Østbanegården

Østbanegården og dens ansatte fotograferet i 1895

Østbanegården blev opført i 1877 som hovedbanegård for Aarhus-Ryomgård-banen. Der havde gennem mange år været snak om at lave en banestrækning til Ryomgård, så det var afslutningen på en lang debat da stationen åbnede i 1877. Banen var en privatbane lige som de fleste andre jernbaner i den tid og var derfor finansieret af private personer. Østbanegården var lagt lige uden for byen i nærheden af virksomheder, hvis varer banen kunne transportere. Området blev først bebygget i 1890’erne.

Bygningen

Østbanegården blev tegnet af N. P. C. Holsøe, som havde tegnet en lang række jernbanerelaterede bygninger. Han havde blandt andet tegnet Fåborg Banegård i 1882, hvis tegninger stort set er magen til Østbanegården. Bygningen blev opført fra 1876-1877. I 1904 blev stueetagen udvidet med en større ventesal.

Driften af jernbanen

Jernbanedriften Aarhus-Ryomgård var drevet af privat personer, da det var en privatejet jernbane. Det var dog ikke nogen succes for de private investorer. Jernbanen gav underskud, og allerede i 1881 blev selskabet overtaget af ”De Jysk-Fynske Statsbaner.” Den nye ejer udvidede banenettet, i 1898 blev der anlagt linje fra Trustrup til Ebeltoft, og senere kom også Djurslandsbanen og Gjerrild-Grenå banen til. Alle disse baner transporterede varer fra Aarhus Havn.

Der blev også transporteret passagerer med banen. De kom ofte med tog til Aarhus Hovedbanegård og måtte derefter enten gå eller tage en hestevogn til Østbanegården, hvor de kunne komme videre. Da statsbanerne overtog banen i 1881 kom der fast hestevognsdrift mellem Hovedbanegården og Østbanegården. Det var først i 1894 at der kom togforbindelse mellem Hovedbanegården og Østbanegården. Det var dog stadig Østbanegården, der var hovedstationen for Ryombanen. Det var her, at toget blev lastet og pakket.

Banen transporteret også aarhusianerne, når de skulle på tur i Riis Skov. Toget havde holdeplads i området, hvor Den Permanente ligger i dag. Herfra kunne aarhusianerne tage på tur til Ferdinandspladsen og Salonen. Den del af togstrækningen gik under navnet ”skovtoget” og blev nedlagt i 1898. Der var også mange der tog toget ud til Vejlby fed, hvor Aarhus Bicycle Club havde en cykelbane. Aarhus Bicycle Club kunne i 1894 indvie stien langs jernbanesporet til Risskov. De første år var det kun medlemmer, der kunne køre gratis, alle andre skulle betale ved en kontrolpost, når de kørte ind på stien.

Lirekassemand på perronen med kiosken i baggrunden

Bygningens funktioner

Bygningen havde mange funktioner. Den skulle fungere som ventesal, billetsalg, kiosk, og stationsforstanderen boede i den øverste etage. Der var også et pakhus og en remise til at opbevare togene i, når de ikke kørte. Remisen gik ud af brug, da banen blev integreret med Aarhus Hovedbanegård og brændte senere ned. Også pakhuset gik ud af brug med tiden. De øvrige funktioner forsvandt også langsomt fra bygningen. Billetsalget og kiosken lukkede.

Bygningen uden banegården

I 1971 var der overvejelser om at oprette en nærbane omkring Aarhus. Man håbede fra Aarhus Kommunes side, at det kunne lette lidt af presset på Grenåvej. Det krævede nogle moderniseringer og opdateringer, som stod færdige i 1979. Det betød, at Østbanegården funktion som banegård forsvandt, og bygningen gik ud af brug. Bygningen stod tom, og i perioder var den besat af BZ’ere. I 1982 var der en mindre brand i tagkonstruktionen.

Østbanegården fotograferet i 1986

I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet, og man ønskede at udvide Kystvejen foran bygningen med flere spor. Det førte til, at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Resultatet blev oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var, at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen.

Efter flere møder med trafikministeren fik institutionen lov til at drive bygningen med Aarhus Kommune som lejer. Bygningen blev sat i stand for to millioner kroner. Institutionen fik lov at fremleje bygningen indtil 2020. Det var nødvendigt at søge en række fonde om tilskud til renovering af bygningen og til de projekter, som man ønskede at bruge bygningen til. I 1988 var renoveringen færdig, og indretningsarkitektfirmaet Indretning på Østbanen flyttede ind i bygningen. Firmaet fusionerede i 2000 med Paustian, som i dag findes i bygningen.

Henvisninger

• Preben Rasmussens samling
• Viggo Jonasen ”Østbanegården i Århus – tilblivelse, funktion og bevaring” udgivet af Forlaget Saxo og Århus Byhistoriske Fond i 2014.
• Artikel på Stadsarkivets hjemmeside om redningen af Østbanegården