Langballe

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Mårslet Sogn.

Historie

Udflytningen i landsbyen var beskeden, og udparcelleringen satte første ind efter midten af 1800- tallet og har været begrænset til udmarken omkring landevejen (Moesgård Huse og Langballe Mark med bl.a. den i 1969 nedlagte, og nu forsvundne, Langballe skole), således at den ikke direkte har påvirket bebyggelsen i Langballe by. Der var henimod midten af 1800-tallet 11 gårde og 5 "huse". 8 af gårdene dannede tvillingkom­plekser. 3 er udflyttet og 3 andre er i sidste halvdel af 1800-tellet og begyndelsen af 1900-tallet helt eller delvis opgået i Vilhelmsborg.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Landsbyen ligger i et relief­ stærkt terræn, der præger såvel landsbyen internt som udsigten derfra, især mod nord, i hvilken retning man mellem bygningerne ser mod den markante, des­værre noget afgravede, hatteformede bakke Emmershøj og de bagved liggende skov­ klædte kupler øst for Hørret. De store kontraster er især skabt af glacialt smeltevand, der har udformet et system af dybe dale, som afvandes til Giber Å. Kernen i byen ligger i et lille fladt bassin med afvanding mod sydøst ad en dyb slugt, som ender umiddelbart vest for landevejen. Denne udformning giver stor variation. Vejen snor sig opefter gennem slugten og medvirker til dannelse af afgrænsede byrum. Det samme gælder træer og øvrig bevoksning ligesom bebyggelsen, der fra bassinet breder sig ned i den øverste del af slugten.

Bygninger og erhverv:

Bebyggelsen er samlet omkring Langballevej og er praktisk taget sammenhængen­ de. Ved nordsiden breder den sig et par hundrede m længere mod øst end ved sydsiden, hvor slugten er så stejl, at bebyggelse ikke er mulig; vejen er her skåret ind i skrænten. Gårde og beboelseshuse er spredt mellem hinanden. Dette er et gammelt træk i byen.

Der var i 1974 13 ejendomme med 34 bygninger. 6 af ejendommene var landbrug (herunder et gartneri), resten ren beboelse. Langballe er således en landejendomsby, hvad der ganske svarer til det visuelle indtryk, selv om dette er forstærket i landbrugsmæssig retning ved den iøjnefaldende ejendom Langballevej 102. Landbrug er eneste lokale erhverv; byen har aldrig haft nogen kolonialhandel.

Vejnet:

År	1974
Indbyggertal	40
Antal bygninger	34 bygninger fordelt på 13 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	6
Særkende for landsbyen	Foruden de arkitektoniske og terræn- og vejmæssige kvaliteter besidder Lang­ balle endnu et vægtigt miljøpositivt aktiv i sin yppige vegetation, der navn­ lig præger den nedre del af byen; her er bebyggelsen flere steder praktisk taget skjult bag høje hække og buskads. Større træer optræder mest som bag­ grund, men forekommer også i betydeligt antal langs vejen. Trafikken er stort set begrænset til lokal færdsel, især efter åbningen af omfartsvejen om Hørret, og alt i alt må Langballe, skønt den kun ligger 3 km fra den stor­ århusianske sammenhængende bebyggelse, karakteriseres som en landsby, der endnu har bevaret sin bondebykarakter.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.