Aarhus Byting: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Aarhus Byting''' var Aarhus | '''Aarhus Byting''' var [[Aarhus Købstadskommune|Aarhus Købstads]] lokale domstol i første instans. I anden instans var [[Aarhus Rådstue]], der ligeledes var en lokal domstol. | ||
Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus|råd]] i | Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget. | ||
I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret. | I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting''' til '''byret'''. | ||
Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700- | Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallet, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret. | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||
*[[Aarhus Rådstue]] | *[[Aarhus Rådstue]] | ||
*[[Aarhus Købstadskommune]] | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
Nuværende version fra 26. aug. 2024, 08:55
Aarhus Byting var Aarhus Købstads lokale domstol i første instans. I anden instans var Aarhus Rådstue, der ligeledes var en lokal domstol.
Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af byfogeden. Efter indførelsen af et råd i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.
I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.
Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallet, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.
Se også
Litteratur og kilder
- lex.dk om byting, https://denstoredanske.lex.dk/byting
