Stefanshjemmet: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark. | Oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark. | ||
Initiativtageren til tilblivelsen af Stefanshjemmet kan siges at være [[Johannes Hoff]] født d. 13.10. 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved og præget med det kristne livs- og menneskesyn. | |||
Teologisk var foreningen forankret i Indre Mission. Samtidig var der en bevidsthed om at man ville undgå et missionspræg, der kunne være med til at sætte skel mellem mennesker. | |||
Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen. | |||
23. oktober 1876 blev kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'' dannet. | |||
Stefansforeningens virke dækkede områder og centralt var begrebet sygepleje. Områderne omfattede for eksempel diakonuddannelse, søndagsskolearbejde, børnehjem og sømandshjem. | |||
== Kilder == | == Kilder == |
Versionen fra 22. mar. 2016, 15:12
Oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.
Initiativtageren til tilblivelsen af Stefanshjemmet kan siges at være Johannes Hoff født d. 13.10. 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved og præget med det kristne livs- og menneskesyn.
Teologisk var foreningen forankret i Indre Mission. Samtidig var der en bevidsthed om at man ville undgå et missionspræg, der kunne være med til at sætte skel mellem mennesker. Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen.
23. oktober 1876 blev kredsen St. Stefansforeningen i Aarhus dannet.
Stefansforeningens virke dækkede områder og centralt var begrebet sygepleje. Områderne omfattede for eksempel diakonuddannelse, søndagsskolearbejde, børnehjem og sømandshjem.
Kilder
Busk Klausen, Flemming, Stefanshjemmets Historie