4.024
redigeringer
Bygningsnumre i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→De ældste nummersystemer fra 1787 og 1801
Hemik (diskussion | bidrag) |
|||
| (9 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med | Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med 349.873 borgere i 2019<ref>https://ledelsesinformation.aarhuskommune.dk/aarhus-i-tal/default.aspx?doc=vfs://Global/Befolkning-antal.xview</ref>. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i [[Aarhus Købstad|den gamle købstad]] – blandt andet det '''bygningsnummersystem''' vi i dag tager som en selvfølge. | ||
[[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg|thumb|right|400px|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]] | [[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg|thumb|right|400px|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]] | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I folketællingen for 1787 skulle man oplyse ''Gadernes Navne, samt Gaardenes og Husenes No. saaog Familiernes Antal'', men i modsætning til andre købstæder blev det kun til et familienummer i Aarhus. Et par år efter er man i gang med at give alle husene et nummer for at kunne gennemføre den næste folketælling, som det ses i en annonce den 4. maj 1789. Så i folketællingen 1801 har alle husene fået et nummer efter et nummersystem, hvor byen er inddelt i tre områder (næsten svarende til brandforsikringens rode 1, 2 og 3), som hver tildeles et fortløbende husnummer med plads til nye huse. Dette husnummer ses efterfølgende brugt i avisannoncerne fremt til det nye husnummer fra 1827. | I folketællingen for 1787 skulle man oplyse ''Gadernes Navne, samt Gaardenes og Husenes No. saaog Familiernes Antal'', men i modsætning til andre købstæder blev det kun til et familienummer i Aarhus. Et par år efter er man i gang med at give alle husene et nummer for at kunne gennemføre den næste folketælling, som det ses i en annonce den 4. maj 1789. Så i folketællingen 1801 har alle husene fået et nummer efter et nummersystem, hvor byen er inddelt i tre områder (næsten svarende til brandforsikringens rode 1, 2 og 3), som hver tildeles et fortløbende husnummer med plads til nye huse. Dette husnummer ses efterfølgende brugt i avisannoncerne fremt til det nye husnummer fra 1827. | ||
Til brug for omregning af dette husnummmer har Stadsarkivet | Til brug for omregning af dette husnummmer har Stadsarkivet seks fotokopierede protokoller: ''Realregistret 1796-1829 for Aarhus Kjøbstad'', der indeholder såvel husnummeret fra 1787 som husnummeret fra 1827 tillige med ejerens navn og nogle få ejendomsoplysninger. | ||
I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863 at gøre. Nogle brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange. | I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863 at gøre. Nogle af brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange. | ||
=== | === Husnummeret fra 1827-1869=== | ||
I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867. | I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i [[Aarhus Købstad]] det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867. | ||
Husnummeret fra 1827 bruges udover i en række arkivalier i tidens annonceringer og offentlige meddelelser i byens avis Aarhuus Stiftstidende. | Husnummeret fra 1827 bruges udover i en række arkivalier i tidens annonceringer og offentlige meddelelser i byens avis [[Aarhuus Stiftstidende]]. | ||
Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til [[Mejlgade]] 36, mens hus nummer 488 svarede til [[Fiskergade]] 25. Bygningerne omkring det nuværende [[Bispetorv]] og [[Kannikegade]] fik fra nummer 1 til 11. I [[Skolegade]] fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene. | Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til [[Mejlgade]] 36, mens hus nummer 488 svarede til [[Fiskergade]] 25. Bygningerne omkring det nuværende [[Bispetorv]] og [[Kannikegade]] fik fra nummer 1 til 11. I [[Skolegade]] fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene. | ||
| Linje 68: | Linje 68: | ||
Aarhus Kommune har i 1870 udarbejdet et ''”Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus”'' indeholdende de gamle husnumre [1827], de nye husnumre [1869] og nye matrikelnumre [1863] samt ejeren for hver ejendom. Protokollen befinder sig i Rigsarkivet i Viborg. | Aarhus Kommune har i 1870 udarbejdet et ''”Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus”'' indeholdende de gamle husnumre [1827], de nye husnumre [1869] og nye matrikelnumre [1863] samt ejeren for hver ejendom. Protokollen befinder sig i Rigsarkivet i Viborg. | ||
C.J.T. Thomsen har i ''"Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller"'' oplistet ejendomsforholdene i skøde- og panteprotokollerne sammen med andre relevante arkivalier for perioden 1682, 1683-1693. Thomsens tabel indeholder husnummet fra 1827 og matrikelnummet fra 1863 vist sammen med datidens gadenavn | C.J.T. Thomsen har 1933-1940 i ''[http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ "Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller"]'' oplistet ejendomsforholdene i skøde- og panteprotokollerne sammen med andre relevante arkivalier for perioden 1682, 1683-1693. Thomsens tabel indeholder husnummet fra 1827 og matrikelnummet fra 1863 vist sammen med datidens gadenavn. | ||
Aarhuus Vejviser fra 1859 og 1869 indeholder husejeren, gadens navn og husnummeret fra 1827, mens vejviseren fra 1871 indeholder det nye husnummer fra 1869. | Aarhuus Vejviser fra 1859 og 1869 indeholder husejeren, gadens navn og husnummeret fra 1827, mens vejviseren fra 1871 indeholder det nye husnummer fra 1869. | ||
| Linje 76: | Linje 76: | ||
Med lov af 11. februar 1863 blev det påbudt købstæderne at tildele hver ejendom et entydigt matrikelnummer, hvilket blev overladt stiftslandsinspektør Troels Wilhelm Honum (1819-1896). Resultatet heraf kan ses i det første matrikelkort dækkende Aarhus Købstad i 1864-1865: Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F.W. Honum, Stiftslandinspecteur. Kortet kan hentes på https://hkpn.gst.dk/ | Med lov af 11. februar 1863 blev det påbudt købstæderne at tildele hver ejendom et entydigt matrikelnummer, hvilket blev overladt stiftslandsinspektør Troels Wilhelm Honum (1819-1896). Resultatet heraf kan ses i det første matrikelkort dækkende Aarhus Købstad i 1864-1865: Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F.W. Honum, Stiftslandinspecteur. Kortet kan hentes på https://hkpn.gst.dk/ | ||
Matrikelnummeret kan findes i nogle af de ovennævnte kilder samt i folketællingerne og vejviserne fra 1880. | Matrikelnummeret kan findes i nogle af de ovennævnte kilder samt i folketællingerne og vejviserne fra 1880. Et udvalg af [http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/aarhusvejviser.html Aarhus Vejviser efter 1875] kan ses her. | ||
=== Omlægning af husnummeret i 1869 === | === Omlægning af husnummeret i 1869 === | ||
| Linje 96: | Linje 96: | ||
* [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye matrikelnumre] | * [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye matrikelnumre] | ||
* [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 T. W. Honums Matrikel og husnummerprotokol] | * [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 T. W. Honums Matrikel og husnummerprotokol] | ||
* [http://www.aastrup.de | * [http://www.aastrup.de Artikel af Torben Aastrup om nummersystemer for byens ejendomme] | ||
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]] | [[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
