Anneksskolen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Malling Sogn]].
Tidligere landsby, nu forstad i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Kolt Sogn]].


== Historie ==
== Historie ==
1578 Synnedrup, udskiftet 1782.
Byen er vokset fra mindre landsby til i 1980'erne at fremstå som storlandsby, hvilket skete med etableringen af den med den gamle landsby sammenhængende Kolt Haveby, og nu er den forstadsby til Aarhus.
 
Kolt-Kunnerup havde indtil 1980'erne i det store og hele bevaret sit gamle bebyggelsesmønster. Gårdene (i alt 11) lå i hvert fald omkring midt-1970'erne omtrent som omkring 1800. Kun 3 af dem  er senere udflyttet. Dertil kom to bolsteder, af hvilke det ene tidligt sluttedes sammen med en af gårdene, samt en halv snes "huse". Disse lå spredt over byen, dog med et tydeligt tyngdepunkt omkring kirken. Så godt som alle havde en lille jordlod i de fjernereliggende dele af bymarken, og inden 1875 var en stor del af husmændene flyttet ud.
 
Samtidigt fandt en betydelig udstykning sted i gårdenes ydermark i den østlige del af byjorden. De forladte bytomter blev kun delvis genbebygget. Bebyggelsens hus"øer" er tildels fortsættelser af de gamle husmandsejendomme. Det gælder således den vestligste del af bebyggelsesudløberen langs Kunnerupvej, men ikke den nordlige langs Fuglekær­ vej. Efter 1875 er der kun i begrænset omfang sket parcellering med  hen­blik på oprettelse af nye landbrugsejendomme, og udviklingen har været præget af stor stabilitet, indtil byen er blevet inddraget i den storårhusianske byudvikling ved etableringen af parcelhus­kvartererne i Hasselager og Kolt Haveby. Udvikling har gjort det gamle Kolt til et appendiks til den nye boligby.  
 


== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==


Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. I Kolt er her inkluderet Kunnerup, selv om denne formelt er en selvstændig landsby i nabosognet (Ormslev).  


==== Klassificering: ====
==== Klassificering: ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Smålandsby]].
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]].
 
[[Fil:DSC 7935--Synnedrup.jpg|350px|thumb|right|Synnedrup fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]


==== Geografi og bevoksning: ====
==== Geografi og bevoksning: ====
Synnedrup ligge på en skråning som er høj mod nordvest og lav mod sydøst, mod [[Norsminde Fjord]]. De fire gårde som udgør landsbyen ligger alle koncentreret på én langs sydsiden af Synnedrupvej. Synnedrup er sådan en lille koncentreret enhed, at der næppe kan være tale om skellinjer. Trælinjerne, levnede hegne, hækkene og jorddigerne træder da heller ikke særligt frem.
Landsbyen ligger højt i bølget morænelandskab med udsigt mod den store Aarhus-tunneldal i nord.


==== Bygninger og erhverv: ====
==== Bygninger og erhverv: ====
Hovedparten af den sammenhængende by er ensidig vejbebyggelse; kun mod syd, der fremtræder som svagt markeret tyngdepunkt, er ejendommene placeret langs begge sider af vejen. Gårde og huse er ret skarpt adskilt. Førstnævnte dominerer langs den del af Kunnerupvej, der tidligere udgjorde Alleen, et par steder afløst af "øer" af huse; i udløberne langs Fuglekærvej og Kunnerupvej forekommer kun huse.
Der var kun 7 landbrug. Statistisk var Kolt således en husby, orienteret mod beboelse og ikke nogen landejendoms­ by. Det var næppe i overensstemmelse med det generelle indtryk. I den nord­ sydgående del af Kunnerupvej var gårdbygninger stærkt dominerende. Klassifikationen som husby hænger dels sammen med det betydelige antal huse i de to udløberkvarterer langs Fuglekærvej og Kunnerupvej og dels med, at to af gårdene i den nord-sydgående del af Kunnerupvej ikke mere fungerede som landbrug, men var inddraget i udviklingen af Havebyen eller havde afstået jorden i forbindelse med anlægget af motorvejen nordvest om byen.
I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.


==== Vejnet: ====
==== Vejnet: ====
[[Synnedrupvej]] er meget lidt trafikeret og grenet (Heden) og slynget. Belægningen er asfalt, mens sidevejen Heden er en sandvej. Fortove findes ikke.


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 25: Linje 32:
| År || 1974
| År || 1974
|-
|-
| Indbyggertal ||10
| Indbyggertal || 120
|-
|-
| Antal bygninger|| 17 bygninger fordelt på 4 enheder.
| Antal bygninger || 75 bygninger fordelt på 40 ejendomme
|-
|-
|Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 3
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 3 + kirken
|-
|-
| Særkende for landsbyen || Synnedrup er udpræget landbrugsorienteret, idet der ikke findes andre bygninger end fire i fuld drift værende gårde. Fra landsbyen ser man mod sydøst og øst ud til Norsminde Fjord, mens udsigten i øvrigt er præget af landbrugsjord. På grund af sin størrelse kan Synnedrup dårligt betegnes som en landsby, og næsten alle former for udvikling vil virke til at ændre landsbyens karakter radikalt.
| Særkende for landsbyen ||  
|}
|}


Linje 43: Linje 50:


Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Sogne]]

Versionen fra 20. mar. 2019, 12:54

Tidligere landsby, nu forstad i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Kolt Sogn]].

== Historie ==
Byen er vokset fra mindre landsby til i 1980'erne at fremstå som storlandsby, hvilket skete med etableringen af den med den gamle landsby sammenhængende Kolt Haveby, og nu er den forstadsby til Aarhus.

Kolt-Kunnerup havde indtil 1980'erne i det store og hele bevaret sit gamle bebyggelsesmønster. Gårdene (i alt 11) lå i hvert fald omkring midt-1970'erne omtrent som omkring 1800. Kun 3 af dem  er senere udflyttet. Dertil kom to bolsteder, af hvilke det ene tidligt sluttedes sammen med en af gårdene, samt en halv snes "huse". Disse lå spredt over byen, dog med et tydeligt tyngdepunkt omkring kirken. Så godt som alle havde en lille jordlod i de fjernereliggende dele af bymarken, og inden 1875 var en stor del af husmændene flyttet ud. 

Samtidigt fandt en betydelig udstykning sted i gårdenes ydermark i den østlige del af byjorden. De forladte bytomter blev kun delvis genbebygget. Bebyggelsens hus"øer" er tildels fortsættelser af de gamle husmandsejendomme. Det gælder således den vestligste del af bebyggelsesudløberen langs Kunnerupvej, men ikke den nordlige langs Fuglekær­ vej. Efter 1875 er der kun i begrænset omfang sket parcellering med   hen­blik på oprettelse af nye landbrugsejendomme, og udviklingen har været præget af stor stabilitet, indtil byen er blevet inddraget i den storårhusianske byudvikling ved etableringen af parcelhus­kvartererne i Hasselager og Kolt Haveby. Udvikling har gjort det gamle Kolt til et appendiks til den nye boligby. 


== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. I Kolt er her inkluderet Kunnerup, selv om denne formelt er en selvstændig landsby i nabosognet (Ormslev). 

==== Klassificering: ====
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]].

==== Geografi og bevoksning: ====
Landsbyen ligger højt i bølget morænelandskab med udsigt mod den store Aarhus-tunneldal i nord.

==== Bygninger og erhverv: ====
Hovedparten af den sammenhængende by er ensidig vejbebyggelse; kun mod syd, der fremtræder som svagt markeret tyngdepunkt, er ejendommene placeret langs begge sider af vejen. Gårde og huse er ret skarpt adskilt. Førstnævnte dominerer langs den del af Kunnerupvej, der tidligere udgjorde Alleen, et par steder afløst af "øer" af huse; i udløberne langs Fuglekærvej og Kunnerupvej forekommer kun huse.

Der var kun 7 landbrug. Statistisk var Kolt således en husby, orienteret mod beboelse og ikke nogen landejendoms­ by. Det var næppe i overensstemmelse med det generelle indtryk. I den nord­ sydgående del af Kunnerupvej var gårdbygninger stærkt dominerende. Klassifikationen som husby hænger dels sammen med det betydelige antal huse i de to udløberkvarterer langs Fuglekærvej og Kunnerupvej og dels med, at to af gårdene i den nord-sydgående del af Kunnerupvej ikke mere fungerede som landbrug, men var inddraget i udviklingen af Havebyen eller havde afstået jorden i forbindelse med anlægget af motorvejen nordvest om byen.

I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.

==== Vejnet: ====

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 120
|-
| Antal bygninger || 75 bygninger fordelt på 40 ejendomme
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 3 + kirken
|-
| Særkende for landsbyen || 
|}

Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


== Litteratur og kilder: ==
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.