Hans Gundorph Jensen (1807-1871): Forskelle mellem versioner

[[Fil:Hans Gundorph Jensen (1807-1871).jpg|thumbnail|Hans Gundorph Jensen]]

Prokurator, kammerråd og senere kancelliråd '''Hans Gundroph Jensen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationen]] ca. 27. jan. 1862-22. marts 1866. Borgerlig [[Aarhus Byråd|rådmand]] 22. marts 1866-1868. Højestbeskattede.medlem 

Hans Gundorph Jensen var søn af arvefæster Andreas Jensen og Hustru Maren Gundorph.

Jensen blev gift i Viborg den 14. maj 1833 med [[Ane kirstine Jensen]], f. Møller, født den 5. marts 1812 i Viborg og død den 11. november 1890 i København. Hun var datter af overretsprokurator Christian Nielsen Møller og hustru Elisabeth Ester Nielsen. De fik sønnerne cand.jur., højesterets-dommer Gottlieb Andreas Jensen (1838-1921) og student

[[Theodor Emanuel Jensen]] (1840-1862), der døde som 21-årig, og hvis navn står på forældrenes gravsten i Rådhusparken.   

===Offentligt===

I København havde han fået skabt et venskab med brødrene Paludan-Müller, hvis fader, [[Jens Paludan-Müller]] (1771-1845) i 1831 blev udnævnt til biskop i Aarhus. De forslog i denne forbindelse, at Jensen kunne blive amanuensis hos biskoppen og samtidig være fuldmægtig hos stiftsøvrigheden. Jensen rejste derfor til Aarhus, men da biskoppen døde, mistede Jensen også sit arbejde.

Jensen fik dog bestalling som prokurator, og dermed var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor, kammerraad 1844, prøveprokurator ved underretterne i Aalborg Amt 1845, ved underretten i Aarhus Stift 1848.

Hans Gundorph Jensen sad i [[Borgerrepræsentationen]] fra den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Han var borgerlig rådmand fra den 22. marts 1866 til 1868 (stillingen blev bortskaffet i 1868), Højestbeskattede. Under borgmester Hertz' fravær i 1861 var H. G. Jensen konstitueret i embedet.   

 

Som medlem af byens råd blev han blev under [[Besættelsen af Århus i 1864]] en kort tid ført bort af Preusserne. Det skete under en gidseltagning af ti af byens førende indbyggere for den betaling på 2000.000 rigsdaler som den tyske besættelse havde krævet som krigskontribution. Gidslerne slap dog fri, uden at lide overlast, efter nogle dage indespærret i rådhusstuen og en tur til Horsens.

[[Kassekomiteen]] 1862. [[Budgetkomiteen]] 1862-67. Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domsogn|Domsognet]] 1862-68. Komiteen til forslag om oprettelse af en [[Sygekassen i Aarhus|forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse]] 1863. Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-68. Kassekomiteen 1866-67. Legatkomiteen 1868. Kommissionen for borger- og almueskolevæsenet 1868. Gundorph var herudover overligningskommissær 1869, han var medstifter og medlem af bestyrelsen for Dampskibsselskabet Århus-København og Det jysk-engelske Dampskibsselskab. Han nåede også at være kirkeværge under [[Aarhus Domkirke]]s restaurering.

Hans Gundorph døde efter få timers sygdom i 1871.

I Aarhus Stiftstidende blev der blandt andet erindret om ham: ” Den Formue, han havde samlet sig, kom Mange tilgode. Vi kjendte Flere, der som fattige men lovende Begyndere skylde ham den Capital, hvorpaa de grundede deres Virksomhed…”

Jensen blev betegnet som en »ualmindelig skarpsindig mand, der med nidkærhed virkede som sagfører, rådgiver og lavværge for mange . . ., ingen søgte ham forgæves«.  

[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 104-105]