Brendstrup: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Landsby i Aarhus Kommune, hører under Tilst Sogn. == Historie == == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [...") |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Den gamle bygade var tenformet og adskilligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet 7 - lå ved gaden, 4 ved nordsiden, 2 ved sydsiden og 1 ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de 7 gårde kom et par "huse". Allerede på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Uligheden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), 1 stærkt reduceret mindre gård og 4 beskedne husmandsssteder. 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs [[Revelhøjvej]] og [[Marienlystvej]]. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet. | |||
Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord, og hvor det var disse mest rationelt. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 11: | Linje 15: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Den ligger i let bølget moræneland ved enden af en svagt markeret nord-sydorienteret dal med fald nordover. Flere steder i byen ser man over dalen mod det høje land ved Lisbjerg. Internt i landsbyen mærkes den især længst mod øst, hvor den øverste del' af dalbunden krydser Bækhusvej. | |||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
7 landbrug, som er det eneste erhverv i landsbyen. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
Byens hovedakse er de øst-vestgående 200 m af Revelhøjvej. Det er den gamle bygade. Hertil slutter sig udløbere i øst langs Bækhusvej og i vest langs fortsættelsen af Revelhøjvej. Alle gårdene ligger omkring indmundingen i Bæk husvej, mens husene er koncentreret vest og nordøst herfor. Bebyggelsen i ker nen er sluttet og sammenhængende, i yderkanterne trænger det åbne land stedvis ind. | |||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
| Linje 22: | Linje 29: | ||
| Indbyggertal || 30 | | Indbyggertal || 30 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || 30 bygninger fordelt på 9 ejendomme | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 4 | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || Få andre landsbyer i kommunen har en lignende yppig bevoksning, og såvel vejforløb som topografi, vægter positivt i miljøbalancen. I negativ retning trækker generne ved den gennemgående trafik på Bækhusvej. Brendstrup er et illustrativt eksempel på, hvorledes en landsby er blevet udformet i 1800- og 1900- tallene under indflydelse af 2-3 helt dominerende gårde. Af kommunens øvrige landsbyer har kun Lyngby haft en beslægtet udvikling. | ||
|} | |} | ||
| Linje 38: | Linje 45: | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | |||
[[Kategori: Sogne]] | |||
Versionen fra 6. mar. 2019, 10:50
Landsby i Aarhus Kommune, hører under Tilst Sogn.
Historie
Den gamle bygade var tenformet og adskilligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet 7 - lå ved gaden, 4 ved nordsiden, 2 ved sydsiden og 1 ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de 7 gårde kom et par "huse". Allerede på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Uligheden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), 1 stærkt reduceret mindre gård og 4 beskedne husmandsssteder. 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs Revelhøjvej og Marienlystvej. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet.
Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord, og hvor det var disse mest rationelt.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 2.
Geografi og bevoksning:
Den ligger i let bølget moræneland ved enden af en svagt markeret nord-sydorienteret dal med fald nordover. Flere steder i byen ser man over dalen mod det høje land ved Lisbjerg. Internt i landsbyen mærkes den især længst mod øst, hvor den øverste del' af dalbunden krydser Bækhusvej.
Bygninger og erhverv:
7 landbrug, som er det eneste erhverv i landsbyen.
Vejnet:
Byens hovedakse er de øst-vestgående 200 m af Revelhøjvej. Det er den gamle bygade. Hertil slutter sig udløbere i øst langs Bækhusvej og i vest langs fortsættelsen af Revelhøjvej. Alle gårdene ligger omkring indmundingen i Bæk husvej, mens husene er koncentreret vest og nordøst herfor. Bebyggelsen i ker nen er sluttet og sammenhængende, i yderkanterne trænger det åbne land stedvis ind.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 30 |
| Antal bygninger | 30 bygninger fordelt på 9 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 4 |
| Særkende for landsbyen | Få andre landsbyer i kommunen har en lignende yppig bevoksning, og såvel vejforløb som topografi, vægter positivt i miljøbalancen. I negativ retning trækker generne ved den gennemgående trafik på Bækhusvej. Brendstrup er et illustrativt eksempel på, hvorledes en landsby er blevet udformet i 1800- og 1900- tallene under indflydelse af 2-3 helt dominerende gårde. Af kommunens øvrige landsbyer har kun Lyngby haft en beslægtet udvikling. |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Litteratur og kilder:
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
