Erik Mogensen Grave (1624-1691): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Erik Mogensen Grave''' var biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1664-1691.
'''Erik Mogensen Grave''' (født den 26. september 1624 i Lund, død den 22. februar 1691 i Aarhus) var biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1664-1691.


Født 26. september 1624 i Lund, død 22. februar 1691 i Aarhus. Han blev begravet i [[Aarhus Domkirke]], hvor der hænger [[Gravminder i Aarhus Domkirke|et epitafium til minde om ham]].
Erik Mogensen Grave blev begravet i [[Aarhus Domkirke]], hvor der hænger [[Gravminder i Aarhus Domkirke|et epitafium til minde om ham]].


Søn af rektor og senere magister og lektor i teologi Mogens Grave (1591-1646) og Anna Eriksdatter (-1674).
Han var søn af rektor og senere magister og lektor i teologi Mogens Grave (1591-1646) og Anna Eriksdatter (-1674).


Gift 25. maj 1651 med Anna Henriksdatter (-1687), datter af rådmand og købmand i Holbæk Henrik Sandersen (-1652) og Elisabeth Hansdatter.
Gift den 25. maj 1651 med Anna Henriksdatter (-1687), datter af rådmand og købmand i Holbæk Henrik Sandersen (-1652) og Elisabeth Hansdatter.


Erik Mogensen Grave blev student fra Lund i 1643, hvor han i 1645 tog teologisk eksamen. Herefter blev han en såkaldt ''hører'' i Lund og nød stor anseelse som skolemand. I 1649 blev han rektor i Helsingborg, og da han rejste fra Lund, fulgte flere af hans skoledisciple med for at fortsætte deres skolegang under hans vejledning. Da han senere forlod Helsingborg, fulgte skolebørnene ham til skibet, som han skulle med, og deres forældre bragte ham mindegaver til tak for hans skolegerning.
Erik Mogensen Grave blev student fra Lund i 1643, hvor han i 1645 tog teologisk eksamen. Herefter blev han en såkaldt ''hører'' i Lund og nød stor anseelse som skolemand. I 1649 blev han rektor i Helsingborg, og da han rejste fra Lund, fulgte flere af hans skoledisciple med for at fortsætte deres skolegang under hans vejledning. Da han senere forlod Helsingborg, fulgte skolebørnene ham til skibet, som han skulle med, og deres forældre bragte ham mindegaver til tak for hans skolegerning.


I 1650 blev Erik Mogensen Grave præst i Hornslet og derigennem blev han nøje knyttet til [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)|Rosenkrantzfamilien]]. I 1655 fik han kongelig befaling til at prædike ved byen Hove, og i 1660 kaldte kongen ham til København, hvor Erik Mogensen Grave ofte måtte prædike for ham og samme år blev udnævnt til hofprædikant. Kongen var tilsyneladende yderst tilfreds med Grave og viste sig billigelse vil at forære ham "Heste og Karosse" i gave, købe Lorens Tuxens Gaard til embedsbolig for ham og senere forøge hans Løn. 1662 maatte han paa Slottet disputere med Socinianeren Lubienitzky om Trinitetslæren, og 1664 kaldtes han igen til Hove for at gendrive Jesuiterpateren Mollmann.
I 1650 blev Erik Mogensen Grave præst i Hornslet og derigennem blev han nøje knyttet til [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)|Rosenkrantzfamilien]]. I 1655 fik han kongelig befaling til at prædike ved hoffet, og kongen var tilsyneladende yderst tilfreds, for i 1660 kaldte han Grave til København og udnævnte ham til hofprædikant. Kongen viste desuden sin billigelse ved at forære Grave "Heste og Karosse" i gave, købe Lorens Tuxens fornemme gård til embedsbolig for ham og senere forøge hans løn.


S. A. udnævntes han til Biskop i Aarhus, og 1668 blev han Dr. theol, ved kgl. Udnævnelse (bullatus).
I 1664 blev Erik Mogensen Grave udnævnt til biskop i Aarhus. Under sit bispeembede blev han i 1668 kongeligt udnævnt til doktor i teologi.
 
1671 deltog han i Christian V.s Salving. Han havde Sæde i den Kommission, der gennemgik Danske Lovs 2. Bog, og maatte af og til afgive Erklæring om vigtige kirkelige Spørgsmaal, f. Eks. om det lod sig forsvare under visse givne Forhold at antage den romersk-katolske Religion (Prins Jørgen), og om fri Religionsøvelse for de reformerte. Begge disse Spørgsmaal besvarede han benægtende.
 
E. G.s Forfatterskab bestaar af en Række Ligprædikener, hvoraf to først blev udgivet en Del Aar efter hans Død. De giver et godt Indtryk af hans betydelige Begavelse som Taler, for hvilken han med Rette var berømt. Uden at bære et stærkt personligt, fra den øvrige samtidige Ligprædikenhtteratur forskelligt, Præg, udmærker de sig baade ved deres gode og rene Dansk og ved deres ligefremme, troværdige Tone, der paa en ejendommelig Maade maa have grebet Tilhørerne om Hjertet.


===Se også===
===Se også===
2.826

redigeringer