Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 5: Linje 5:
I 1834 talte den mosaiske menighed i Aarhus blot 53 medlemmer med storkøbmanden [[Hartvig Philip Rée]] i spidsen. Rée ligger dog selv begravet i København.
I 1834 talte den mosaiske menighed i Aarhus blot 53 medlemmer med storkøbmanden [[Hartvig Philip Rée]] i spidsen. Rée ligger dog selv begravet i København.


Kirkegården var i funktion indtil 1905, hvor enken efter Asser Levin som den sidste blev begravet på kirkegården. I alt findes der 61 gravpladser på kirkegården, der ud over en række jødiske aarhus-borgere også tæller jøder fra [[Psykiatrisk Hospital|psykiatrisk hospital]] i [[Risskov]] og Horsens, der først fik en jødisk gravplads i 1850.
Kirkegården var i funktion indtil 1905, hvor enken efter Asser Levin som den sidste blev begravet på kirkegården. I alt er 62 jøder begravet på kirkegården, der ud over en række jødiske aarhus-borgere også tæller jøder fra [[Psykiatrisk Hospital|psykiatrisk hospital]] i [[Risskov]] og Horsens, der først fik en jødisk gravplads i 1850.


Da gravene efter jødisk opfattelse til evig tid er den afdødes ejendom, kan gravstenene stadigt ses i dag i parken foran [[Musikhuset]].
Da gravene efter jødisk opfattelse til evig tid er den afdødes ejendom, kan gravstenene stadigt ses i dag i parken foran [[Musikhuset]].

Versionen fra 28. aug. 2013, 10:03

Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved Frederiks Allé.

I 1824 blev fik Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus indviet sin egen kirkegård ved Frederiks Allé.

I 1834 talte den mosaiske menighed i Aarhus blot 53 medlemmer med storkøbmanden Hartvig Philip Rée i spidsen. Rée ligger dog selv begravet i København.

Kirkegården var i funktion indtil 1905, hvor enken efter Asser Levin som den sidste blev begravet på kirkegården. I alt er 62 jøder begravet på kirkegården, der ud over en række jødiske aarhus-borgere også tæller jøder fra psykiatrisk hospital i Risskov og Horsens, der først fik en jødisk gravplads i 1850.

Da gravene efter jødisk opfattelse til evig tid er den afdødes ejendom, kan gravstenene stadigt ses i dag i parken foran Musikhuset.

Kilde

  • Gamle Århusgader – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961
  • Friluftskunst i Århus, Poul Harris, Fonden til Bevarelse af Friluftskunst og Mindesmærker i Århus, 1983
  • De jødiske kirkegaarde i danske provinsbyer, Julius Margolinsky, 1957