Teglværker i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
Der har indenfor de nuværende kommunegrænser været et to-cifret antal kendte teglværker, som hver især har haft en betydning for deres lokalsamfund. En lokal produktion af tegl som byggemateriale gav en praktisk fordel fremfor import ude fra, men forudsætningerne for at en produktion kunne etableres var materiale tilstrækkelighed. Teglværkerne i Aarhus var med til at spille en betydelig rolle i opbygningen af Aarhus som en større by i særdeleshed under urbaniseringen i 1800-tallet.  
Der har indenfor de nuværende kommunegrænser været et to-cifret antal kendte teglværker, som hver især har haft en betydning for deres lokalsamfund. En lokal produktion af tegl som byggemateriale gav en praktisk fordel fremfor import ude fra, men forudsætningerne for at en produktion kunne etableres var materiale tilstrækkelighed. Teglværkerne i Aarhus var med til at spille en betydelig rolle i opbygningen af Aarhus som en større by i særdeleshed under urbaniseringen i 1800-tallet.  


Teglbrændingen blev introduceret i Danmark omkring år 1160 af lombardiske teglbrændere, som var blevet inviteret med til Danmark af enten Valdemar den Store eller bisp Eskil i Lund. Sten til byggerier blev oprindeligt brændt i primitive ovne på selve byggepladsen og først omkring år 1700 opstod egentlige teglværker.
Fremstillingen af tegl til mursten er en ældgammel byggefaglig tradition der har oprindelse i mellemøsten tusindvis af år før de første sten blev brændt i Danmark. Teglbrændingen blev introduceret i Danmark omkring år 1160 af lombardiske teglbrændere, som var blevet inviteret til Danmark under Valdemar den Stores regeringstid og på samme tid som Eskil var bisp i Lund omkring 1150.  
 
Stenene, der skulle ende med at blive benyttet i så mange danske byggerier, blev oprindeligt brændt i primitive ovne på selve byggepladserne, og først omkring år 1700 opstod egentlige teglværker i det danske landskab.


=== Teglværkets funktion ===
=== Teglværkets funktion ===
Linje 72: Linje 74:
* Højkantkort. 1940-1899. Historiskatlas.dk
* Højkantkort. 1940-1899. Historiskatlas.dk
* Jernbanen.dk. Teglværker i Danmark. Tommy Nilsson. https://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=63
* Jernbanen.dk. Teglværker i Danmark. Tommy Nilsson. https://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=63
* Østjysk Hjemstavn. Teglværker i det østlige Midtjylland af Jens Kongsted Lampe. 1994. Årg. 59.
[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]

Versionen fra 5. okt. 2023, 14:43

 UNDER UDARBEJDELSE

Teglværker i Aarhus er en oversigtsartikel over teglværker i Aarhus Kommune gennem tiderne.

Der har indenfor de nuværende kommunegrænser været et to-cifret antal kendte teglværker, som hver især har haft en betydning for deres lokalsamfund. En lokal produktion af tegl som byggemateriale gav en praktisk fordel fremfor import ude fra, men forudsætningerne for at en produktion kunne etableres var materiale tilstrækkelighed. Teglværkerne i Aarhus var med til at spille en betydelig rolle i opbygningen af Aarhus som en større by i særdeleshed under urbaniseringen i 1800-tallet.

Fremstillingen af tegl til mursten er en ældgammel byggefaglig tradition der har oprindelse i mellemøsten tusindvis af år før de første sten blev brændt i Danmark. Teglbrændingen blev introduceret i Danmark omkring år 1160 af lombardiske teglbrændere, som var blevet inviteret til Danmark under Valdemar den Stores regeringstid og på samme tid som Eskil var bisp i Lund omkring 1150.

Stenene, der skulle ende med at blive benyttet i så mange danske byggerier, blev oprindeligt brændt i primitive ovne på selve byggepladserne, og først omkring år 1700 opstod egentlige teglværker i det danske landskab.

Teglværkets funktion

For at kunne skabe tegl til bygningskonstruktion skulle teglværkerne etableres nær steder hvor der var ler til rådighed af den rigtige kvalitet, og derudover skulle der også skaffes træ til selve brændingen af teglstenene.

Det opgravede ler blev fragtet til teglværket hvor det blev tippet af i æltemøllen. Herefter blev leret blandet op med vand og i nogle tilfælde sand. Den endelige konsistens på leret var ganske vigtig, da der ellers var sandsynlighed for at der ikke kom en brugbar sten ud af anstrengelserne. Ved hjælp af heste eller stude blev leret æltet godt sammen i et rundt bassin. Denne metode blev benyttet indtil et mere mekaniseret produktionsapparat tog over som den almindelige fremgangsmåde ved æltning.

Ved strygebordene stod håndstrygerne og formede leret til sten før de blev videresendt til tørreladerne, hvor de stod til tørring i tre uger. Ved brænding af stenene benyttedes først en mile på marken hvor stenene blev stablet i kubiske stakke, men senere gik man over til faste ovne eller højovne før man benyttede den effektive tysk-opfundne ringovn til at brænde sten med.

Oversigtskort

Træk i kortet for at se teglværker uden for den centrale del af Aarhus.

Liste

Liste over teglværker der fandtes inden for de nuværende kommunegrænser.

OBS. Listen er ufuldstændig.

Se også

Teglværker i Aarhus Kommune på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Teglværker i Aarhus

Litteratur og kilder