Konservative Studenter i Aarhus

Konservative Studenter Aarhus

Konservative Studenter Aarhus (også omtalt KSAa) er en tværborgerlig studenterforening ved Aarhus Universitet. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet "For Danmark til Sejr".

Baggrund

Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.

I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.

Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.

Stiftelsen i 1934

Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.

Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom.

Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i Koncertpalæet på Bispetorvet, hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration. Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af nationalt og socialt indstillede studenter og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.

En voksende studenterpolitisk organisation

Fra slutningen af 1950'erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960'erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet Linje 14, hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.

Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere.

Perioden omkring 1960'erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.

Studenteroprøret i 68

Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970'erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.

Tidsskriftet Critique

Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet Critique. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn. Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.

Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960'erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990'erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire.

Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn Årsskriftet Critique.

Love for konservative Studenter i Aarhus

Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love Love for Konservative Studenter i Århus fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.

I en lovudgave fra 1980'erne beskriver foreningen sig selv således: ”Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:

1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.

2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.

Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.

Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.

Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.

Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.

Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Konservative_Studenter_i_Aarhus

Litteratur og kilder

[[Kategori:]]