Vestergade 45: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 35: Linje 35:


Siden 1983 har Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Aarhus haft til huse her.  
Siden 1983 har Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Aarhus haft til huse her.  
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Vestergade]].


== Vestergade 45 på AarhusArkivet ==
== Vestergade 45 på AarhusArkivet ==
Linje 45: Linje 42:
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216


[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
 
==Henvisninger==
 
[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Versionen fra 15. jan. 2024, 13:34

Vestergade XX

Indlæser kort...

Detaljeret information
Adresse
Adresse Vestergade XX
Bygning
Type Etageejendom
Bevaringsværdi
SAVE værdi: Værdi X (2012) [1]
(skala fra 1-9)
Kulturmiljø
Vestergadekvarteret

Vestergade 45 er en ejendom i det centrale Aarhus.

Her lå der i 1761 et 6 fag bindingsværkshus i 2 etager til gaden og et 12 fag sidehus med “Gaulen til Gaden”. Stedet har været avls-, købmands- og håndværksgård, f.eks. hattemager.

Gården blev i 1817 overtaget af snedkermester Frederik Christian Bech (1779-1848). Han blev født i København og kom til Aarhus via Odense. Han erhvervede borgerskab som snedkermester i 1813 og giftede sig i 1815 med Karen Marie Pedersen. Bech overlod i 1824 virksomheden til sin snedkersvend Ole Trabolt.

Bech fik måske tid til at tænke over, hvordan man burde uddanne de unge håndværkerlærlinge. Han var i 1828 med til at oprette “Prinds Frederik Ferdinands Søndags Tegneskole for Konstnere og Haandværkere”, der senere blev mere kendt som Aarhus Tekniske Skole. De skulle fortrinsvis øve sig i regning, tegning og modellering. Når han nævner kunstnere og øvelser i modellering, har han måske tænkt på billedskærer, gørtlere eller guldsmedefagene. De første par år var han desuden medlem af skolens bestyrelse.

Han vendte tilbage til snedkeriet og begyndte at fremstille ligkister, men i 1834 overtog han forretningen igen. Sammen med andre snedkermestre etablerede han i 1843 et møbeludsalg, ’De forenede Snedkere’. Økonomisk gik det godt, så Bech ombyggede gadehuset til grundmur i slutningen af 1840’erne. Han sad i Borgerrepræsentationen fra 1846 til sin død i 1848.

Sønnen Frederik Christian Bech (jun.) (1814-1872) etablerede sig hos faderen i 1845 og året efter erhvervede han borgerskab som snedkermester. I 1848 døde hans første kone, men allerede samme år giftede han sig på ny. En bror, Søren Peter Bech, ses i 1857 at arbejde i snedkerværkstedet. I 1860 opsagde Bech (jun.) sit borgerskab, og familien flyttede til Aagade. Ejendommen kom derefter på broderen malermester Carl Ferdinand Bechs hænder. Stedet var således i næsten 60 år knyttet til familien Bech.

I 1880 stod værtshusholder Peder Sørensen som ejer, og det er formodentlig ham, der gav hovedfacaden dens nuværende udformning. Det to etager høje grundmurede hus har to vinduesfag omkring en central kurvehanksbuet indkørselsport. Stueetagen er med kvaderfugning, medens førstesalen er med glatte pilastre kronet med kapitæler for hvert andet vindue. Med disse træk af nyrenæssance er bygningen blevet tillagt arkitekt Vilhelm C. Puck.

Ejendommen blev i 1918 overtaget af kørelærer Magnus Grothkær Rasmussen, der ejede den til 1944. I 1920'erne blev et pensionat ved navn "Middagskøkkenet" drevet på 1. sal på adressen. Butikkerne var udlejet fra 1936 til 1953 dels til mejerist Harald Skov, der drev en osteforretning, og dels fra 1935 til slagter Hans Valdemar Hansen, der senere blev til Marius Dalsgaards slagterforretning.

Siden 1983 har Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Aarhus haft til huse her.

Vestergade 45 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vestergade 45

Kilder og litteratur

  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216

Litteratur og kilder

Henvisninger

  1. LINK