Lemming: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Nordskovvej/Lemmingvej har dybe rødder i bymønsteret. De var omkring 1800 tilgangsveje til byens 10 gårde og ca. halvt så mange "huse". Hele bebyggelsen var med undtagelse af Lemminggård, der lå som i dag, samt et enkelt | [[Nordskovvej]]/[[Lemmingvej]] har dybe rødder i bymønsteret. De var omkring 1800 tilgangsveje til byens 10 gårde og ca. halvt så mange "huse". Hele bebyggelsen var med undtagelse af [[Lemminggård]], der lå som i dag, samt et enkelt husmandssted umiddelbart vest for Lemminggård, samlet i en lang lidt uregelmæssig række fra [[Enghavegård]] i vest til [[Østergård]] i øst, brudt på midten af den nordsydgående del af bygaden. Enghavegård og Østergård er de eneste af gårdene, der er tilbage af rækken, resten er forsvundet på grund af udflytning eller nedlægning. Det samme gælder "husene", af hvilke dog den gamle bygning til matr. nr. 14 ([[Fuglekærvej]] 4) er bevaret. Praktisk taget al senere bebyggelse har lokaliseret sig på de forladte tomter, men den har ikke været tilstrækkelig til at udfylde de store huller. 3 af gårdene flyttede blot et par hundrede meter. Det er især dem, der giver nutidens Lemming en diffus struktur. | ||
Modsat udflytningen har parcellering spillet ringe rolle. Ingen gård er forsvundet derved. En ny fase i udviklingen er indledt i efterkrigstiden, hvor Lemming er blevet inddraget i planerne for den storårhusisanske byvækst. Århus kommunes erhvervelse af Lemminggårds jorder er et varsko om, hvad der kan komme. En anden faktor, der har påvirket udviklingen i Lemming, er anlægget af motorvejen Viby-Skanderborg, der åbnedes i 1977. Den løber tværs over bymarken og skærer adskillige gamle skel. Følgen har været ret betydelige ændringer i ejendomsstrukturen med koncentration af jorden på større bedrifter. Nedlæggelsen af Enghavegård har baggrund i disse forhold. | |||
| Linje 14: | Linje 15: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Den ligger på toppen af en svagt hvælvet kuppel i plateaulandet syd for | Den ligger på toppen af en svagt hvælvet kuppel i plateaulandet syd for Århus-tunneldalen. Placeringen giver fin udsigt mod nordøst over dalen og til dennes nordskråning. Set udefra er landsbyen gennemgående skjult bag træer. | ||
==== Bygning og erhverv: ==== | ==== Bygning og erhverv: ==== | ||
De fleste af ejendommene er | De fleste af ejendommene er tydeligt lokaliseret efter hovedfærdselsåren, Nordskovvej/Lemmingvej, der i to store knæk løber gennem landsbyen. Den danner grænse mod vest og syd for en stor åben central plads. Denne har karakter af forte, men har aldrig virket som sådan. Den er opstået ved udflytning i sidste halvdel af 1800-tallet. Det samme gælder det åbne område mellem husene ved vestsiden af Lemmingvej og Enghavegård. Gårdene (inklusive Enghavegård, hvoraf kun stuehuset er tilbage) danner en krans, inden for hvilken byens få huse, med en enkelt undtagelse, er placeret. | ||
De værdifuldeste bygninger findes i gårdanlæggene, af hvilke skal fremhæves de to usædvanligt harmoniske komplekser Lemminggård, Fuglekærvej 1, og Østergård, Lemmingvej 107, med stuehuse fra omkring 1870 og udbygninger fra henholdsvis ca. 1920 og 1895. Disse to anlægs eventuelle forsvinden ville være et over ordentligt tab for Lemmings bybillede. Begge er i dag adskilt fra de tidligere jorder. I alt er der registreret 13 bevaringsværdige bygninger. | |||
5 af ejendommene var i 1974 landbrug. I en af dem var der samtidigt tømrervirksomhed. Af resten var en centralanlæg for Jydsk Telefon, 8 ren beboelse og en blandet beboelse og erhvervsvirksomhed (vognmandsforretning). Siden 1974 er tømrervirksomheden for svundet, en af gårdene er nedlagt, og på en anden er bygninger og jord blevet adskilt. | 5 af ejendommene var i 1974 landbrug. I en af dem var der samtidigt tømrervirksomhed. Af resten var en centralanlæg for Jydsk Telefon, 8 ren beboelse og en blandet beboelse og erhvervsvirksomhed (vognmandsforretning). Siden 1974 er tømrervirksomheden for svundet, en af gårdene er nedlagt, og på en anden er bygninger og jord blevet adskilt. | ||
| Linje 29: | Linje 32: | ||
| Indbyggertal || 40 | | Indbyggertal || 40 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || 13 | ||
|- | |||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | |||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || Lemming indtager en middelplads på miljørangstigen. Bygningsmassen har visse kvaliteter, og træbevoksningen må karakteriseres som fremtrædende, men andre faktorer som terræn, form og struktur løfter ikke byen op over det jævne. Strukturelt er den interessant ved de store ændringer, den har undergået, samtidigt med at den bevarede sit præg som landejendomsby. | | Særkende for landsbyen || Lemming indtager en middelplads på miljørangstigen. Bygningsmassen har visse kvaliteter, og træbevoksningen må karakteriseres som fremtrædende, men andre faktorer som terræn, form og struktur løfter ikke byen op over det jævne. Strukturelt er den interessant ved de store ændringer, den har undergået, samtidigt med at den bevarede sit præg som landejendomsby. | ||
|} | |} | ||
Versionen fra 31. okt. 2018, 15:37
Landsby i Aarhus Kommune, hører under Kolt Sogn.
Historie
Nordskovvej/Lemmingvej har dybe rødder i bymønsteret. De var omkring 1800 tilgangsveje til byens 10 gårde og ca. halvt så mange "huse". Hele bebyggelsen var med undtagelse af Lemminggård, der lå som i dag, samt et enkelt husmandssted umiddelbart vest for Lemminggård, samlet i en lang lidt uregelmæssig række fra Enghavegård i vest til Østergård i øst, brudt på midten af den nordsydgående del af bygaden. Enghavegård og Østergård er de eneste af gårdene, der er tilbage af rækken, resten er forsvundet på grund af udflytning eller nedlægning. Det samme gælder "husene", af hvilke dog den gamle bygning til matr. nr. 14 (Fuglekærvej 4) er bevaret. Praktisk taget al senere bebyggelse har lokaliseret sig på de forladte tomter, men den har ikke været tilstrækkelig til at udfylde de store huller. 3 af gårdene flyttede blot et par hundrede meter. Det er især dem, der giver nutidens Lemming en diffus struktur.
Modsat udflytningen har parcellering spillet ringe rolle. Ingen gård er forsvundet derved. En ny fase i udviklingen er indledt i efterkrigstiden, hvor Lemming er blevet inddraget i planerne for den storårhusisanske byvækst. Århus kommunes erhvervelse af Lemminggårds jorder er et varsko om, hvad der kan komme. En anden faktor, der har påvirket udviklingen i Lemming, er anlægget af motorvejen Viby-Skanderborg, der åbnedes i 1977. Den løber tværs over bymarken og skærer adskillige gamle skel. Følgen har været ret betydelige ændringer i ejendomsstrukturen med koncentration af jorden på større bedrifter. Nedlæggelsen af Enghavegård har baggrund i disse forhold.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Den ligger på toppen af en svagt hvælvet kuppel i plateaulandet syd for Århus-tunneldalen. Placeringen giver fin udsigt mod nordøst over dalen og til dennes nordskråning. Set udefra er landsbyen gennemgående skjult bag træer.
Bygning og erhverv:
De fleste af ejendommene er tydeligt lokaliseret efter hovedfærdselsåren, Nordskovvej/Lemmingvej, der i to store knæk løber gennem landsbyen. Den danner grænse mod vest og syd for en stor åben central plads. Denne har karakter af forte, men har aldrig virket som sådan. Den er opstået ved udflytning i sidste halvdel af 1800-tallet. Det samme gælder det åbne område mellem husene ved vestsiden af Lemmingvej og Enghavegård. Gårdene (inklusive Enghavegård, hvoraf kun stuehuset er tilbage) danner en krans, inden for hvilken byens få huse, med en enkelt undtagelse, er placeret.
De værdifuldeste bygninger findes i gårdanlæggene, af hvilke skal fremhæves de to usædvanligt harmoniske komplekser Lemminggård, Fuglekærvej 1, og Østergård, Lemmingvej 107, med stuehuse fra omkring 1870 og udbygninger fra henholdsvis ca. 1920 og 1895. Disse to anlægs eventuelle forsvinden ville være et over ordentligt tab for Lemmings bybillede. Begge er i dag adskilt fra de tidligere jorder. I alt er der registreret 13 bevaringsværdige bygninger.
5 af ejendommene var i 1974 landbrug. I en af dem var der samtidigt tømrervirksomhed. Af resten var en centralanlæg for Jydsk Telefon, 8 ren beboelse og en blandet beboelse og erhvervsvirksomhed (vognmandsforretning). Siden 1974 er tømrervirksomheden for svundet, en af gårdene er nedlagt, og på en anden er bygninger og jord blevet adskilt.
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 40 |
| Antal bygninger | 13 |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | |
| Særkende for landsbyen | Lemming indtager en middelplads på miljørangstigen. Bygningsmassen har visse kvaliteter, og træbevoksningen må karakteriseres som fremtrædende, men andre faktorer som terræn, form og struktur løfter ikke byen op over det jævne. Strukturelt er den interessant ved de store ændringer, den har undergået, samtidigt med at den bevarede sit præg som landejendomsby. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
