Aarhus Studenter Roklub: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
(Grundlæggelsen af Aarhus Studenter Roklub)
 
mNo edit summary
Linje 12: Linje 12:
Der var dog flere praktiske problemer, som skulle ryddes af vejen, inden den nye klub kunne sætte både på vandet. Økonomien skulle selvfølgelig være på plads. Hvor skulle klubhuset ligge? Og hvordan skulle man skaffe materialer til et klubhus? Den tyske besættelsesmagt kom til at yde afgørende indflydelse på disse to sidste spørgsmål. Det var nemlig overordentlig vanskeligt at skaffe byggematerialer under krigen, og fra tysk side var havneområdet omgærdet med sikkerhedshensyn.
Der var dog flere praktiske problemer, som skulle ryddes af vejen, inden den nye klub kunne sætte både på vandet. Økonomien skulle selvfølgelig være på plads. Hvor skulle klubhuset ligge? Og hvordan skulle man skaffe materialer til et klubhus? Den tyske besættelsesmagt kom til at yde afgørende indflydelse på disse to sidste spørgsmål. Det var nemlig overordentlig vanskeligt at skaffe byggematerialer under krigen, og fra tysk side var havneområdet omgærdet med sikkerhedshensyn.


Klubben havde et budget på 80.000 kr., som skulle dække udgifterne til opførelsen af et klubhus og til indkøb af både. I løbet af foråret 1943 blev det bestemt at placere klubhuset, der, hvor det ligger i dag. Bjerrum mente dog, at denne placering var ”en ussel løsning”. Det planlagte klubhus skulle være indrettet med bådehal og en førstesal med veranda, men tyskerne krævede, at bygningen ikke blev højere end 3,85 meter, så førstesalen måtte opgives. Så huset selv og dets placering blev langt fra, hvad man kunne have ønsket sig, men det blev præget af de særlige forhold, som herskede under krigen.
Klubben havde et budget på 80.000 kr., som skulle dække udgifterne til opførelsen af et klubhus og til indkøb af både. I løbet af foråret 1943 blev det bestemt at placere klubhuset der, hvor det ligger i dag. Bjerrum mente dog, at denne placering var ”en ussel løsning”. Det planlagte klubhus skulle være indrettet med bådehal og en førstesal med veranda, men tyskerne krævede, at bygningen ikke blev højere end 3,85 meter, så førstesalen måtte opgives. Huset selv og dets placering blev altså langt fra, hvad man kunne have ønsket sig, men det blev til præget af de særlige forhold, som herskede under krigen.


Materialemanglen medførte, at der kun kunne skaffes 100 sække cement, og det var hvad, der gik til støbning af fundamentet. Alligevel lykkedes det at opføre et klubhus i løbet af foråret, som stod klar til indvielsen den 30. maj 1943. Det er dette interimistiske og ”usle” klubhus, der blev til i skyggen af krig og besættelse, som stadig i 2013 danner rammen om roningen i ASR.
Materialemanglen medførte, at der kun kunne skaffes 100 sække cement, og det var hvad, der gik til støbning af fundamentet. Alligevel lykkedes det at opføre et klubhus i løbet af foråret, som stod klar til indvielsen den 30. maj 1943. Det er dette interimistiske og ”usle” klubhus, der blev til i skyggen af krig og besættelse, som stadig i 2013 danner rammen om roningen i ASR.
I 1943 var indvielsen af en ny roklub i Århus en særlig begivenhed, ca. 200 mennesker var mødt op. I strålende vejr, kunne de, udover at høre Bjerrums tale, også bevidne dåben af klubbens første fem både.
I 1943 var indvielsen af en ny roklub i Århus en særlig begivenhed, ca. 200 mennesker var mødt op. I strålende vejr, kunne de, udover at høre Bjerrums tale, også bevidne dåben af klubbens første fem både.


Universitetets rektor, professor Rasting, døbte den første båd, en fire-åres inrigger, ”Delfinen”. Han citerede dog ikke i den forbindelse Aarhus Universitets valgsprog - ”solidum petit in profundis” – søger i dybet den faste grund. Borgmesteren Stecher Christensen døbte den næste båd, også en fire-åres inrigger, ”Aarhus” og DSR’s formand Gudmund Schack døbte den tredje fire-åres inrigger ”D.S.R.” De to sidste både blev døbt henholdsvis ”Dan” og ”Merci” af landsretssagfører I.C. Sørensen og direktør Gruhn. ASR havde endvidere fået tilsagn om endnu to både, direktør Ove Hansen, De forenede Farverier og Trikotagefabrikker, skænkede en sculler og det lokale bryggeri skænkede en inrigger, der fik navnet ”Ceres”. De 80 medlemmer af den nystartede klub, havde nu en mulighed for at gå på vandet.
Universitetets rektor, professor Rasting, døbte den første båd, en fire-åres inrigger, ”Delfinen”. Han citerede dog ikke i den forbindelse Aarhus Universitets valgsprog - ”solidum petit in profundis” – søger i dybet den faste grund. Borgmesteren Stecher Christensen døbte den næste båd, også en fire-åres inrigger, ”Aarhus” og DSR’s formand Gudmund Schack døbte den tredje fire-åres inrigger ”D.S.R.” De to sidste både blev døbt henholdsvis ”Dan” og ”Merci” af landsretssagfører I.C. Sørensen og direktør Gruhn. ASR havde endvidere fået tilsagn om endnu to både, direktør Ove Hansen, De forenede Farverier og Trikotagefabrikker, skænkede en sculler og det lokale bryggeri skænkede en inrigger, der fik navnet ”Ceres”. De 80 medlemmer af den nystartede klub, havde nu endelig mulighed for at gå på vandet.


Det lille hus på havnen har nu gennem 70 sæsoner været udgangspunkt for studenterroning på Århus bugten, for kaproning, for langture til fjernere farvande og for alle de øvrige aktiviteter, som hører en roklub til.
Det lille hus på havnen har gennem 70 sæsoner været udgangspunkt for studenterroning på Århusbugten, for kaproning, for langture til fjernere farvande og for alle de øvrige aktiviteter, som hører en roklub til.
7

redigeringer