Herluf Eriksen (1924-2016)

Herluf Eriksen (født den 1. april 1924 i Flynder, Ringkøbing Amt, død den 6. juni 2016 i Højbjerg) var biskop over Aarhus Stift i perioden 1979-1994.

Han var søn af sognerådsformand og gårdejer Ewald Christian Carl Eriksen og hustru Ane Kirstine Hartvigsen. Han var nummer syv af i en søskendeflok på 11.

I 1950 blev han gift med Marie Elisabeth Skadhede.

Herluf Eriksen blev uddannet cand.theol. i 1949, og i 1955 blev han cand.mag. i kristendomskundskab og historie. Herefter havde han mange forskellige beskæftigelser, bl.a. arbejdede han som lærer på Blågårds Seminarium, hjælpepræst, sognepræst, lektor ved Esbjerg Seminarium, afdelingsleder ved Danmarks Lærerhøjskole, og fra 1972 var han rektor ved Th. Langs Seminarium i Silkeborg.

I 1979 blev Herluf Eriksen valgt til biskop i Aarhus, en stilling, han bestred, indtil han i 1994 blev pensioneret. Han var med til at starte præsternes efteruddannelse og tog i 1980 initiativ til den forberedende konfirmandundervisning på 3. og 4. klassetrin, der blev udbredt praksis i hele landet.

Herluf Eriksen var medlem af mange kirkelige udvalg og bestyrelser blandt andet flere under Kirkeministeriet, og han modtog ærestitlen Kommandør af Dannebrogsordenen.

Det skabte stor debat, da han i 1989 nægtede at give en nyansat præst kollats (et brev, hvori biskoppen overdrager et folkekirkeligt præsteembede), da denne havde erklæret at tro på genfødsel.

Han skrev flere bøger, bl.a. 'Et grundtvigsk kirkeligt kulturcentrum. Liselund gennem 100 år', 'Kirkehistorie til folkeskolen' og 'Den forsømte børnelærdom'.

Se også

• Aarhus Stift

Litteratur og kilder

• Århus Stiftstidende, april 2016
• Nordjyske/ Ritzau, april 2016
• Kristeligt Dagblad, marts 2016
• Kraks Blå Bog. 1992