Aarhus Flydedok: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)

Linje 8:

=== Vækst og værftskrise ===

I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.

I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i [[Risskov]]. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til '''Dannebrog Værft A/S''', Århus.

Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Fra 1976 huserede en langvarig overkapacitetskrise i internationalt værft industri, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980. Altså faldt beskæftigelsen, men værftet klarede sig alligevel godt med økonomisk overskud (på grund af investeringer). Arbejderne oplevede dog, at deres arbejdsforhold og lønvilkår blev presset, samtidig med at arbejdsløsheden steg i hele værftsindustrien, hvilket skabte grobund for en række konflikter og strejker på Flydedokken.

Linje 15:

I 1970’erne var en række strejker knyttet til Flydedokken. Allerede i oktober 1974 havde man oplevet hvordan værftsmedarbejder nedlagde arbejde og strejkede i protest mod Arbejdsrettens dom over arbejderne på Svendborg Skibsværft. Strejken var et udtryk for solidaritet med andre værftsarbejdere og modstand mod statslige indgreb i faglige konflikter.

Konflikterne fortsatte i 1976, hvor Århus Stiftstidende bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer.

Konflikterne fortsatte i 1976, hvor [[Århus Stiftstidende]] bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer.

Senere samme år strejkede omkring 50 svejsere på værftet i protest mod ændringer i akkordbetalingen. Efter forhandlinger fik de højere tillæg. Arbejderne på Dannebrog Værft deltog også i større proteststrejker sammen med andre virksomheder i Aarhusområdet mod regeringens økonomiske indgreb og ændringer i dyrtidsreguleringen.

Linje 23:

=== Nedgangstider, nye ejere og det store forlis ===

I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.

I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret.

Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.

==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}

~~==Århus Stiftstidende==~~

* Århus Stiftstidende, den 21. oktober 1974

* Århus Stiftstidende, den 15. april 1976

* Århus Stiftstidende, den 26. maj 1976

* Århus Stiftstidende, den 19. august 1976

* Århus Stiftstidende, den 29. marts 1977

==Litteratur og kilder==

*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon

*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]

*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.

Linje 43:

Linje 37:

*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]

*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].

* Århus Stiftstidende. Den 21. oktober 1974.

* Århus Stiftstidende. Den 15. april 1976.

* Århus Stiftstidende. Den 26. maj 1976.

* Århus Stiftstidende. Den 19. august 1976.

* Århus Stiftstidende. Den 29. marts 1977.

[[Kategori:Håndværk & industri]]

[[Kategori: Havnen]]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 === Vækst og værftskrise ===
-I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.
+I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i [[Risskov]]. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til '''Dannebrog Værft A/S''', Århus.
 Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Fra 1976 huserede en langvarig overkapacitetskrise i internationalt værft industri, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980. Altså faldt beskæftigelsen, men værftet klarede sig alligevel godt med økonomisk overskud (på grund af investeringer). Arbejderne oplevede dog, at deres arbejdsforhold og lønvilkår blev presset, samtidig med at arbejdsløsheden steg i hele værftsindustrien, hvilket skabte grobund for en række konflikter og strejker på Flydedokken.
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 I 1970’erne var en række strejker knyttet til Flydedokken. Allerede i oktober 1974 havde man oplevet hvordan værftsmedarbejder nedlagde arbejde og strejkede i protest mod Arbejdsrettens dom over arbejderne på Svendborg Skibsværft. Strejken var et udtryk for solidaritet med andre værftsarbejdere og modstand mod statslige indgreb i faglige konflikter.
-Konflikterne fortsatte i 1976, hvor Århus Stiftstidende bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer.
+Konflikterne fortsatte i 1976, hvor [[Århus Stiftstidende]] bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer.
 Senere samme år strejkede omkring 50 svejsere på værftet i protest mod ændringer i akkordbetalingen. Efter forhandlinger fik de højere tillæg. Arbejderne på Dannebrog Værft deltog også i større proteststrejker sammen med andre virksomheder i Aarhusområdet mod regeringens økonomiske indgreb og ændringer i dyrtidsreguleringen.
@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 === Nedgangstider, nye ejere og det store forlis ===
-I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.
+I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret.
+Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.
 ==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==
 {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}
-==Århus Stiftstidende==
-* Århus Stiftstidende, den 21. oktober 1974
-* Århus Stiftstidende, den 15. april 1976
-* Århus Stiftstidende, den 26. maj 1976
-* Århus Stiftstidende, den 19. august 1976
-* Århus Stiftstidende, den 29. marts 1977
 ==Litteratur og kilder==
-*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
 *''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]
 *Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.
@@ Linje 43: / Linje 37: @@
 *Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
 *Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].
+* Århus Stiftstidende. Den 21. oktober 1974.
+* Århus Stiftstidende. Den 15. april 1976.
+* Århus Stiftstidende. Den 26. maj 1976.
+* Århus Stiftstidende. Den 19. august 1976.
+* Århus Stiftstidende. Den 29. marts 1977.
 [[Kategori:Håndværk & industri]]
 [[Kategori: Havnen]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]