Jens Andreas Graah (1787-1873): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Jens Andreas Graah''' blev født 17. februar 1787 i København, døde 26. januar 1873 i København. Han var søn af konferensråd Peter Hersleb Graah.
<div class="tright">{{#display_map:
56.148848,10.207292~[[Jægergårdens tidligere placering]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.148848,10.207292
|align=right
}}</div>


Graah var juridisk kandidat og landmåler. Blev i 1822 amtmand i Hjørring amt. I 1836 blev han udnævnt til kammerherre og amtmand i Præstø amt, men fik kort tid efter tilladelse til at forblive i sit tidligere embede i Hjørring.
[[Fil:Jens Andreas Graah fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Jens Andreas Graah (1787-1873) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]


I 1843 blev han stiftsamtmand i Århus Stift og amtmand i Århus Amt, fordi der i Hjørring havde rejst sig en opposition mod ham. Han boede nogle år på [[Jægergården]]. I Århus var han amtmand til 1857.
'''Jens Andreas Graah''' (født den 17. februar 1787 i København, død den 26. januar 1873 i København) var stiftamtmand i Aarhus i 1843-1857.


Han var en reaktionær bureaukrat, der administrerede sit embede med egenrådighed og arrogance. Også i Århus blev han upopulær, og var uden anerkendelse og autoritet.
Søn af konferensråd Peter Hersleb Graah.


Han var årsagen til, at området ved den senere [[Rutebilstationen|rutebilstation]] blev kaldt [[Amtmandstoften]].  
Jens Andreas Graah var juridisk kandidat og landmåler. I 1822 blev han amtmand i Hjørring Amt. I 1836 blev han udnævnt til kammerherre og amtmand i Præstø Amt, men fik kort tid efter tilladelse til at forblive i sit tidligere embede i Hjørring.
 
I 1843 blev han stiftsamtmand i [[Aarhus Stift]] og amtmand i [[Aarhus Amt]], fordi der i Hjørring havde rejst sig en opposition mod ham. Han boede nogle år på [[Jægergården]] og var byens amtmand frem til 1857. Han var dog ikke særlig populær i Aarhus, da han var en reaktionær bureaukrat, der administrerede sit embede med egenrådighed og arrogance.
 
I en erindring om Jens Andreas Graah, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, bliver han beskrevet som følger:
: ''"Han var Pebersvend og en underlig Mand. Der opstod aldrig noget nærmere Forhold mellem ham og Befolkningen. Af Embedsstanden var han ikke synderlig afholdt. Han levede temmelig stille, og til at repræsentere var han ikke skikket, da hans Person ikke var synderlig anseelig. Om Sommeren tilbragte han sin meste Tid i et Lysthus i sin Have udenfor Mindeport. Hans Betydning for Aarhus var meget ringe."''
 
Jens Andreas Graah var årsagen til, at området ved den senere [[Rutebilstationen|rutebilstation]] blev kaldt [[Amtmandstoften]].  


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Dansk Biografisk Leksikon, 1887-1905
*Dansk Biografisk Leksikon, 1887-1905
*''Kurt Lundskov (red), Kenn Tarbensen'': Jægergården - fra Landsted til byhus. 2001
*''Kurt Lundskov (red), Kenn Tarbensen'': Jægergården - fra Landsted til byhus. 2001
*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.


[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Nuværende version fra 3. okt. 2024, 12:02

Indlæser kort...
Portræt af Jens Andreas Graah (1787-1873) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf

Jens Andreas Graah (født den 17. februar 1787 i København, død den 26. januar 1873 i København) var stiftamtmand i Aarhus i 1843-1857.

Søn af konferensråd Peter Hersleb Graah.

Jens Andreas Graah var juridisk kandidat og landmåler. I 1822 blev han amtmand i Hjørring Amt. I 1836 blev han udnævnt til kammerherre og amtmand i Præstø Amt, men fik kort tid efter tilladelse til at forblive i sit tidligere embede i Hjørring.

I 1843 blev han stiftsamtmand i Aarhus Stift og amtmand i Aarhus Amt, fordi der i Hjørring havde rejst sig en opposition mod ham. Han boede nogle år på Jægergården og var byens amtmand frem til 1857. Han var dog ikke særlig populær i Aarhus, da han var en reaktionær bureaukrat, der administrerede sit embede med egenrådighed og arrogance.

I en erindring om Jens Andreas Graah, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, bliver han beskrevet som følger:

"Han var Pebersvend og en underlig Mand. Der opstod aldrig noget nærmere Forhold mellem ham og Befolkningen. Af Embedsstanden var han ikke synderlig afholdt. Han levede temmelig stille, og til at repræsentere var han ikke skikket, da hans Person ikke var synderlig anseelig. Om Sommeren tilbragte han sin meste Tid i et Lysthus i sin Have udenfor Mindeport. Hans Betydning for Aarhus var meget ringe."

Jens Andreas Graah var årsagen til, at området ved den senere rutebilstation blev kaldt Amtmandstoften.

Litteratur og kilder

  • Dansk Biografisk Leksikon, 1887-1905
  • Kurt Lundskov (red), Kenn Tarbensen: Jægergården - fra Landsted til byhus. 2001
  • Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jens_Andreas_Graah_(1787-1873)&oldid=95171"