1.778
redigeringer
Dybkjær: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Dybkjærs baggrundshistorie
SBC (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Proprietær Nielsen afhændede gården til proprietær Elmer. I 1920 videresolgte Proprietær [[J.N. Kløve]] gården til proprietær Chr. Buchtrup på [[Saralyst]]. Gården endte derefter i hænderne på [[Aarhuus Privatbank]], hvorefter den igennem et uofficielt konsortium blev solgt videre til tømrer [[Jens Perregaard (1880-1953)|Perregaard]] og søn med henblik på at udstykke gårdens jorder. | Proprietær Nielsen afhændede gården til proprietær Elmer. I 1920 videresolgte Proprietær [[J.N. Kløve]] gården til proprietær Chr. Buchtrup på [[Saralyst]]. Gården endte derefter i hænderne på [[Aarhuus Privatbank]], hvorefter den igennem et uofficielt konsortium blev solgt videre til tømrer [[Jens Perregaard (1880-1953)|Perregaard]] og søn med henblik på at udstykke gårdens jorder. | ||
Ingeniør Haxen udarbejdede for Perregaard og søn en vej- og kloakplan for ca. 25 tdr. land, hvorpå der i krigs- og efterkrigsårene var opstået ulovlig bebyggelse. Med den nye plan skulle der ryddes ud i kvarteret, og skabes forhold der kunne danne grundlag for et helt nyt arbejderkvarter. Mange af de tidligere markhuse var af meget beskeden karakter og de nye ejere så sig nødsaget til at nedlægge beboelserne og lade beboerne rykke ud. Dette kunne ske mod tilbagebetaling af de i tidens løb indbetalte beløb til husejerne og fordi der ikke var skrevet skøde på ejendommene. Aarhuus Privatbank erklærede sig villig til at dække omkostningerne forbundet til nedlæggelsen af de ulovlige opførte bygninger. | ===Udstykningsplaner=== | ||
Ingeniør Haxen udarbejdede for Perregaard og søn en vej- og kloakplan for ca. 25 tdr. land, hvorpå der i krigs- og efterkrigsårene var opstået ulovlig bebyggelse. Med den nye plan skulle der ryddes ud i kvarteret, og skabes forhold, der kunne danne grundlag for et helt nyt arbejderkvarter. Mange af de tidligere markhuse var af meget beskeden karakter, og de nye ejere så sig nødsaget til at nedlægge beboelserne og lade beboerne rykke ud. Dette kunne ske mod tilbagebetaling af de i tidens løb indbetalte beløb til husejerne, og fordi der ikke var skrevet skøde på ejendommene. Aarhuus Privatbank erklærede sig villig til at dække omkostningerne forbundet til nedlæggelsen af de ulovlige opførte bygninger. | |||
Byrådet godkendte udstykningsplanen den 4. december 1924. | |||
Til gården hørte et halvt hundrede tdr. land langs Brendstrupvej vestpå til bygrænsen. | Til gården hørte et halvt hundrede tdr. land langs Brendstrupvej vestpå til bygrænsen. | ||
