Stadsarkitektens byplaner og byggerier: Forskelle mellem versioner

No edit summary
Linje 10: Linje 10:
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.
Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på [[Bildbjergvej]] i området ved hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og den nuværende [[Hasle Ringvej]]. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.


== Regionsplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
== Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977 ==
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionsplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionsplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.
Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.


=== Regionsplanlægning ===  
=== Regionplanlægning ===  
Oplæg 1973. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren oplæg til regionsplan, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]].
Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til [[Aarhus Amt]]. Amtet udarbejdede siden i 1980 den endelige regionplan. Inden amtsrådets endelige vedtagelse af regionplanen var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.


=== Kommuneplan ===
=== Kommuneplan ===
651

redigeringer