2.890
redigeringer
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Sophus Gustav Bauditz til Sophus Gustav Bauditz (1850-1915): Manglede årstal i titlen) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Sophus Bauditz.jpg|350px|thumb|right|Sophus Gustav Bauditz]] | [[Fil:Sophus Bauditz.jpg|350px|thumb|right|Sophus Gustav Bauditz]] | ||
'''Sophus Gustav Bauditz''' var en aarhusiansk skoleforstander og forfatter. | '''Sophus Gustav Bauditz''' (født den 23. oktober 1850 i Aarhus, død den 16. august 1915 i København) var en aarhusiansk skoleforstander og forfatter. | ||
Han var søn af premierløjtnant [[Peter Gustav Bauditz]] og [[Cornelia Annine Magdalene Clementsen]]. | |||
[[Sophus Bauditz Vej]] ved [[Silkeborgvej]] i [[Åbyhøj]] er opkaldt efter ham og blev anlagt sidst i 1930'erne. | [[Sophus Bauditz Vej]] ved [[Silkeborgvej]] i [[Åbyhøj]] er opkaldt efter ham og blev anlagt sidst i 1930'erne. | ||
===Uddannelse og profession=== | ===Uddannelse og profession=== | ||
Bauditz blev uddannet cand.jur. i 1875 | Bauditz blev uddannet cand.jur. i 1875 og virkede som assistent ved Højesterets justitskontor, før han blev ansat som lærer – først ved Borgerdydskolen, senere ved Søofficerskolen. I perioden 1881-1896 fungerede han som forstander for Det Kongelige Teaters elevskole. Fra 1896 var han skoledirektør for Københavns private skoler og fra 1900 for de kommunale skoler. | ||
===Forfatterskabet=== | ===Forfatterskabet=== | ||
Bauditz udgav sit første værk, | Bauditz udgav sit første værk, Ved Søen og i Skoven (1873), allerede mens han studerede, og ved sin død havde han udgivet adskillige noveller, romaner, skuespil og digte. Flere af hans værker var inspirerede af opvæksten ved faderens garnison, især bogen Krøniker fra Garnisonsbyen (1892), der tydeligvis foregår i Aarhus, selvom byen aldrig nævnes ved navn. Også Bauditz' interesse for jagt og naturliv kom til udtryk i mange af hans fortællinger. | ||
Bauditz' bøger var populære i hans samtid, og | Bauditz' bøger var populære i hans samtid, og Berlingskes politiske Avertissements-Tidende skrev efter hans død: | ||
:"''Efter Carit Etlars Død var Sophus Bauditz vel den populæreste Prosaforfatter indenfor [sic] den moderne danske Litteratur. Hans Folkeyndest var stor og berettiget, thi han imødekom det danske Folks dybe Trang til smilende og solgennemskinnet Idyldigtning''" | :"''Efter Carit Etlars Død var Sophus Bauditz vel den populæreste Prosaforfatter indenfor [sic] den moderne danske Litteratur. Hans Folkeyndest var stor og berettiget, thi han imødekom det danske Folks dybe Trang til smilende og solgennemskinnet Idyldigtning''" | ||
Han blev dog aldrig optaget i kredsen af mere elitære forfattere, og en artikel i [[Aarhus Amtstidende]] fra 1961 | Han blev dog aldrig optaget i kredsen af mere elitære forfattere, og en artikel i [[Aarhus Amtstidende]] fra 1961 betegner Bauditz' værker kun som værende "hyggebøger", om end gode hyggebøger. | ||
Bauditz påbegyndte i sine sidste leveår sine erindringer, men nåede ikke at færdiggøre dem inden sin død. Hans søn, Gustav Bauditz, redigerede dem og udgav udvalgte stykker i Pressens Magasin, senere samlet i | Bauditz påbegyndte i sine sidste leveår sine erindringer, men nåede ikke at færdiggøre dem inden sin død. Hans søn, Gustav Bauditz, redigerede dem og udgav udvalgte stykker i Pressens Magasin, senere samlet i Sophus Bauditz: Hans Liv og Digtning (1917). | ||
===Udvalgt bibliografi=== | ===Udvalgt bibliografi=== |