Parsifal i Aarhus 1910: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''''Parsifal''''' blev opført i Aarhus 1910 og det var en begivenhed, fordi den tyske komponist Richard Wagner (1813-1883) havde forbudt opførelsen af sin opera uden for festspilhuset i Bayreuth i 30 år efter sin død, altså til og med 1913. Den første by i Danmark, hvor man fik mulighed for at høre større dele af ''Parsifal'' var Aarhus. Det kunne ske, fordi det kun var hele operaen, der var forbud mod at opføre, så uddrag var en mulighed. Det havde Musikf...") |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''''Parsifal''''' blev opført i Aarhus 1910 og det var en begivenhed, fordi den tyske komponist Richard Wagner (1813-1883) havde forbudt opførelsen af sin opera uden for festspilhuset i Bayreuth i 30 år efter sin død, altså til og med 1913. | '''''Parsifal''''' blev opført i Aarhus 1910 og det var en begivenhed, fordi den tyske komponist Richard Wagner (1813-1883) havde forbudt opførelsen af sin opera uden for festspilhuset i Bayreuth i 30 år efter sin død, altså til og med 1913. | ||
Den første by i Danmark, hvor man fik mulighed for at høre større dele af ''Parsifal'' var Aarhus. | Den første by i Danmark, hvor man fik mulighed for at høre større dele af ''Parsifal'', var Aarhus. | ||
Det kunne ske, fordi det kun var hele operaen, der var forbud mod at opføre, så uddrag var en mulighed. Det havde Musikforeningen i København | Det kunne ske, fordi det kun var hele operaen, der var forbud mod at opføre, så uddrag var en mulighed. Det havde Musikforeningen i København | ||
benyttet sig af allerede i 1883, men der blev kun forspillet opført. | |||
==== Om festspilhuset i Bayreuth og Parsifal ==== | ==== Om festspilhuset i Bayreuth og Parsifal ==== | ||
Wagner havde lavet udkast til operahuset i Bayreuth og det er blevet scenen for festspillene, som siden 1876 er blevet opført hvert år i juli-august | Wagner havde lavet udkast til operahuset i Bayreuth og det er blevet scenen for festspillene, som siden 1876 er blevet opført hvert år i juli-august. Fra 1882, hvor den blev komponeret, er ''Parsifal'' opført hvert år, på nær i 1896 og under 2. verdenskrig. Det særlige ved det operahus er, at orkesteret sidder skjult for publikum under scenen og al ydre pragt er fraværende, til gengæld er vægten lagt på at skabe en unik akustik; Festspillene skal nydes under fordybelse og koncentration. | ||
Handlingen i operaen, med 3 akter, er hentet fra legenden om Parsifal, om Kong Arthur, den Hellige Gral og Gralsridderne og Wagner baserede sit værk på et digt fra 1200-tallet med titlen ''Parzival'' af Wolfram von Eschenbach. Wagner selv kaldte sit værk for en rituel sceneindvielse, og altså ikke en opera som sådan. | Handlingen i operaen, med 3 akter, er hentet fra legenden om Parsifal, om Kong Arthur, den Hellige Gral og Gralsridderne og Wagner baserede sit værk på et digt fra 1200-tallet med titlen ''Parzival'' af Wolfram von Eschenbach. Wagner selv kaldte sit værk for en rituel sceneindvielse, og altså ikke en opera som sådan. | ||
==== ''Parsifal'' i Aarhus ==== | ==== ''Parsifal'' i Aarhus ==== | ||
Den tyske kapelmester Hans Seeber Van der Floe | Den 13, november 1910 dirigerede den tyske kapelmester Hans Seeber Van der Floe 1. og 3. akt af ''Parsifal'' i [[Aarhus Domkirke]] og med kun to solister, den lettiske tenor Rudolf Salinius og den danske bas [[Johannes Fønss]]. De to samme akter blev senere samme år opført i København. | ||
Som Århus Stiftstidende kunne berette, vakte opførelsen i Aarhus stor opmærksomhed, og anmeldere fra blandt andet Tyskland, Sverige, Holland ville overvære opførelsen, og billetsalget gik "strygende." Det var da også stort sat op, med 85 musikere og et sangkor på 220 stemmer. Efter opførelsen ville byens borgere gerne have gentaget succes'en, men hr. Floe skulle videre med sin udbredelse af kendskabet til Wagners musik til andre byer. | |||
Anmeldelsen i Stiftstidende blev der udtrykt stor tilfredshed med forløbet: | |||
''"Det var en musikbegivenhed, der sikkert blev til den største kunstneriske sejr Aarhus musikere har vundet i mange år."'' | |||
== Litteratur og henvisninger: == | == Litteratur og henvisninger: == | ||
Gerhard Schepelern: Operabogen bind 2 | Gerhard Schepelern: Operabogen bind 2, Lindhardt og Ringhof, 2019. | ||
Århus Stiftstidende, 3.11.1910, 14.11.1910. | |||
[[Kategori: Musik]] | [[Kategori: Musik]] | ||
[[Kategori: Kunst & litteratur]] | [[Kategori: Kunst & litteratur]] | ||
Nuværende version fra 5. maj 2022, 09:59
Parsifal blev opført i Aarhus 1910 og det var en begivenhed, fordi den tyske komponist Richard Wagner (1813-1883) havde forbudt opførelsen af sin opera uden for festspilhuset i Bayreuth i 30 år efter sin død, altså til og med 1913.
Den første by i Danmark, hvor man fik mulighed for at høre større dele af Parsifal, var Aarhus.
Det kunne ske, fordi det kun var hele operaen, der var forbud mod at opføre, så uddrag var en mulighed. Det havde Musikforeningen i København benyttet sig af allerede i 1883, men der blev kun forspillet opført.
Om festspilhuset i Bayreuth og Parsifal
Wagner havde lavet udkast til operahuset i Bayreuth og det er blevet scenen for festspillene, som siden 1876 er blevet opført hvert år i juli-august. Fra 1882, hvor den blev komponeret, er Parsifal opført hvert år, på nær i 1896 og under 2. verdenskrig. Det særlige ved det operahus er, at orkesteret sidder skjult for publikum under scenen og al ydre pragt er fraværende, til gengæld er vægten lagt på at skabe en unik akustik; Festspillene skal nydes under fordybelse og koncentration.
Handlingen i operaen, med 3 akter, er hentet fra legenden om Parsifal, om Kong Arthur, den Hellige Gral og Gralsridderne og Wagner baserede sit værk på et digt fra 1200-tallet med titlen Parzival af Wolfram von Eschenbach. Wagner selv kaldte sit værk for en rituel sceneindvielse, og altså ikke en opera som sådan.
Parsifal i Aarhus
Den 13, november 1910 dirigerede den tyske kapelmester Hans Seeber Van der Floe 1. og 3. akt af Parsifal i Aarhus Domkirke og med kun to solister, den lettiske tenor Rudolf Salinius og den danske bas Johannes Fønss. De to samme akter blev senere samme år opført i København.
Som Århus Stiftstidende kunne berette, vakte opførelsen i Aarhus stor opmærksomhed, og anmeldere fra blandt andet Tyskland, Sverige, Holland ville overvære opførelsen, og billetsalget gik "strygende." Det var da også stort sat op, med 85 musikere og et sangkor på 220 stemmer. Efter opførelsen ville byens borgere gerne have gentaget succes'en, men hr. Floe skulle videre med sin udbredelse af kendskabet til Wagners musik til andre byer.
Anmeldelsen i Stiftstidende blev der udtrykt stor tilfredshed med forløbet:
"Det var en musikbegivenhed, der sikkert blev til den største kunstneriske sejr Aarhus musikere har vundet i mange år."
Litteratur og henvisninger:
Gerhard Schepelern: Operabogen bind 2, Lindhardt og Ringhof, 2019.
Århus Stiftstidende, 3.11.1910, 14.11.1910.
