Fjernvarmeanlægget: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Fjernvarmeanlægget''' startede med i sin opstartsfase at forsyne banegården, hvorefter fjernopvarmningen tog et kraftigt opsving. | '''Fjernvarmeanlægget''' startede med i sin opstartsfase at forsyne banegården, hvorefter fjernopvarmningen tog et kraftigt opsving. | ||
Oprindeligt rådede fjernvarmeanlægget over | Oprindeligt rådede fjernvarmeanlægget over to cirkulationspumper i kondensatorkælderen og dets statiske tryk blev opretholdt via en 15 kvadratkilometer stor ekspansionsbeholder på trappetårnets top. | ||
== Fjernvarmeanlæg | == Fjernvarmeanlæg på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fjernvarmeanl%C3%A6g Se arkivalier omhandlende fjernvarmelæg]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fjernvarmeanl%C3%A6g Se arkivalier omhandlende fjernvarmelæg]}} | ||
Nuværende version fra 11. jan. 2024, 09:36
Med udvidelsen af Aarhus Elektricitetsværk i perioden 1925-26 berørte Aarhus Belysningsvæsen hurtigt et forslag om muligheden for at etablere et fjernvarmeanlæg.
Fjernvarmeanlægget startede med i sin opstartsfase at forsyne banegården, hvorefter fjernopvarmningen tog et kraftigt opsving. Oprindeligt rådede fjernvarmeanlægget over to cirkulationspumper i kondensatorkælderen og dets statiske tryk blev opretholdt via en 15 kvadratkilometer stor ekspansionsbeholder på trappetårnets top.
Fjernvarmeanlæg på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Århus Kommunalhåndbog 1951
