Stadsarkitektens byplaner og byggerier: Forskelle mellem versioner

Højhushåndbog 2004 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2004 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer.  På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.