Framlev: Forskelle mellem versioner

Framlev (vis kildekode)

Versionen fra 1. nov. 2023, 09:31

2.104 bytes tilføjet , 1. november 2023

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.557

redigeringer

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 '''Framlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som indtil 1970 lå i [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Framlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].
-== Historie ==
-Framleff, 1341 Framløf.
+[[Fil:8137--Framlev.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Framlev. Bag bindingsværkshuset er den gamle skole. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
+===Et gejstligt centrum===
+I Framlev kan man stadig opleve stemningen af landsbyidyl med bindingsværk og stendige om kirken. Landsbyen har da også mange hundrede år på bagen. I skriftlige kilder kan vi finde Framlev nævnt helt tilbage i 1300-tallet. I 1310 ses landsbyen omtalt om '''Framleff''' og i 1341 som '''Framløf'''. Landsbyen er dog endnu ældre.
+[[Framlev Kirke]] blev opført i løbet af første halvdel af 1100-tallet, og selvom Framlev i dag er en lille landsby, er kirken den største i området. Dette skyldes, at Framlev tidligere var centrum for [[Framlev Herred]], der ud over [[Framlev Sogn]] havde hele ni andre sogne under sig. Framlev var blandt andet et naturligt administrativt midtpunkt, fordi landsbyen lå lige ved den gamle landevej mellem Skanderborg og Randers, ligesom landevejen mod Silkeborg også gik igennem landsbyen.
+Kirkehistorien i Framlev er dog endnu ældre end den nuværende kirke. Under renoveringer af kirken er der nemlig fundet rester efter en endnu ældre kirke opført i træ. I dag findes en planke fra den første Framlev Kirke på Nationalmuseet, og planken er det eneste hele bevarede stykke, der er blevet fundet fra en dansk stavkirke. Et brudstykke af en anden planke findes i dag i [[Den Gamle By]]. Plankerne var blevet genanvendt i kirken som vinduesplanker. På Nationalmuseet findes desuden en smuk, bevaret aquamanile – en vandkande af bronze – i løveform fra 1350, der blev fundet i en indmuret niche i kirken i 1852.
-Skanderborg-Randers vejen løber fra gammel tid forbi Framlev. Byen var uberørt heraf indtil mellemkrigstiden. Den var en ren bondeby med dennes traditionelle service. Al bebyggelse lå omkring 1800 langs den øst-vestgående bygade (Framlevvej-Snåstrupvej) samt ved nogle smøger omkring kirken, gårdene (i alt 10) hovedsagelig i to rækker langs bygaden, "husene" for størstepartens vedkommende omkring kirken. En enkelt gård flyttede ud i begyndelsen af 1800-tallet, og fra omkring midten af århundredet til 1875 fulgte yderligere 3 efter, de resterende 6 gårde eksisterer stadig (dog med nogen omrokering af jorderne) og ligger med en enkelt undtagelse på den gamle plads i byen. Fra ca. 1850 begyndte desuden en ret omfattende udparcellering, især af de fjerntliggende jorder.
+Framlev Kirke blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af [[Lyngbygård]], og blev der til 1874, hvor gården blev solgt. Johannes Friis beholdt kirken, men kun til 1882, hvor han solgte kirken til  oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje 1. januar 1913.
-[[Fil:8137--Framlev.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Framlev. Bag bindingsværkshuset er den gamle skole. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
-==== Harlev-Framlev Korsvej opstår ====
+=== Et stille bondeliv ===
-I mellemkrigstiden indledtes en ny fase i udviklingen ved opvæksten af Framlev Korsvej servicecentrum med baggrund i bilismen. Dette byggeri beslaglagde en betydelig del af jorderne til gårdene i Framlev. Seneste fase i udviklingen er bygningen af Harlev-Framlev Korsvej parcelhuskvarterer fra slutningen af 50'erne og årene derefter. Ved denne bydannelse er Framlev Korsvej og Harlev Stby. blevet forenet. Nybyggeriet har i forbavsende ringe grad berørt landsbyen. I alt er der kun en af landbrugsejendommene i selve Framlev, der har mistet jorden. Størsteparten af bymarken er intakt.
+Framlev var en ren bondeby med hvad, der dertil hørte af gårde og husmandssteder. I 1682 fandtes her ni gårde med i alt 325 tønder dyrket land. Derudover lå her fire huse med 1,7 tønder dyrket land til. Al bebyggelse lå langs den øst-vestgående bygade (i dag [[Framlevvej]] -[[Snåstrupvej]]) samt ved nogle smøger omkring kirken. Gårdene, der i starten af 1800-tallet var på i alt ti, lå hovedsagelig i to rækker langs bygaden, mens husene for størstepartens vedkommende lå omkring kirken. En enkelt gård flyttede ud på marken i begyndelsen af 1800-tallet, og fra omkring midten af århundredet til 1875 fulgte yderligere tre gårde efter. De resterende seks forblev i landsbyen, og nogle af dem kan stadig i dag ses på deres oprindelige placering i Framlev.
+I 1842 dannede Framlev sammen med nabobyen [[Harlev]] sin egen selvstændige kommune. [[Harlev-Framlev Kommune]] eksisterede indtil den store kommunalreform i 1970, hvor den blev en del af [[Aarhus Kommune]]. I midten af 1850’erne blev vejforløbet på den gamle [[Silkeborgvej|Silkeborg Landevej]] flyttet. Tidligere var landevejen gået direkte igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen. Framlev lå dermed ikke længere direkte på en hovedvej.
-På de gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, opførtes huse til aftægtsfolk og arbejdere, og efter krigen er der bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vestenden af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej. Et nyt træk i byens fysiognomi er desuden den snedkervirksomhed, der er indrettet i byens skole fra 20'erne, efter at Næshøjskolen i Harlev-Framlev Korsvej toges i brug i 1959. Nybyggeriet har bevirket, at den udflyttede Mosegård igen er blevet indfanget af byen, og at nordsiden af Framlevvej ligesom sydsiden er fuldt udbygget.
+=== Framlev Korsvej ===
+Udviklingen i Framlev stod hen over flere hundrede år forholdsvis stille. I mellemkrigstiden begyndte dog en ny fase i landsbyens historie. Bilismen var begyndt at vinde frem, og nu fik Framlev nu en ny funktion som servicecentrum. [[Framlev Korsvej]] blev opført, hvor [[Stillingvej]] og Silkeborgvej krydser hinanden – ca. 400 meter syd for landsbyen på jord tilhørende gårdene i Framlev. På dette tidspunkt havde nabobyen Harlev endnu ikke vokset sig op mod Framlev, hvorfor korsvejen geografisk lå meget tættere på Framlev end Harlev. Omkring Framlev Korsvej blev der fra slutningen af 1950’erne opført et parcelhuskvarter. Samtidigt udvidede Harlev sig mod nord, og omkring 1970 var Framlev Korsvej og Harlev vokset sammen, mens Framlev stadig lå i ensom majestæt lige nord for den travle byudvikling, der således gik forbi den gamle landsby.
-Centralskolen for Harlev og Framlev blev bygget i 1958-59 med tilhørende bibliotek. Forsamlingshuset blev opført 1905.
+Lidt udvikling har der dog fundet sted i Framlev. På de få gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, blev i sin tid opført huse til aftægtsfolk og arbejdere. I 1924 fik landsbyen en ny skole på [[Framlevvej 1]], der dog blev nedlagt, da [[Næshøjskolen]] i Harlev blev indviet i 1959 som centralskole for hele kommunen. Bygningen blev efterfølgende overtaget af en snedkervirksomhed og har siden fungeret som autoværksted. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev der desuden bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vestenden af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej.
-==== Framlev Kirke ====
-[[Framlev Kirke]] blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af Lyngbygård, og blev der til 1874, hvor gården blev solgt. Johannes Friis beholdt kirken, men kun til 1882, hvor han solgte kirken til  oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje 1. januar 1913.
 == Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==