Stadsarkitektens byplaner og byggerier: Forskelle mellem versioner

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.