Mindet: Forskelle mellem versioner

Mindet (vis kildekode)

Versionen fra 17. jun. 2015, 11:26

4.240 bytes tilføjet , 17. juni 2015

ingen redigeringsopsummering

Jakob KM

35

redigeringer

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 ===Kapitalens centrum 1845-1920===
 [[Fil:Aarhus Børs, E.A. Ebbesen.jpg|thumb|300px|right|Aarhus Børs omkring 1930.]]
-Da åhavnen i 1845 blev suppleret med den moderne [[Aarhus Havn|kysthavn]], fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en [[svingbro]]. Dermed blev Mindet centrum for en strøm af varer.
+Da åhavnen i perioden 1845-1861 blev udbygget med den moderne [[Aarhus Havn|kysthavn]], fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en [[svingbro]]. Dermed blev Mindet centrum for en strøm af varer.
 I 1866 opførte byen på næsten samme sted, som [[Dokk1]] i dag ligger, sin egen [[Aarhus Børs|børs]], hvor varer og værdipapirer kunne handles. Idéen til børsen kom fra kornhandler [[Oluf Galthen Bech]], der havde set lignende børsdrift i England, og han fik støtte til projektet fra [[Handelsforeningen]]. På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en [[Toldbygningen (1753-1809)|toldbod]] i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i [[Den Gamle By]], og senere i 1838 opførtes den første [[Toldbygningen (1838-1869)|statsligt ejede toldbygning]] ved åmundingen, hvor det nuværende [[First Hotel Atlantic]] ligger. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny [[Toldbygningen (1869-1898)|toldbod]] ved Mindet centralt beliggende for den udvidede havn på samme sted som det nuværende [[BP-Huset|BP-Hus]]. Både børsen og toldboden var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet i takt med industriens fremkomst og vækst mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900.
 Toldbygningens funktion på stedet blev dog kortvarig. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869. Allerede i 1898 måtte den derfor lukkes til fordel for  [[Hack Kampmann|Hack Kampmanns]] i dag velkendte trekantede toldbygning, opført lidt nord for Mindet. Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted.
+===Dampskibsbroen===
+Allerinderst i den gamle del af havnen, parallelt med åens udmunding, lå dampskibsbroen. Den blev anlagt 1856, i forbindelse med den generelle udbygning af Aarhus’ havn.
+De første forsøg på at etablere fast rutefart med dampskib på Aarhus, blev gjort i 1820’erne. Selvom dampskibene, med en rejsetid på 20-24 timer til København og otte til Kalundborg, var hurtigere end sejlskibene, brød den ny teknologi ofte sammen undervejs. Det var også nødvendigt at indstille sejladsen hvert år over vinteren, fordi dampskibenes store skovlhjul blev ødelagt af isen.
+Men der var også klare fordele ved dampskibene, i forhold til de gamle færgesmakker og paketbåde, der hidtil havde stået for persontransporten. De var langsommere og mindre komfortable, fordi de rejsende som regel var henvist til det åbne dæk og her udsat for rusk og regn. Men den største forandring var den forøgede kapacitet, som dampskibene medførte. Det lod sig for alvor mærke i løbet af 1840’erne, hvor der blev etableret fast rutefart til Aalborg, Kalundborg, København og de nordtyske havne. Det førte alt sammen til et mylder af folk på dampskibsbroen og resten af havnen, der netop i årene efter udvidelsen oplevede en stor stigning i godsmængde og passagerantal: Nu var det ikke længere 15-20 mennesker, der ankom med hvert skib, men sommetider over 100.
+Trængslen blev ikke mindre af, at dampskibsbroen hurtigt blev en yndet promenade, som den lå der, næsten i lige forlængelse af Havnegade og Skolebakken. Til sammen udgjorde de en overkommelig rute med eftermiddagssol, læ fra byen og massere af liv at betragte. [[Aarhus Børs|Den ny børs]] og [[Toldbygningen (1869-1898)|toldbygning]], der blev opført 1860’erne lige ved dampskibsbroen, trak også mennesker til området.
+===Færgefarten udvides===
+[[Fil:Peder Paars.jpg|370px|thumb|right|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]
+I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.
+Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en havnestation.
+I de følgende år blomstrede færgefarten igen. I 1961 sejlede den første Oslo-båd og året forinden blev den første hurtigfærge - ”Prinsesse Anne-Marie” eller ”Hurtig-Marie” – indsat på DSB’s direkte rute til Kalundborg. Det skar rejsetiden til København ned til fireenhalv time og dermed var ruten ligeså hurtig som lyntoget. Samtid fik Aarhus konkurrence som overfartssted til Sjælland, bl.a. fra de nye ruter Grenå-Hundested og Ebeltoft-Sjællands Odde. Imens Kalundborg-ruten snart nåede en million årlige rejsende, måtte den direkte sejlads til København indstilles i 1970, nøjagtig 100 år efter den begyndte.
 ===Havnekvarter i det 20. århundrede===
@@ Linje 28: / Linje 45: @@
 ==Litteratur og kilder==
-*Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra Åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1990. Om Mindet se s. 21-26 og Børsen s. 209-225. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07154445 Find bogen på biblioteket].
+* Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra Åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1990. Om Mindet se s. 21-26 og Børsen s. 209-225. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07154445 Find bogen på biblioteket].
+* Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra kysthavn til storhavn - Århus havns historie 1915-1995'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1994.
+* Johnsen, N. C. D. (red.): ''Kalundborg-Århus overfarten 14. oktober 1960'', Christtreus Bogtrykkeri, ukendt år
 * [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens udklipssamling], opstillet på Stadsarkivets læsesal.