11.872
redigeringer
Haveforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Liste over haveforeninger i Aarhus
mNo edit summary |
|||
| (35 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Haveforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret oversigt | [[Fil:Haveforeningerne bakkevang og vesterled sylvest nks 05686 d.jpg|350px|thumb|right|Haveforeningerne Bakkevang og Vesterled ved Åby i det vestlige Aarhus.<br> Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]] | ||
'''Haveforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret oversigt over byens mange haveforeninger - kommunale såvel som private. Oversigtskortet indeholder grønt-markerede områder der er kommunale haveforeninger, mens den tilstødende liste er delt op i to sektioner for henholdsvis kommunale og private haveforeninger i byen. | |||
== Oversigtskort == | En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod. | ||
=== Haveforeningens historie og funktion i Aarhus === | |||
Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, [[Frihaver i Aarhus|frihaverne]], blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen at tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver uden for byens travlhed. I modsætning til frihaverne var kolonihaverne anderledes, fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af haveloddet. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for både middel- og arbejderklassen, der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund, der forandrede landet i samme tidsperiode. | |||
De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtig kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag. | |||
Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås, hvilke type bygninger der måtte opføres, og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde. | |||
De mange haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag. | |||
Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling. | |||
I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det. | |||
Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget. | |||
Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca. 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. Den viste også, at mellem 42 og 76 i Storaarhuskommunerne havde varigt sommerophold i haverne. Haverne lå tæt ved folks faste bopæl, og halvdelen af havebrugerne havde højst 2 km fra bolig til have og kun en femtedel mere end 3 km. Haverne var i gennemsnit ca. 567 kvadratmeter brutto og cirka 400-500 kvadratmeter netto. | |||
På trods af at byens udvikling har ført til færre kolonihaver, står haveforeningerne stadig som vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i en by, der bliver mere tæt og vokser opad. Dermed kan byboerne fortsat kan nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder. | |||
== Oversigtskort - Haveforeninger på kommunal jord == | |||
<div class="center">{{#display_map: | <div class="center">{{#display_map: | ||
|polygons=:56.13078053150848 10.144224128585565 | |polygons=:56.13078053150848 10.144224128585565 | ||
| Linje 111: | Linje 133: | ||
:56.10452297526486 10.162115012857083 | :56.10452297526486 10.162115012857083 | ||
:56.10516157609286 10.162129613885986 | :56.10516157609286 10.162129613885986 | ||
~[[Haveforeningen Bjødstrup]]~ ~#8b0000~0.6~ ~#006600; | ~[[Haveforeningen Bjødstrup Mose]]~ ~#8b0000~0.6~ ~#006600; | ||
:56.14102838767577 10.176293439272253 | :56.14102838767577 10.176293439272253 | ||
:56.14094769463754 10.176342730680556 | :56.14094769463754 10.176342730680556 | ||
| Linje 210: | Linje 232: | ||
:56.13561711934202 10.158348474374964 | :56.13561711934202 10.158348474374964 | ||
:56.13562633617666 10.158438581562118 | :56.13562633617666 10.158438581562118 | ||
~[[Haveforeningen Engvang]] og [[Haveforeningen Mosevang]]~ ~#8b0000~0.6~ ~#006600; | ~[[Haveforeningen Engvang]], [[Haveforeningen af 1940]] og [[Haveforeningen Mosevang]]~ ~#8b0000~0.6~ ~#006600; | ||
:56.13365593935194 10.136844606941322 | :56.13365593935194 10.136844606941322 | ||
:56.13379522021404 10.136821251625383 | :56.13379522021404 10.136821251625383 | ||
| Linje 768: | Linje 790: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
== Liste over haveforeninger i Aarhus== | == Liste over haveforeninger i Aarhus == | ||
OBS. Listen kan være ufuldstændig | |||
{| class="wikitable sortable" | {| class="wikitable sortable" | ||
| Linje 780: | Linje 804: | ||
|- | |- | ||
| [[Haveforeningen af 1934]] || 1934 || 60 | | [[Haveforeningen af 1934]] || 1934 || 60 | ||
|- | |||
| [[Haveforeningen af 1940]] || 1941 || XX | |||
|- | |- | ||
| [[Haveforeningen af 1941]] || 1941 || 23 | | [[Haveforeningen af 1941]] || 1941 || 23 | ||
| Linje 792: | Linje 818: | ||
|- | |- | ||
| [[Haveforeningen Dybkjær]] || XXXX || 47 | | [[Haveforeningen Dybkjær]] || XXXX || 47 | ||
|- | |- | ||
| [[Haveforeningen Engvang]] || 1946 || 184 | | [[Haveforeningen Engvang]] || 1946 || 184 | ||
| Linje 814: | Linje 839: | ||
|- | |- | ||
| [[Haveforeningen Mosevang]] || 1940 || 128 | | [[Haveforeningen Mosevang]] || 1940 || 128 | ||
|- | |||
| [[Haveforeningen Møllehaven]] || 1925 || XX | |||
|- | |- | ||
| [[Haveforeningen Nobilis]] || XXXX || 26 | | [[Haveforeningen Nobilis]] || XXXX || 26 | ||
| Linje 819: | Linje 846: | ||
| [[Haveforeningen Norringholm]] || 1952 || 178 | | [[Haveforeningen Norringholm]] || 1952 || 178 | ||
|- | |- | ||
| [[Haveforeningen O.H.A.]] || 1940 || | | [[Haveforeningen O.H.A.]] || 1940 || 18 | ||
|- | |- | ||
| [[Haveforeningen Oldhøjen]] || 1942 || 72 | | [[Haveforeningen Oldhøjen]] || 1942 || 72 | ||
| Linje 846: | Linje 873: | ||
|- | |- | ||
| [[Haveforeningen Vesterled]] || 1941 || 142 | | [[Haveforeningen Vesterled]] || 1941 || 142 | ||
|} | |||
== Liste over private haveforeninger i Aarhus == | |||
OBS. Listen kan være ufuldstændig | |||
{| class="wikitable sortable" | |||
|+ Tabeloverskrift | |||
|- | |||
! Haveforening !! Grundlagt/Stiftet (år) !! Antal havelodder | |||
|- | |||
| [[Haslegården]] || XXXX || 230 | |||
|- | |||
| [[Haslevænget]] || XXXX || 156 | |||
|- | |||
| [[Klosterkolonien v. Grønnegade]] || XXXX || 65 | |||
|- | |||
| [[Haveforeningen Aabrinken]] || 1937 || 137 | |||
|- | |||
| [[Haveforeningen Enghave]] || 1925 || 82 | |||
|} | |} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Aarhus Kommune. Spatial Map. | * Aarhus Kommune. Spatial Map. | ||
* Aarhus Kommune. Overvejer du en kolonihave? https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/for-grundejere/sommerhuse-og-kolonihaver/kolonihaver/ | |||
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavejagten sender århusianerne på venteliste. 23-07-2017. | |||
* Aarhus Stiftstidende. Aarhus fik sin første kolonihave i 1826. 07-02-1944. | |||
* Betænkning vedrørende kolonihaveproblemer. Kommissionen til behandling af kolonihavespørgsmål. Aarhus, august 1965. 63.58. | |||
* Frisk Luft i Kolonihaven. Anne Sophie Rechnagel Szulevicz. Speciale, Aarhus Universitet. 2007. Kopi, Aarhus Stadsarkiv. | |||
* Egnsplan for Århusegnen, Universitetsforlaget i Århus, 1966, særlig side 275-282. | |||
* Aarhus gennem tiderne. Bind IV. Jens Clausen. Nyt Nordisk Forlag. Kjøbenhavn, 1941. | |||
[[Kategori:Natur]] | [[Kategori:Natur]] | ||
[[Kategori:Foreninger]] | |||
