12.027
redigeringer
Vejlby Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre. | Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre. | ||
Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier. | Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre (1891-1964)]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier. | ||
I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom | I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby. | ||
Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, [[Jens Andersen Møller]], i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, [[Maren Jensdatter Møller]], skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged [[Oluf Andersen]], og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, [[Magnus von Beringskjold]], kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter [[Jens Thygesen]]. Thygesen skødede den året efter til [[Ole Christian Secher]], og i 1777 blev kirken solgt på auktion til [[Lars Madsen Perstrup]] i [[Gråmølle]]. Denne solgte i 1784 kirken til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]] og [[Christian Faurchou]] i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til [[Vejlby Sogn|Vejlby Sogns]] hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911. | Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, [[Jens Andersen Møller]], i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, [[Maren Jensdatter Møller]], skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged [[Oluf Andersen]], og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, [[Magnus von Beringskjold]], kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter [[Jens Thygesen]]. Thygesen skødede den året efter til [[Ole Christian Secher]], og i 1777 blev kirken solgt på auktion til [[Lars Madsen Perstrup]] i [[Gråmølle]]. Denne solgte i 1784 kirken til [[Anders Rasmussen]] i [[Brendstrup]] og [[Christian Faurchou]] i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til [[Vejlby Sogn|Vejlby Sogns]] hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Kirker i Aarhus Kommune]] | * [[Kirker i Aarhus Kommune]] | ||
