Orla Lehmanns Allé: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(10 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Orla Lehmanns Allé (Ukendt) 1902.jpg|300px|thumb|left|Orla Lehmanns Allé 1902. Set mod [[Kriegersvej]].]]
[[Fil:Orla Lehmanns Alle Skandia 1958.jpg|thumb|350px|Orla Lehmanns Allé, hjørnet af Banegårdsgade. Restaurant Skandia. Til venstre anes Gulf-tanken. 1958. Foto Børge Venge]]
'''Orla Lehmanns Allé''' er en sidegade til [[Banegårdsgade]]. Forlængelsen af gaden er [[Kriegersvej]] der munder ud i [[Frederiks Allé]]. Den blev navngivet i 1874 efter politikeren Peter Martin Orla Lehmann.


==Den første villa==
'''Orla Lehmanns Allé''' er en gade i Aarhus Midtby.
Det første hus i alléen var en statelig villa med 9 værelser, der lå på den østlige side på hjørnet af Banegårdsgade. Denne villa var formentlig bygget af baneingeniør C.G. Bayer. Han boede der kun kort tid, og lejede det ud til andre. Blandt andre til så fine folk som Frederik baron Wedell-Wedellsborg, som boede der i 1880 (1). Villaen blev dog allerede nedrevet omkring 1910. Herefter blev der opført fireetagers beboelsesejendomme på grunden. Tilsvarende blev der i 1880'erne opført en stor beboelsesejendom på den anden side af alléen overfor.


Omkring 1910 etableredes Café Randers på hjørnet af Orla Lehmanns Allé og Banegårdsgade, der senere fik navnet Cafë Danmark. Denne café blev lukket i 1960'erne. Ovenfor på det andet hjørne blev Restaurant Skandia indrettet under 2. verdenskrig. Restaurant Skandia slog sig i 1940'erne op med "Specialitet er á la carte Retter, og saa det lækre Smørrebrød til populære Priser" (2).
Gaden er en 60 meter lang sidegade til [[Banegårdsgade]]. Forlængelsen af gaden er [[Kriegersvej]], der munder ud i [[Frederiks Allé]].  


Disse restauranter skabte et livligt spirituøst liv i gaden.
Navnegruppe med nationalliberale politikere i kvarteret vest for Hovedbanegården.


I midten af 1960'erne blev begge ejendomme nedrevet. Nye blev opført, og blandt andre J.A.K. Banken, IBM og fik adresse i de nye bygninger.
===Luksusvilla, restauranter og benzintank===
Det første hus i alléen var en statelig villa med 9 værelser, der lå på den østlige side på hjørnet af Banegårdsgade. Denne villa var formentlig bygget af baneingeniør C.G. Bayer. Han boede der kun kort tid, og lejede det ud, blandt andet til så fine folk som premierløjtnant Frederik baron Wedell-Wedellsborg, som i 1880 boede der med sin hustru og to tjenestepiger. Villaen blev dog revet ned allerede omkring 1910. Herefter blev der opført fireetagers beboelsesejendomme på grunden. Tilsvarende blev der i 1880'erne opført en stor beboelsesejendom på den anden side af alléen.


I begyndelsen af 1960'erne blev der opført en Gulf benzintank i Orla Lehmanns Allé ud for Banegårdsgade. I tilknytning til tanken, blev der opført et flisebelagt lille hus, der også have offentlige toiletter.
For enden af alléen blev der bygget endnu et fireetagers ejendom ud mod baneterrænnet samt på den vestlige side nogle få en- og tofamiliers huse.


==Gadenavnets ophavsmand Orla Lehmann==
Omkring 1910 etableredes [[Café Randers]], der senere fik navnet [[Café Danmark]], på hjørnet af Orla Lehmanns Allé og Banegårdsgade. Denne café blev lukket i 1960'erne. På det modsatte hjørne blev [[Restaurant Skandia]] indrettet under Anden Verdenskrig. Restaurant Skandia slog sig i 1940'erne på at være ''"Byens hyggeligste Restaurant. Specialitet er á la carte Retter, og saa det lækre Smørrebrød til populære Priser"''.
Orla Lehmann blev 1833 cand. jur. Han kom ind i den liberale bevægelse og bidrog væsentligt til dens fornyelse og til kampen mod Enevælden. I 1839 medstifter af dagbladet Fædrelandet. I 1842 talte han om "Danmark til Ejderen", som en protest mod at Slesvig skulle være tysk med tilknytning til Holsten og omdannede hermed den liberale bevægelse til en nationalliberal. Sideløbende var han fortaler for de nordiske folks naturlige enhed, skandinavismen. Han var en af hovedtalerne på [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Casinom%C3%B8derne Casino-mødet], der vedtog en henvendelse til Frederik VII. Udnævntes til minister i Martsministeriet 1848 og blev medforfatter til D.C. Monrads grundlovsudkast. 1851-53 var han medlem af folketinget og 1854-70 leder for de nationalliberale i Landstinget. Amtsmand over Vejle amt 1848-61. Efter nederlaget i 1864 mistede han sin politiske indflydelse.
 
Disse restauranter skabte et livligt, spirituøst liv i gaden.
 
I midten af 1960'erne blev begge ejendomme nedrevet. Nye blev opført, og blandt andre J.A.K. Banken, IBM og Aarhus Kommunes tekniske forvaltning fik adresse i de nye bygninger.
 
I begyndelsen af 1950'erne blev der opført en Gulf benzintank i Orla Lehmanns Allé ud for Banegårdsgade. I tilknytning til tanken, blev der opført et flisebelagt lille hus, der også havde offentlige toiletter. I alléen var der også en underjordisk beskyttelsesbunker fra Anden Verdenskrig. Denne blev fjernet i begyndelsen af 1950'erne.
 
===Gadenavnets ophavsmand Orla Lehmann===
Orla Lehmann blev 1833 cand. jur. Han kom ind i den liberale bevægelse og bidrog væsentligt til dens fornyelse og til kampen mod Enevælden.
 
I 1839 var han medstifter af dagbladet Fædrelandet. I 1842 talte han om "Danmark til Ejderen" som en protest mod, at Slesvig skulle være tysk med tilknytning til Holsten, og omdannede hermed den liberale bevægelse til at være nationalliberal. Sideløbende var han fortaler for de nordiske folks naturlige enhed, skandinavismen. Han var en af hovedtalerne på Casino-mødet, der vedtog en henvendelse til Frederik VII.  
 
Han udnævntes til minister i Martsministeriet 1848 og blev medforfatter til D.C. Monrads grundlovsudkast. I 1851-53 var han medlem af folketinget, og i 1854-70 var han leder for de nationalliberale i Landstinget. Desuden var han amtsmand over Vejle Amt i 1848-61.
 
Efter Danmarks nederlag i krigen i 1864 mistede han sin politiske indflydelse.
 
== Orla Lehmanns Allé på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Orla+Lehmanns+All%C3%A9 Orla Lehmanns Allé]}}


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl: Århus. Dengang og nu. 1972
*Vagn Dybdahl: ''Århus. Dengang og nu''. 1972
*(1) Folketælling Århus 1880.
*(1) Folketælling Århus 1880.
*(2) Aarhus Jyllands Hovedstad. Udgivet af Fonnesbechs Forlag. 1946
*(2) Aarhus Jyllands Hovedstad. Udgivet af Fonnesbechs Forlag. 1946
Linje 24: Linje 40:
==Henvisninger==
==Henvisninger==
*Læs mere om Orla Lehmann på [http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann Wikipedia]
*Læs mere om Orla Lehmann på [http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann Wikipedia]
*Læs mere om Casino mødet på [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Casinom%C3%B8derne denstoredanske.dk]


[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 15. jan. 2024, 08:14

Orla Lehmanns Allé, hjørnet af Banegårdsgade. Restaurant Skandia. Til venstre anes Gulf-tanken. 1958. Foto Børge Venge

Orla Lehmanns Allé er en gade i Aarhus Midtby.

Gaden er en 60 meter lang sidegade til Banegårdsgade. Forlængelsen af gaden er Kriegersvej, der munder ud i Frederiks Allé.

Navnegruppe med nationalliberale politikere i kvarteret vest for Hovedbanegården.

Luksusvilla, restauranter og benzintank

Det første hus i alléen var en statelig villa med 9 værelser, der lå på den østlige side på hjørnet af Banegårdsgade. Denne villa var formentlig bygget af baneingeniør C.G. Bayer. Han boede der kun kort tid, og lejede det ud, blandt andet til så fine folk som premierløjtnant Frederik baron Wedell-Wedellsborg, som i 1880 boede der med sin hustru og to tjenestepiger. Villaen blev dog revet ned allerede omkring 1910. Herefter blev der opført fireetagers beboelsesejendomme på grunden. Tilsvarende blev der i 1880'erne opført en stor beboelsesejendom på den anden side af alléen.

For enden af alléen blev der bygget endnu et fireetagers ejendom ud mod baneterrænnet samt på den vestlige side nogle få en- og tofamiliers huse.

Omkring 1910 etableredes Café Randers, der senere fik navnet Café Danmark, på hjørnet af Orla Lehmanns Allé og Banegårdsgade. Denne café blev lukket i 1960'erne. På det modsatte hjørne blev Restaurant Skandia indrettet under Anden Verdenskrig. Restaurant Skandia slog sig i 1940'erne på at være "Byens hyggeligste Restaurant. Specialitet er á la carte Retter, og saa det lækre Smørrebrød til populære Priser".

Disse restauranter skabte et livligt, spirituøst liv i gaden.

I midten af 1960'erne blev begge ejendomme nedrevet. Nye blev opført, og blandt andre J.A.K. Banken, IBM og Aarhus Kommunes tekniske forvaltning fik adresse i de nye bygninger.

I begyndelsen af 1950'erne blev der opført en Gulf benzintank i Orla Lehmanns Allé ud for Banegårdsgade. I tilknytning til tanken, blev der opført et flisebelagt lille hus, der også havde offentlige toiletter. I alléen var der også en underjordisk beskyttelsesbunker fra Anden Verdenskrig. Denne blev fjernet i begyndelsen af 1950'erne.

Gadenavnets ophavsmand Orla Lehmann

Orla Lehmann blev 1833 cand. jur. Han kom ind i den liberale bevægelse og bidrog væsentligt til dens fornyelse og til kampen mod Enevælden.

I 1839 var han medstifter af dagbladet Fædrelandet. I 1842 talte han om "Danmark til Ejderen" som en protest mod, at Slesvig skulle være tysk med tilknytning til Holsten, og omdannede hermed den liberale bevægelse til at være nationalliberal. Sideløbende var han fortaler for de nordiske folks naturlige enhed, skandinavismen. Han var en af hovedtalerne på Casino-mødet, der vedtog en henvendelse til Frederik VII.

Han udnævntes til minister i Martsministeriet 1848 og blev medforfatter til D.C. Monrads grundlovsudkast. I 1851-53 var han medlem af folketinget, og i 1854-70 var han leder for de nationalliberale i Landstinget. Desuden var han amtsmand over Vejle Amt i 1848-61.

Efter Danmarks nederlag i krigen i 1864 mistede han sin politiske indflydelse.

Orla Lehmanns Allé på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Orla Lehmanns Allé

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Vagn Dybdahl: Århus. Dengang og nu. 1972
  • (1) Folketælling Århus 1880.
  • (2) Aarhus Jyllands Hovedstad. Udgivet af Fonnesbechs Forlag. 1946

Henvisninger