Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936): Forskelle mellem versioner

Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt. I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.

Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller & Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich & Co.]]

Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet.