Moesgård: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Jakob KM (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003 [Bestil materiale http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24464067] | *Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003 [Bestil materiale http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24464067] | ||
Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22738119 Bestil materiale] | *Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22738119 Bestil materiale] | ||
Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24036553 Bestil materiale] | *Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24036553 Bestil materiale] | ||
[[Kategori:Slotte & herregårde]] | [[Kategori:Slotte & herregårde]] | ||
[[Kategori:Land- & skovbrug]] | [[Kategori:Land- & skovbrug]] | ||
[[Kategori:Kulturinstitutioner]] | [[Kategori:Kulturinstitutioner]] |
Versionen fra 31. jul. 2015, 09:24
Oprindeligt blev Moesgård, beliggende i Mårslet sogn, oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.
I 1780 påbegyndte lensbaron Christian Frederik Gyldenkrone en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistiskstil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.
Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Gyldenkrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand Thorkild Christian Dahl, i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960. Stedet blev herefter solgt til Aarhus Amt, og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for Moesgård Museum, det tidligere Forhistorisk Museum.
Familien Dahl fik også oprettet et familiegravsted i godsets tilhørende park.
Litteratur og kilder
- Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003 [Bestil materiale http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24464067]
- Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999 Bestil materiale
- Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004 Bestil materiale