35
redigeringer
Elvirasminde: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Jakob KM (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Jakob KM (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
I 1866 etablerede cand. farm. [[Eiler Christian Mehl]] (1815-1890) en chokoladefabrik på [[Hadherredsvej]] ved [[Wallensteins skanse]]. I 1875 blev fabrikken købt af cand. farm. og tidligere apoteker, [[Anton Theodor Ramsing]] (1844-1922), der gav fabrikken navnet ”Elvirasminde” efter sin hustru Elvira. | I 1866 etablerede cand. farm. [[Eiler Christian Mehl]] (1815-1890) en chokoladefabrik på [[Hadherredsvej]] ved [[Wallensteins skanse]]. I 1875 blev fabrikken købt af cand. farm. og tidligere apoteker, [[Anton Theodor Ramsing]] (1844-1922), der gav fabrikken navnet ”Elvirasminde” efter sin hustru Elvira. | ||
I 1901 standsede Ramsing fabrikken, men et par år senere blev den købt af fabrikant [[Frits Georg Clausen]] (1871-1927). Han ejede i forvejen [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]], som han havde omdøbt til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Han slog alle sine aktiviteter med produktion og handel sammen i én virksomhed, som fik til huse i [[Klostergade]] | I 1901 standsede Ramsing fabrikken, men et par år senere blev den købt af fabrikant [[Frits Georg Clausen]] (1871-1927). Han ejede i forvejen [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]], som han havde omdøbt til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Han slog alle sine aktiviteter med produktion og handel sammen i én virksomhed, som fik til huse i [[Klostergade]] 32-34. Ved opkøb af nabogrunde og gentagne tilbygninger i årene frem til 1922-23 voksede fabrikken ud til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken blev leveringsdygtig i alle former for chokolade- og sukkervarer, inklusive mange forskellige produkter indeholdende tørret frugt. Clausen udviklede også sin egen chokoladetype kaldet ”Danica”, som blev en stor salgssucces. I 1913 var der 325 ansatte på fabrikken, og senere voksede antallet til omkring 400, heraf mange under 18, med et stort flertal af piger. | ||
Efter Clausens død blev fabrikken videreført af et familieaktieselskab, men i 1950’erne begyndte afsætningen at gå tilbage, bl.a. som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. Fabrikken havde siden mellemkrigstiden forsømt at tilpasse sig udviklingen i detailhandelen i retning af kædesalg og mærkevarer. I et forsøg på at vende udviklingen lavede fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til Aida A/S, efter et produktmærke i 1930’erne, og skar arbejdsstyrken ned til 200 ansatte. Det reddede ikke fabrikken fra at træde i likvidation i juni 1967, men neger- eller skumbolleproduktionen havde været så vellykket, at det blev besluttet at fortsætte den. Komplekset i Klostergade / Klosterport blev solgt, og fabrikken flyttede til Hasselager. Da fabrikken brændte ned i 1985 blev produktionen flyttet til Skanderborg hvor fabrikken befinder sig endnu. Selskabet hedder i nutiden ”Elvirasminde”, mens chokoladebollerne kendes under navnet ”Samba”. | Efter Clausens død blev fabrikken videreført af et familieaktieselskab, men i 1950’erne begyndte afsætningen at gå tilbage, bl.a. som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. Fabrikken havde siden mellemkrigstiden forsømt at tilpasse sig udviklingen i detailhandelen i retning af kædesalg og mærkevarer. I et forsøg på at vende udviklingen lavede fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til Aida A/S, efter et produktmærke i 1930’erne, og skar arbejdsstyrken ned til 200 ansatte. Det reddede ikke fabrikken fra at træde i likvidation i juni 1967, men neger- eller skumbolleproduktionen havde været så vellykket, at det blev besluttet at fortsætte den. Komplekset i Klostergade / Klosterport blev solgt, og fabrikken flyttede til Hasselager. Da fabrikken brændte ned i 1985 blev produktionen flyttet til Skanderborg hvor fabrikken befinder sig endnu. Selskabet hedder i nutiden ”Elvirasminde”, mens chokoladebollerne kendes under navnet ”Samba”. | ||