Havnegade 2: Forskelle mellem versioner

[[Fil:000142401.jpg|thumb|350px|right|Havnegade 2A på hjørnet til Skolegyde og Havnegade 2B til venstre på Havnegade. Over indgangen til Havnegade 2B ses et skilt for ”N.C. Feddersen”, der var en Flag-, Kompas- og Sejlmagerforretning, som lå på adressen i starten af 1900-tallet. 2A fungerede på dette tidspunkt hovedsagelig som privatbolig. Ukendt fotograf, ca. 1915, Aarhus Stadsarkiv.]]

 

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Havnegade 2''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

Et bud kunne dog være købmand, kornmægler og tidligere forretningsfører for [[Aarhus Svineslagteri]] [[S.F. Woldbye]], der ifølge folketællingen fra 1870 ejede bygningen dette år. Dette er den første optegnelse, hvor Havnegade 2 optræder som selvstændig adresse. Da adressen ikke findes i vejviseren fra 1869, ledes man til at tænke, at bygningen endnu ikke har været klar til beboelse ved denne vejvisers tilblivelse, hvilket ville gøre Woldbye til den første ejer af bygningen i 1870. Det kunne dermed tyde på, at han kan have købt grunden og opført bygningen. Endnu et tegn på, at Woldbye står bag opførelsen, er en avisannonce fra 8. maj 1869, hvor det fremgår ''”Cirka 30,000 Stkr. Heelbrændte røde & hvide Muursteen fra Skaade Teglværk, strax at levere, kunne erholdes billig tilkjøbs af S. F. Woldbye.”''  Woldbye havde altså en stor mængde mursten tilovers, sandsynligvis fra et byggeri af røde og hvide mursten, hvilket godt kunne være Havnegade 2.  

''"Bedste store skotske Kul til Huusholdninger og Fabriksbrug sælges billigst fra Skonnerten ”Svend”. Udleveringssedler fra mit Contoir. S.F. Woldbye"''

Derudover havde grossereren [[P.M. Ørsnæs]] og købmændene [[Carl Cortsen]] og [[J. Jacobsen]] længe hjemme på adressen. [[Edvard Emil Secher (1862-1946)]] og [[Henrik Edvard Soelberg]] har også boet på adressen, om end ganske kort.

|1883||Kjøbmand [[Edvard Emil Secher (1862-1946)|E Secher]]||2. sal. ”Se Store Torv 16” noteret i 1883, da denne ejes af Kjøbmand Emil Secher, der har stuen og 1. sal i bygningen.

|1913-1927||Sparekassebogh. [[Ejnar Vilhelm Hastrup (1861-1937)|E V Hastrup]]]]. 1918: Sparekassedirektør E Hastrup||2. sal.

I år 2000 blev restauranten definitivt solgt til "[[Jensens Bøfhus]]", der havde planlagt en modernisering af lokalerne med henblik på at genåbne som Jensens Bøfhus. Tankerne blev imidlertid opgivet, da man fandt, at en modernisering ville blive for kostbar. I 2002 blev bygningen derfor solgt videre til Hadsten Bank, der fra 2003 åbnede deres filial, Aarhus Lokalbank, på adressen.

[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

 

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

 

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

 

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

 

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.  

 

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=150843 Havnegade 2]}}

* Aarhus Stiftstidende, 1971-05-08, s. 14

* Aarhus Stiftstidende, 2000-06-13, 2. del, s. 5

* Aarhus Stiftstidende, 2003-10-23, 1. del, s. 2