Barthsgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Anlagt i 1902 men først navngivet i 1904 efter den danske oberstløjtnant [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Barth Søren Christian Barth] (1803-1895). Efter en tid som skriver på Tøllese Godskontor lod han sig hverve til militæret. Han avancerede gennem de militære grader og blev adjudant i hærledelsen. Han var meget virksom under rytterfægtningen ved Århus 31. maj 1849 mellem ca. 200 danske og samme antal preussiske husarer. Efter krigen kom han til garnisionen i Wandsbeck i Holsten, hvor han forblev en halv snes år. Som ung officer havde han begyndt arbejdet med forbedringer af rytteriets udstyr, herunder en ny sadelkonstruktion - den "Barthske sadel". Navnegruppe vest for Kommunehospitalet med officerer som deltog i rytterfægtningen. | Anlagt i 1902 men først navngivet i 1904 efter den danske oberstløjtnant [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Barth Søren Christian Barth] (1803-1895). Efter en tid som skriver på Tøllese Godskontor lod han sig hverve til militæret. Han avancerede gennem de militære grader og blev adjudant i hærledelsen. Han var meget virksom under rytterfægtningen ved Århus 31. maj 1849 mellem ca. 200 danske og samme antal preussiske husarer. Efter krigen kom han til garnisionen i Wandsbeck i Holsten, hvor han forblev en halv snes år. Som ung officer havde han begyndt arbejdet med forbedringer af rytteriets udstyr, herunder en ny sadelkonstruktion - den "Barthske sadel". | ||
Navnegruppe vest for [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]] med officerer som deltog i rytterfægtningen. | |||
''Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999'' | ''Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999'' | ||
[[Kategori:gader & veje]] | |||
[[Kategori:Byer & bydele]] | |||
Versionen fra 8. jun. 2012, 08:18
Anlagt i 1902 men først navngivet i 1904 efter den danske oberstløjtnant Søren Christian Barth (1803-1895). Efter en tid som skriver på Tøllese Godskontor lod han sig hverve til militæret. Han avancerede gennem de militære grader og blev adjudant i hærledelsen. Han var meget virksom under rytterfægtningen ved Århus 31. maj 1849 mellem ca. 200 danske og samme antal preussiske husarer. Efter krigen kom han til garnisionen i Wandsbeck i Holsten, hvor han forblev en halv snes år. Som ung officer havde han begyndt arbejdet med forbedringer af rytteriets udstyr, herunder en ny sadelkonstruktion - den "Barthske sadel".
Navnegruppe vest for Kommunehospitalet med officerer som deltog i rytterfægtningen.
Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999
