321
redigeringer
mNo edit summary |
|||
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik ca 1904.jpg|350px|thumb|right|Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Foto: Ukendt]] | [[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik ca 1904.jpg|350px|thumb|right|Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Foto: Ukendt]] | ||
'''Jens Ormslevs Spritfabrik''' var en brænderivirksomhed grundlagt af [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]] i 1879. Virksomheden, der blev drevet fra en stor murstensopført fabriksbygning fra 1901, havde adresse på [[Otte Ruds Gade]] nr. 98-100. Virksomheden blev i 1907 solgt til Københavns Spritfabriker. De mægtige bygninger på [[Trøjborg]] blev revet ned i 1969 | '''Jens Ormslevs Spritfabrik''' var en brænderivirksomhed grundlagt af [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]] i 1879. Virksomheden, der blev drevet fra en stor murstensopført fabriksbygning fra 1901, havde adresse på [[Otte Ruds Gade]] nr. 98-100. Virksomheden blev i 1907 solgt til Københavns Spritfabriker. De mægtige bygninger på [[Trøjborg]] var tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], og blev blev revet ned i 1969. Få år senere blev [[Trøjborg Centret]] opført på samme grund. | ||
Virksomhedens spæde start tog sin begyndelse i 1868, da Jens Ormslev overtog købmandshandelen på [[Mejlgade 59]], der indtil da havde været drevet af Ormslevs plejefar [[Jens Jensinius Gjeding]]. Til købmandshandlen tilhørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke videre værdifuldt. | Virksomhedens spæde start tog sin begyndelse i 1868, da Jens Ormslev overtog købmandshandelen på [[Mejlgade 59]], der indtil da havde været drevet af Ormslevs plejefar [[Jens Jensinius Gjeding]]. Til købmandshandlen tilhørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke videre værdifuldt. | ||
I 1879 nedlagde Jens Ormslev købmandsforretningen, og fortsatte med kun at drive brænderivirksomhed. Trods forbedringer i produktionsmidlerne forblev virksomheden uden særlig betydning. Det gik kun jævnt fremad med produktionen, og i begyndelsen produceredes på dagsbasis 35 tdr. brændevin, mens der ved Jens Ormslevs død i 1892 produceredes 75 tdr. om dagen. | |||
=== Generationsskifte === | === Generationsskifte === | ||
| Linje 18: | Linje 20: | ||
=== Brand fører til pragtbyggeri på Trøjborg === | === Brand fører til pragtbyggeri på Trøjborg === | ||
Den 28. januar 1901, ødelagde en ildebrand det gamle brænderi i [[Mejlgade]]. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny lokation nord for Aarhus i [[Trøjborg]]kvarteret. | Den 28. januar 1901, ødelagde en ildebrand det gamle brænderi i [[Mejlgade]]. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny lokation nord for Aarhus i [[Trøjborg]]kvarteret. Efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller blev den spritnye spritfabrik i 1901 opført på området mellem [[Aldersrovej]], Otte Ruds Gade og [[Willemoesgade]]. Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye storslåede murstensbyggeri. Fabrikken skulle bringes på højde med teknikkens nyeste fremskridt. Der blev leveret maskiner fra [[Frichs fabrikken|Frichs Efterfølgere Wied & Vestesen]]. Kobberarbejdet var udført af [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilsons Kobbersmedie]]. Kobberarbejdet var pudset så blankt at man kunne spejle sig i metallet. Ved færdiggørelsen af byggeriet var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark. Der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tdr. brændevin om dagen. | ||
Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage hvorfra det førtes ud på lofterne. | Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage hvorfra det førtes ud på lofterne. | ||
| Linje 28: | Linje 30: | ||
=== Salg af virksomheden === | === Salg af virksomheden === | ||
I april 1907 annonceredes det at Viggo Ormslev havde solgt Jens Ormslevs Spritfabrik til Københavns Spritfabriker. Handlen blev fuldbyrdet på en generalforsamling i slutningen af april 1907<ref>Se fx. Morgenbladet Adresse-Avisen, tirsdag d. 30. April 1907, side 3</ref>, og var gældende fra 1. april 1907. Viggo Ormslevs forretning med ejendomme, | I april 1907 annonceredes det at Viggo Ormslev havde solgt Jens Ormslevs Spritfabrik til Københavns Spritfabriker. Handlen blev fuldbyrdet på en generalforsamling i slutningen af april 1907<ref>Se fx. Morgenbladet Adresse-Avisen, tirsdag d. 30. April 1907, side 3</ref>, og var gældende fra 1. april 1907. Viggo Ormslevs forretning med ejendomme, løst og fast inventar blev solgt for kr. 400.000, og samtidig tiltrådte Viggo Ormslev som administrerende direktør i Københavns Spritfabrik. | ||
I efteråret 1919 blev Ormslevs Spritfabrik solgt til [[Jydsk Elektro A/S]] for en sum af 410.000 kr. | I efteråret 1919 blev Ormslevs Spritfabrik solgt til [[Jydsk Elektro A/S]] for en sum af 410.000 kr. | ||
redigeringer