|
|
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /> | | #REDIRECT [[Wallensteins Skanse]] |
| Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />
| |
| | |
| Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br />
| |
|
| |
| Under Torstenssonkrigen holdt de svenske okkupationstropper skansen besat, indtil de i august 1644 blev taget til fange af danskerne anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård Johan Brockenhuus. <br />
| |
| Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />
| |
| | |
| | |
| ===Skansen mister militær funktion===
| |
| | |
| Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />
| |
| | |
| ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br />
| |
| | |
| Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />
| |
| | |
| Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas S. Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.
| |
| | |
| ==Kilder og litteratur==
| |
| 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br />
| |
| | |
| 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br />
| |
| | |
| 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br />
| |
| | |
| [[Kategori: Parker & anlæg]]
| |
| [[Kategori: 1536-1660]]
| |
| [[Kategori: Militær]]
| |
