|
|
| (14 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder Skanseparken og bygningskomplekset Skansen og Skansepalæet.<br /> | | #REDIRECT [[Wallensteins Skanse]] |
| Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br />
| |
| | |
| Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br />
| |
|
| |
| Under Torstenssonkrigen holdt de svenske okkupationstropper skansen besat, indtil de i august 1644 blev taget til fange af danskerne anført af ejeren af Moesgård og Østergård Johan Brockenhuus. Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br />
| |
| | |
| | |
| '''Skansen mister militær funktion'''<br />
| |
| | |
| Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br />
| |
| | |
| ”''Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen''”.<br />
| |
| | |
| Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br />
| |
| | |
| Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse” opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner Thomas S. Hermansen, der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen” på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.
| |
