer, redaktør og modstandsmand Ejnar Kirkegaard
Født 15. august 1883 i Ringive - død 4. december 1944 i Neuengamme, Tyskland.
Søn af skolebestyrer Johan August Kirkegaard Jensen og forfatter Nicoline Kirkegaard.
Lærereksamen fra Gjedved Seminarium.
Ejnar Kirkegaard overtog i 1920 Kirkegaards Skole i Grønnegade 61 efter sin far August Kirkegaard. Kirkegaard drev dygtigt skolen videre, og stigende elevtal gjorde, at han var på udkik efter en ny skolebygning.
I 1932 kunne Ejnar slå dørene op for sin nye skole Frederiksbjerg Realskole på Marselisborg Boulevard. Ejnar havde dog forregnet sig og i 1935 måtte skolebygningen på tvangsauktion. Det blev Forældreskolen, som overtog den nye skolebygning.
Ejnar Kirkegaard var efter 1935 skribent og redaktør for Forstadsavisen.
Under krigen gik Ejnar tidligt ind i modstandsbevægelsen, hvor han var med til at danne de første militære grupper i Viby. 26. maj 1944 blev han sammen med mange andre modstandsfolk arresteret af Gestapo, og blev senere overført til koncentrationslejren Neuengamme i Tyskland. Her døde han senere samme år i en alder af 66 år.
Mindesten
For årsdagen for Ejnars død blev der rejst en mindesten i Viby Bypark.
Mindestenen bærer teksten:
Skolebestyrer
Einer Kirkegaard
Død i Neuengamme
4. december 1944
Danmark, din frihed og ære
sværger vi tavse vor ed
Kaj Munk
Rejst af
kammerater i modstandsbevægelsen og
Viby Skyttelaug
Kilder
- Skoler og Skolegang i Aarhus 1930-1970, Ib Gejl red., Århus Byhistoriske Udvalg, 1978