9.515
redigeringer
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
< | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.155667,10.213330~[[Havnegade 18]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.155667,10.213330 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
} | |||
</ | |||
[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Toldkammer, ca. 1904]] | [[Fil:Toldkammer 1904.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Toldkammer, ca. 1904]] | ||
Hack Kampmanns '''Toldbygning''' fra 1898 ligger i dag på [[Hack Kampmanns Plads]] ud for [[Havnegade]] i Aarhus. Den imposante bygning fungerede som byens fjerde toldbygning indtil 1995. | |||
Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhus Bugten|bugten]]. | Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhus Bugten|bugten]]. | ||
Linje 19: | Linje 18: | ||
Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann|Hack Kampmanns]] enestående hus. | Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann|Hack Kampmanns]] enestående hus. | ||
Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, | Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Havnegade og havnens store midterbassin ved [[Pier 1]]. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere [[Aarhus Byvåben|byens våben]]. | ||
===Frilagre og elevatorer=== | ===Frilagre og elevatorer=== |