Anonym

Mårslet: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Mårslet (vis kildekode)

Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35

724 bytes tilføjet ,  4. januar 2024
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>


[[Fil:DSC 7289--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Letbanen begyndte at køre strækningen Aarhus-odder i august 2018 og fik station i Mårslet ved samme lejlighed. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
[[Fil:DSC 7289--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Letbanen begyndte at køre strækningen Aarhus-Odder i august 2018 og fik station i Mårslet ved samme lejlighed. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]


'''Mårslet''' er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen. Mårslet hører under [[Mårslet Sogn]]. Fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til [[Mårslet Kommune|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]].  
'''Mårslet''' er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen. Mårslet hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til [[Mårslet Kommune|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]].  


=== Historie ===
=== Historie ===
Linje 19: Linje 19:
[[Mårslet Kommune]] var en selvstændig kommune, der udgjordes af Mårslet Sogn, indtil den blev lagt sammen med [[Aarhus Kommune]] ved [[kommunalreformen i 1970]].  
[[Mårslet Kommune]] var en selvstændig kommune, der udgjordes af Mårslet Sogn, indtil den blev lagt sammen med [[Aarhus Kommune]] ved [[kommunalreformen i 1970]].  


=== Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn===
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==
{| class="wikitable"
 
|-
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''
! År !! Befolkning
 
|-
Mårslet er placeret i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng i et lille dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Den ældre bebyggelse ligger i lavningen omkring åen, der ellers er ført igennem byen i et åbent grønt bælte.
| 1801 || 578
|-
| 1850 || 817
|-
| 1901 || 1298
|-
| 1930 || 1479
|-
| 1955 || 1251
|-
| 1960 || 1285
|-
| 2015 || 5643
|}


=== Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 ===
Mårslet nævnes første gang i 1360 i formen Mordslet, og landsbyen kan karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby. Den ældre gård- og husbebyggelse lå tidligere omkring en fortelignende gadeudvidelse i lavningen sydøst for kirken samt ved Lindegårdsvej sydvest for kirken. Det gamle vejnet kan endnu ses i byens struktur, men bebyggelsen er i det væsentligste præget af den byudvikling, der fandt sted, efter at Odderbanen blev anlagt i 1884 med station i Mårslet. I sidste halvdel af dette århundrede er byen vokset voldsomt med store parcelhuskvarterer.
[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole.


* Christen Lauritsen.
Byen domineres af den markante kirke, der ligger hævet på en banke nord for åen. Det slyngede vejforløb omkring det markante kirkegårdsdige danner sammen med bebyggelsen, beplantningen og åløbet et rigt og varieret forløb.
Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV´s kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603.


* Mikkel Nielsen.
Langs Lindegårdsvej sydvest for kirken er der et stort antal af landsbyhuse bevaret, og her oplever man tydeligt den ældre landsby. Den er dog primært præget af den byudvikling, der fandt sted i tiden omkring 1900. Det opleves især langs Tandervej med de tidstypiske gadehuse i røde tegl og med fine murværksdekorationer. De tidstypiske bebyggelser er sammen med det slyngede vejforløb en velbevaret helhed med store rumlige og kulturhistoriske kvaliteter. Det grønne bælte og åen er af stor værdi for byen.
Magister og afsat i perioden den 8/8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.


*Laurits Mikkelsen.
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede her indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77.


=== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ===
''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].


==== Klassificering ====
==== Klassificering ====
Linje 91: Linje 71:
* [[Moesgård]]
* [[Moesgård]]
* [[Vilhelmsborg]]
* [[Vilhelmsborg]]
== Mårslet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107707 Mårslet]}}


== Litteratur og kilder ==  
== Litteratur og kilder ==  
Linje 99: Linje 82:
* http://maarsletegnsarkiv.dk/
* http://maarsletegnsarkiv.dk/
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/M%C3%A5rslet_Kommune Artikel om Mårslet på Den Store Danske]
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/M%C3%A5rslet_Kommune Artikel om Mårslet på Den Store Danske]
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.


[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Sogne]]
MiaGulvadJørgensen
10.897

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/60938...89678"