Augustenborggade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Netop jernbanetrafikken har haft - og er - negativ indflydelse på området. | Netop jernbanetrafikken har haft - og er - negativ indflydelse på området. | ||
=== Augustenborggade | === Adresser på Augustenborggade === | ||
Rødstensbygning i 5,5 etager opført med tegltag og fem kviste i 1938 af tømrermester Hans Olsen, E. Christensen og murermester Winkler. | * [[Augustenborggade 2]]: Tidl. vandtårn, nu omdannet til kontorlokaler. | ||
Ejendommen er desuden tegnet af arkitekten Peder Møller | * [[Augustenborggade 3]]: Rødstensbygning i 5,5 etager opført med tegltag og fem kviste i 1938 af tømrermester Hans Olsen, E. Christensen og murermester Winkler. Ejendommen er desuden tegnet af arkitekten Peder Møller. | ||
* [[Augustenborggade 5]]: Ejendommen er opført i 1938 af murermester H. Lodshøj og tegnet af arkitekten Peder Møller. | |||
Ejendommen er opført i 1938 af murermester H. Lodshøj og tegnet af arkitekten Peder Møller. | |||
== Augustenborggade på AarhusArkivet == | == Augustenborggade på AarhusArkivet == |
Nuværende version fra 17. jan. 2023, 12:11
Vejen Augustenborggade på Langenæs er navngivet og anlagt i 1939, opkaldt efter Augustenborg Slot i Sønderjylland i byen af samme navn.
Langs Augustenborggades sydside består bebyggelsen af en 5 1/2 etages karrébebyggelse, der er opført umiddelbart efter 2. verdenskrig. Nordsiden af gaden er afgrænset af jernbaneterrænet, og erstøjmæssigt udfordret af jernbanetrafikken. Netop jernbanetrafikken har haft - og er - negativ indflydelse på området.
Adresser på Augustenborggade
- Augustenborggade 2: Tidl. vandtårn, nu omdannet til kontorlokaler.
- Augustenborggade 3: Rødstensbygning i 5,5 etager opført med tegltag og fem kviste i 1938 af tømrermester Hans Olsen, E. Christensen og murermester Winkler. Ejendommen er desuden tegnet af arkitekten Peder Møller.
- Augustenborggade 5: Ejendommen er opført i 1938 af murermester H. Lodshøj og tegnet af arkitekten Peder Møller.