Karma Kadjy Skolen: Forskelle mellem versioner
m Karma Kadjy Skolen beskyttet ([Redigering=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid) [Flytning=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid)) |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Karma Kadjy Skolen blev oprettet af lama Ole og Hannah Nydahl (d. 2007) i Danmark i 1972, først som ”Buddhistisk Center” i København og senere med det officielle navn ”Karma Kadjy Skolen”. Karma Kadjy Skolen tilhører Kadjypa (eller Kagyupa, som er den mest gængse transskription), en af de fire tibetansk buddhistiske hovedretninger, der alle er en del af vajrayana-buddhismen. Kadjy (eller Kagyu) er tibetansk og betyder ”den mundtlige overføringslinje”. Dette understreger det særlige lærer-elev-forhold, hvor lamaen som den spirituelle mester videregiver buddhistiske belæringer og personligt erfarede indsigter til sine ”elever”. ”Karma” refererer både til det indiske begreb karma, som betegner alle handlingers årsag og virkning, og til retningens åndelige overhoved Karmapa (tibetansk for ”handlingens mand”). Retningerne indenfor tibetansk buddhisme er alle organiseret med et åndeligt overhoved, den ”højeste lama” eller rinpoche (”ærværdige mester”). Denne har siden det 12. århundrede reinkarneret sig ved eget valg (tulku, ”bevidst genfødt”) og har stor betydning og autoritet. Indenfor Karma Kadjy Skolen er den 17. genfødte Karmapa det nuværende overhoved. Når en Karmapa dør, fører udpegelsen af den ’nye’ Karmapa, ligesom udpegelsen af andre vigtige lamaer i Tibet, ofte til stridigheder. Da den 16. Karmapa (Rangjung Rigpe Dorje) i 1981 døde, var identifikationen af den 17. Karmapa i flere år et varmt politisk emne. I Danmark resulterede det i 1992 i et brud indenfor Karma Kadjy Skolen, og der blev dannet to organisationer; Karmapa Trust og Karma Kadjy Skolen. Karma Kadjy Skolen er en organisatorisk selvstændig enhed og den eneste fra Kadjy-linjen, der er repræsenteret i Aarhus. Ole Nydahl fik selv af den 16. Karmapa tildelt lamatitlen og har sammen med sin kone Hannah gennem mange års praksis og rejser til Himalaya opnået status og en vis anerkendelse i europæiske miljøer indenfor Kadjy-linjen. | '''Karma Kadjy Skolen''' blev oprettet af lama Ole og Hannah Nydahl (d. 2007) i Danmark i 1972, først som ”Buddhistisk Center” i København og senere med det officielle navn ”Karma Kadjy Skolen”. Karma Kadjy Skolen tilhører Kadjypa (eller Kagyupa, som er den mest gængse transskription), en af de fire tibetansk buddhistiske hovedretninger, der alle er en del af vajrayana-buddhismen. Kadjy (eller Kagyu) er tibetansk og betyder ”den mundtlige overføringslinje”. Dette understreger det særlige lærer-elev-forhold, hvor lamaen som den spirituelle mester videregiver buddhistiske belæringer og personligt erfarede indsigter til sine ”elever”. ”Karma” refererer både til det indiske begreb karma, som betegner alle handlingers årsag og virkning, og til retningens åndelige overhoved Karmapa (tibetansk for ”handlingens mand”). Retningerne indenfor tibetansk buddhisme er alle organiseret med et åndeligt overhoved, den ”højeste lama” eller rinpoche (”ærværdige mester”). Denne har siden det 12. århundrede reinkarneret sig ved eget valg (tulku, ”bevidst genfødt”) og har stor betydning og autoritet. Indenfor Karma Kadjy Skolen er den 17. genfødte Karmapa det nuværende overhoved. Når en Karmapa dør, fører udpegelsen af den ’nye’ Karmapa, ligesom udpegelsen af andre vigtige lamaer i Tibet, ofte til stridigheder. Da den 16. Karmapa (Rangjung Rigpe Dorje) i 1981 døde, var identifikationen af den 17. Karmapa i flere år et varmt politisk emne. I Danmark resulterede det i 1992 i et brud indenfor Karma Kadjy Skolen, og der blev dannet to organisationer; Karmapa Trust og Karma Kadjy Skolen. Karma Kadjy Skolen er en organisatorisk selvstændig enhed og den eneste fra Kadjy-linjen, der er repræsenteret i Aarhus. Ole Nydahl fik selv af den 16. Karmapa tildelt lamatitlen og har sammen med sin kone Hannah gennem mange års praksis og rejser til Himalaya opnået status og en vis anerkendelse i europæiske miljøer indenfor Kadjy-linjen. | ||
===Gruppens historie i lokalområdet=== | ===Gruppens historie i lokalområdet=== | ||
Den aarhusianske afdeling af Karma Kadjy Skolen blev oprettet, da en gruppe på fem-ti buddhister med tilknytning til det københavnske Karma Kadjy-hovedcenter ønskede et permanent sted at praktisere i Aarhus. I 1987 lejede de sig ind i en villa på Ådalsvej, og i 1989 købte gruppen en villa på Nattergalevej. Efter bruddet i 1992 blev gruppen splittet, og villaen solgt. Den tilbageværende del af Aarhus-gruppen holdt sammen med en anden afdeling i Gedsted, Himmerland, men denne forbindelse stoppede i 2004, da Gedsted-centret valgte at følge en anden lama indenfor Kadjy-linjen, kaldet Shamarpa, frem for Ole Nydahl. | Den aarhusianske afdeling af Karma Kadjy Skolen blev oprettet, da en gruppe på fem-ti buddhister med tilknytning til det københavnske Karma Kadjy-hovedcenter ønskede et permanent sted at praktisere i Aarhus. I 1987 lejede de sig ind i en villa på [[Ådalsvej]], og i 1989 købte gruppen en villa på [[Nattergalevej]]. Efter bruddet i 1992 blev gruppen splittet, og villaen solgt. Den tilbageværende del af Aarhus-gruppen holdt sammen med en anden afdeling i Gedsted, Himmerland, men denne forbindelse stoppede i 2004, da Gedsted-centret valgte at følge en anden lama indenfor Kadjy-linjen, kaldet Shamarpa, frem for Ole Nydahl. | ||
Gruppen i Aarhus lejede sig ind i Sølystgades Beboerhus ved arrangementer, indtil de i 2008 fik nye lejede lokaler i Peder Skrams Gade på Trøjborg. De har stadig brug for større lokaler til foredrag og lejer sig derfor lejlighedsvis ind i beboerhuset på Trøjborg eller andre steder i byen. | Gruppen i Aarhus lejede sig ind i [[Sølystgades]] Beboerhus ved arrangementer, indtil de i 2008 fik nye lejede lokaler i [[Peder Skrams Gade]] på [[Trøjborg]]. De har stadig brug for større lokaler til foredrag og lejer sig derfor lejlighedsvis ind i beboerhuset på Trøjborg eller andre steder i byen. | ||
Gruppens mødested er kælderlokalerne i en opgang, hvor fire af gruppens medlemmer bor. Her har de et lille køkken og et meditationsrum, gruppens ”gomba” (tibetansk for ”stedet, hvor man øver sig”). Meditationsrummet er enkelt indrettet med hvide vægge og thang ka (silkemalerier af buddhaer eller andre guddomme), andre buddhistiske symboler og figurer samt et billede af afdøde Hannah Nydahl. Midtpunktet for deres praksis er et alter med en buddhastatue og tre billeder af henholdsvis den 16. Karmapa, den 17. Karmapa og lama Ole. | Gruppens mødested er kælderlokalerne i en opgang, hvor fire af gruppens medlemmer bor. Her har de et lille køkken og et meditationsrum, gruppens ”gomba” (tibetansk for ”stedet, hvor man øver sig”). Meditationsrummet er enkelt indrettet med hvide vægge og thang ka (silkemalerier af buddhaer eller andre guddomme), andre buddhistiske symboler og figurer samt et billede af afdøde Hannah Nydahl. Midtpunktet for deres praksis er et alter med en buddhastatue og tre billeder af henholdsvis den 16. Karmapa, den 17. Karmapa og lama Ole. | ||
===Organisation=== | ===Organisation=== | ||
| Linje 41: | Linje 40: | ||
==Original kilde== | |||
''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015. | ''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015. | ||
| Linje 54: | Linje 53: | ||
|} | |} | ||
[[Kategori: Foreninger]] | |||
[[Kategori: Religion]] | |||