Theodor Mathias Thrue (1833-1890): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Theodor Mathias Thrue (1833-1890) (vis kildekode)

Versionen fra 18. nov. 2024, 09:38

457 bytes tilføjet , 18. november 2024

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

2.666

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Matthias Theodor Thrue'''. Boghandler.
+[[Fil:B775100-CD0553-131581.jpg|350px|thumb|right|Portrætfoto af Theodor Mathias Thrue. Ukendt fotograf, 1870, Den Gamle Bys billedsamling.]]
-Født 28. marts 1833 i Aarhus - død 15. oktober 1890 i Aarhus.
+'''Theodor Mathias Thrue''' (født den 28. marts 1833 i Aarhus, død den 15. oktober 1890 i Aarhus) var boghandler og bogtrykker i Aarhus.
-Søn af Niels Jensen Thrue (1797-1863) og hustru Jensine Møller. Gift 1863 med Camilla Caroline Nielsen.
+Han var søn af skomagermester [[Niels Jensen Thrue (1797-1863)|Niels Jensen Thrue]] og hustru Jensine Møller.
-Overtog i 1858 den ''Jessenske Boghandling'' fra kollektør Basse. Boghandelen var Aarhus ældste, grundlagt i 1817. Thrues forretning vokser bl.a. takket være papirhandelen. Han bliver leverandør til Statsbanernes Aarhus-administration fra begyndelsen af 1860'erne og til militær-etaten.
+Gift i 1863 med Camilla Caroline Nielsen.
+Th. Thrue overtog i 1858 Aarhus' ældste boghandel, Den Jessenske Boghandling fra 1817, af klasselotteri-kollektør Andreas Basse. Forretningen lå da i [[Immervad 4]].
+Med navnet Th. Thrues Bog- Papir- og Kunsthandel voksede forretningen, blandt andet takket være papirhandlen. Han blev leverandør til Statsbanernes Aarhusadministration fra begyndelsen af 1860'erne og senere til militæretaten.
 ===Th. Thrues Bogtrykkeri===
-I 1875 udvidede Thrue virksomheden til også at omfatte bogtrykkeri, først i [[Dynkarken]] senere i [[Barbergyde|Barbergyden]].
+I 1875 udvider Thrue virksomheden til også at omfatte bogtrykkeri, først i [[Dynkarken]] senere i [[Barbergyde|Barbergyden]].
-Da Matthias Theodor dør i 1890, overtager sønnen [[Theodor Valdemar Thrue]] virksomheden og flytter til nyopført bygning i [[Fiskergade]] med facade mod åen og egen bro. Virksomheden specialiserer sig blandt andet i illustrerede bøger og prestigeudgivelser, for eksempel J. Ølsgaards 'Bogen om Århus' fra 1905, der fik megen ros i fagkredse.
+Da Thrue døde i 1890, overtog sønnen, [[Theodor Valdemar Thrue]], virksomheden og flyttede til den nyopførte bygning på hjørnet af [[Åboulevarden]] 47 og [[Fiskergade]] 25 med facade mod åen og egen bro over den. Virksomheden specialiserede sig blandt andet i illustrerede bøger og prestigeudgivelser, blandt andre 'Bogen om Århus. Byens Historie og Udvikling gennem 1000 Aar' af J. Ølsgaards fra 1905, der fik megen ros i fagkredse.
-I 1922 bliver trykkeriet udskilt som selvstændig forretning som ''Th. Thrues Bogtrykkeri''. Forretningen lå først på [[Immervad]] 4, senere [[Åboulevarden]] 47 / Fiskergade 25. Efter Th. Valdemars død i 1929 fortsætter hans enke Johanne Marie Thrue virksomheden.
+I 1922 blev trykkeriet udskilt som selvstændig forretning som Th. Thrues Bogtrykkeri. Efter Theodor Valdemar Thrues død i 1929 fortsatte hans enke, Johanne Marie Thrue, virksomheden.
-''Boghandelen'' bliver overtaget i 1922 af Th. Køster, der efter flere ejerskifter de kommende år, ophører i november 1953.
+Boghandelen blev overtaget i 1922 af Theodor Køster, der efter flere ejerskifter de kommende år ophørte i november 1953.
 {|
 |-
-| [[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg|250px|left|thumbnail|Th. Thrues Bog- og Papirhandel. Immervad 4. Foto 1899]]|| [[Fil:Th Thrues Bogtrykkeri 1900.jpg|250px|right|thumbnail|Thrues nyopførte bogtrykkeri på Åboulevarden. Foto omkr. 1900]]
+| [[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg|250px|left|thumbnail|Th. Thrues Bog- Papir- og Kunsthandel. Immervad 4. Foto 1899]]|| [[Fil:Th Thrues Bogtrykkeri 1900.jpg|250px|right|thumbnail|Thrues nyopførte bogtrykkeri på Åboulevarden. Foto omkr. 1900]]
+|
+[[Fil:Th Thrue varemaerke 1905.jpg|150px|thumbnail|Thrues bogtrykkeri, varemærke i bog 1905]]
 |}
-==Kilder==
+==Kilder og litteratur==
 *Kraks Legat: ''Danmarks ældste Forretninger''. 1950
 *Illustreret Tidende, 1909 nr. 33-34