AarhusWiki

Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Årstal i Aarhus' historie (vis kildekode)

Versionen fra 5. sep. 2023, 11:50

47.449 bytes tilføjet ,  5. september 2023
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
 
(393 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
==Før år 1000==
700-tallene Mindre bebyggelse på nordsiden af [[Aarhus Å|åen]]


940-erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation
== Før år 1000==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 770 || Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger med fund af nogle glasperler, er [[Aarhus' historie|Aros (Aarhus)]] grundlagt omkring år 770. Aros betyder åens munding
|-
| 934 || Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten
|-
| 948 || [[Reginbrand (-978)|Reginbrand]] bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af [[Aarhus Stift|biskop Adaldag]] af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse
|-
| 988 || [[Aarhus Stift|Bispesædet]] bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begynder
|-
|}


948 Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er R.
== År 1000-1099==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1037 || Kong Hardeknud og hans fætter og efterfølger til tronen, Magnus den Gode, skaber et møntværksted i byen i 1037-1047
|-
| 1043 || Kong Magnus og Knud den Stores søstersøn, Sven Estridsen mødes i et søslag på Aarhusbugten ved Helgenæs, hvor Svend som taber må flygte til Sverige
|-
| 1053 || Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene
|-
| 1070  || [[Kristjern|Christian]] nævnes som  biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70
|-
| 1070 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer
|-
|}


988 - 1065 Ingen bisp i Aarhus
== År 1100-1199==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1132 || Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten
|-
| 1134 || [[Ulkild (-1134)|Ulkil]], Ulkeld eller Ulfketel nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper
|-
| 1138 || [[Illuge]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]
|-
| 1157 || [[Eskild (-1166)|Eskil]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster
|-
| 1158 || Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne
|-
| 1160 || [[Volden]] udvides og forstærkes
|-
| 1165 || [[Svend (-1191)|Svend]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster
|-
| 1176 || Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
|-
| 1180 || [[Skt. Niels af Aarhus|"Hellig-Niels"]] dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på [[Skt. Olufs Kirkegård]]
|-
| 1191 || [[Peder Vognsen (-1204)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1191-1204. Han beslutter, at der i Aarhus skal bygges en domkirke indenfor voldene, desuden testamenterer han sin bogsamling til kirken
|-
| 1195 || [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], Skt. Clemens Kirke på [[Bispetorv]] påbegyndes
|-
| 1195 ||  [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles]] oprindelse i [[Skolegyde]] er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
|-
| 1197 || Pave Cølestin 3. stadfæster biskop [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsens]] oprettelse af seks kannikepræbender
|-
|}


==År 1000-1100==
== År 1200-1299==
1037 -1047 Der præges mønter i Aarhusaf Hardeknud og Magnus
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]], der lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]] og [[Vor Frue Kirke]], hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev
|-
| 1204 || [[Skjalm Vognsen (-1215)|Skjalm Vognsen]] indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til [[Peder Vognsen (-1204)]]
|-
| 1215 || [[Ebbe Vognsen (-1234)|Ebbe Vognsen]] indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken
|-
| 1224 || [[Peder Elafsen (-1246)|Peder Elavsøn]], Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder
|-
| 1240 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
|-
| 1246 || Der er [[Aarhus Stift|strid om bispevalget]], derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249
|-
| 1249 || [[Peder Ugotsen (-1260)|Peder Ugotsøn]] indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
|-
| 1250 ca. || [[Volden]] bygges og der er opføres en stor portbygning, [[Borgporten]]
|-
| 1250 || Kannikekomplekset opføres syd for [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] 1250-1300
|-
| 1254 || En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre [[Skt. Niels af Aarhus|Niels]] til helgen
|-
| 1261 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster
|-
| 1266 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] opretter et velanset kantorembede i Domkirken
|-
| 1284 || Første gang der nævnes et [[Aarhus Byråd|byråd]] og et [[Aarhus byvåben|bysegl]] i Aarhus
|-
| 1288 || [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i [[Domkirken]], hvor hans  ligsten er dækplade på alteret i Domkirken
|-
|}


1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)
== År 1300-1399==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1300- || Byens første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende [[Store Torv]]
|-
| 1303 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
|-
| 1306 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest
|-
| 1306 || [[Esger Juel (-1325)|Esger Juel]] indvies til biskop 1306-1310
|-
| 1310 || [[Esger Bonde (-1325)|Esger Bonde]] indvies til biskop 1310-1325
|-
| 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel og [[Sct. Karensgård|spedalskhedshospital]]
|-
| 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter
|-
| 1325 || [[Svend]] indvies til biskop 1325-1352
|-
| 1350 || Den første [[Aarhus Domkirke|domkirke]] på [[Bispetorvet]] står færdig ca. 1350
|-
| 1352 || [[Poul (-1366)|Poul]] indvies til biskop 1352-1369
|-
| 1356 || Aarhus' ældste [[Aarhus byvåben|bysegl]] bevares i Lübeck-arkiv
|-
| 1369 || [[Oluf (-1386)|Oluf]] indvies til biskop 1369-1386
|-
| 1386 || [[Peder Jensen Lodehat (-1416)|Peder Jensen Lodehat]] indvies til biskop 1386-1395
|-
| 1395 || [[Johannes Smed]] [[Borgmester i Aarhus|proconsule]] 1395-1424
|-
| 1395 || [[Bo Mogensen Lang (-1423)|Bo Mogensen]] indvies til biskop 1395-1424. Han grundlægger Vestkapellet, hvor han begraves
|-
| 1395 || [[Peder Vinmand]] - nævnes som [[Borgmester i Aarhus|proconsule]], en betegnelse, der senere fordanskes til borgmester 1395 og 1404
|-
|}


1060’erne Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby.
== År 1400-1499==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1404 || [[Jens Brun]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand'
|-
| 1416 || [[Thyri Esbernsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1416
|-
| 1416 || [[Erik Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og i 1428 som rådmand
|-
| 1418 || [[Eskil Mogensen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1418 || [[Bertel Gørval]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1423 || [[Jens Pedersen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1424 || [[Ulrik Stygge (-1449)|Ulrik Stygge]] indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i [[Domkirken]].
|-
| 1438 || [[Mogens Nielsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1440 || [[Jens Hvidsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 og ?-1459
|-
| 1440 || [[Peder Skytte]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445
|-
| 1441 || 2. juli udsteder Christoffer af Bayern [[Århus købstads privilegium|Aarhus' ældste købstadsprivilegier]], hvilket betragtes som byens dåbsattest
|-
| 1445 || [[Peder Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1446 || Rektor for [[Aarhus Katedralskole]], kantor ved [[Aarhus Domkirke]] og digter af latinske sange og skuespil, [[Morten Børup (1446-1526)]] eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519
|-
| 1449 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken
|-
| 1450 || [[Aarhus Domkirke]] ombygges ca. år 1450
|-
| 1450 || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Byens andet rådhus]] tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[domkirken|domkirkens]] vestfacade, altså mod [[Store Torv]]
|-
| 1456 || [[Christian Mandrup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1456-1474
|-
| 1460 || I den gamle bydel [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen [[Karmeliterklostret|karmeliterne]]
|-
| 1461 || Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
|-
| 1462 || [[Mathias Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1462-1470, muligvis til 1476
|-
| 1470 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] bygger ny [[Aarhusgård|bispegård]] 1470'erne ved [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
|-
| 1471 || [[Claus Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1471-1491
|-
| 1475 || Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
|-
| 1476 || [[Jens Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1476-1497, muligvis til 1504
|-
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til [[Aarhus Å|åen]], det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
|-
| 1482 || Paven giver lov til bygning af [[Karmeliterklostret|kloster og kirke for karmelitterne]]
|-
| 1482 || [[Eiler Madsen Bølle (-1501)|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491
|-
| 1490 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop 1520-1536
|-
| 1491 || [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausen]] indvies til biskop 1491-1520
|-
| 1496 || [[Erik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1496-1512
|-
| 1496 || [[Borgmester i Aarhus|Borgmestre]] og råd indgår et forlig med [[Aarhus Domkapitel|domkapitlet]] efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen.
|-
| 1499 || I [[Karmeliterklostret]] trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728
|-
|}


1070 Bisp Christian på plyndringstogt til England
== År 1500-1599==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1505 || Kong Hans giver Aarhus privilegier, det vil sige retten til, at al handel inden for en radius på fire mil omkring byen, dog med hensyntagen til Horsens, Grenå og Randers
|-
| 1507 || [[Niels Andersen (1909-1982)|Niels Andersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1507-1521
|-
| 1508 || Niels Klausen skænker flere ting til [[Domkirken]] blandt andet Lektoriet
|-
| 1519 || Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus
|-
| 1520 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536
|-
| 1521 || [[Mogens Lauridsen (- 1540)|Mogens Lauritsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1521-1540
|-
| 1526 || Michel Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1526-1546, måske til 1552
|-
| 1537 || [[Mads Lang (-1557)|Mads Lang]] er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på [[Bispetorv]]. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på [[Aarhusgård]]
|-
| 1540 || [[Knud Galthen ( - 1559)|Knud Galthen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1540-1557
|-
| 1540 || Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne
|-
| 1541 || [[Karmeliterklostret]] nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
|-
| 1546 || Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage
|-
| 1552 || [[Laurids Fog (-1579)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1552-1574, måske til 1579
|-
| 1557 || [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)|Lauritz Bertelsen]] indvies til biskop 1557-1587
|-
| 1559 || Peder Knudsen Skriver (Fog) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1559-1575, måske til 1579
|-
| 1564 || Købstæderne betaler skat til kongen efter deres betydning
|-
| 1579 || Lauritz Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1579-1584
|-
| 1580 || [[Dines Thøgersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1580-1588?
|-
| 1584 || [[Niels Pedersen Bording (-1616)|Niels Pedersen Bording]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1584-1615
|-
| 1587 || [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)|Peder Jensen Vinstrup]] indvies til biskop 1587–1590
|-
| 1588 || [[Jørgen Jørgensen Sommerfeld (1544-1618)|Jørgen Jørgensen Sommerfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1588-1608, måske til 1612
|-
| 1588 || [[Ole Worms Allé|Ole Worm]] 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England
|-
| 1591 || [[Albert Hansen (-1593)|Albert Hansen]] indvies til biskop 1591–1593
|-
| 1593 || [[Jens Gjødesen (1550-1626)|Jens Gjødesen]] indvies til biskop 1593–1626
|-
| 1592 || [[Varna Mølle]] bygges ved [[Skambækken|Skambækkens]] nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet [[Varna]]
|-
| 1596 || Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og [[Løveapoteket]] åbner på [[Store Torv]]
|-
| 1597 || [[Borgmestergården]] ved [[Immervad]] og [[Lille Torv]] opføres
|-
|}


1070  ca. Kryptkirke ([[Vor Frue Kirke]]) bygges og kaldes Sct. Nicolai
== År 1600-1699==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1606 || Bygningen ’[[Trods Katholm]]’ [[Mindegade 4]] opføres. I dag er adressen på [[Fredens Torv 1-3|Fredens Torv 1]]
|-
| 1608 || [[Oluf Rasmussen ( - 1610)|Oluf Rasmussen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1615 || [[Villum Johansen Worm]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1615-1618 og 1622-1624
|-
| 1617 || [[Hans Hansen Grønbæk ( - 1624)|Hans Hansen Grønbæk]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1617-1620?
|-
| 1619 || [[Peder Pedersen Borum eller Skriver ( - 1651)|Peder Pedersen Borum (Skriver)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1619-1622 og 1629-1641
|-
| 1623 || [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Aarhus [[Anders Lydichsen]]
|-
| 1624 || [[Morten Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1625
|-
| 1624 || [[Rasmus Pedersen Gius ( - 1635)|Rasmus Pedersen Gius]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Aarhus Peder Pedersen
|-
| 1625 || [[Jens Sørensen Stigsen ( - 1644)|Jens Sørensen Stigsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1625-1626, [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
| 1626 || [[Søren Jensen Frost (1577-1642)|Søren Jensen Frost]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1626 og 1632-1640
|-
| 1626 || [[Morten Madsen (1596-1643)|Morten Madsen]] indvies til biskop 1626-1643
|-
| 1627 || Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus
|-
| 1628 || [[Jens Lauridsen Bording (-1647)|Jens Lauridsen Bording}} [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1628 og 1641-1642
|-
| 1637 || [[Thors Mølle]] ved [[Varna]] anlægges som krudtmølle
|-
| 1641 || [[Jens Christensen (1611-)|Jens Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1641-1642
|-
| 1642 || [[Christen Carlsen ( - 1658)|Christen Carlsen]]  [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1642 og 1653-1658 [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
| 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken Svend Hansen Arreboe
|-
| 1642 || Lynnedslag i [[domkirken]] 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter
|-
| 1644 || Astronom [[Ole Rømer]] fødes i Aarhus
|-
| 1645 || [[Jacob Matthiesen (1602-1660)|Jacob Matthiesen]] indvies til biskop 1645-1660
|-
| 1646 || [[Hans Pedersen Flensborg (1603-1650)|Hans Pedersen Flensborg]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1649-1650
|-
| 1646 || [[Rasmus Nielsen Skriver (1653)|Rasmus Nielsen Skriver]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Christen Henrik Pedersen]]
|-
| 1648 || [[Anders Lydichsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Aarhus [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]]
|-
| 1648 || [[Wulff Baltsersen|Wulff Baltzersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648-1649
|-
| 1650 || [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Aarhus [[Jørgen Rasmussen Juel]]
|-
| 1659 || [[Christen Jensen ( - 1666)|Christen Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1659-1666
|-
| 1659 || Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for [[Mindet]]
|-
| 1660 || [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)|Hans Brochmand]] indvies til biskop 1660–1664
|-
| 1660 || Efter enevælden kommer [[Havreballegård]], beliggende hvor [[Marselisborg Gymansium]] ligger i dag, i privateje. Den første ejer er nederlænderen [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der har lånt Frederik III store summer til Danmarks krige
|-
| 1662 || [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]] overtager [[Moesgård herregård]]
|-
| 1664 || [[Christen Henrik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1664-1667. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver
|-
| 1664 || [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)|Erik Grave]] indvies til biskop 1664–1691
|-
| 1666 || [[Jesper Nielsen Hutfeld (1626-1696)|Jesper Nielsen Hutfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1666-1679
|-
| 1668 || [[Jacob Søren Schandorph]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1668-1670
|-
| 1670 || [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1678
|-
| 1670 || [[Jørgen Rasmussen Juel]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Aarhus [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]]
|-
| 1676 || [[Niels Madsen ( - 1680)|Niels Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1676-1680
|-
| 1679 || [[Jens Rasmussen Laasbye]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Aarhus
|-
| 1681 || [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)|Michel Michelsen Malling]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Hans Jensen Winther (1648-1726)|Hans Jensen Winther]]
|-
| 1684 || [[Havreballegård]] gods omdøbes til [[Marselisborg Gods]]
|-
| 1686 || Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om [[Karen Madsdatter]], der anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre
|-
| 1691 || [[Johan Braem (1648-1713)|Johannes Braem]] indvies til biskop 1691–1713
|-
| 1695 || Jens Christensen Basballe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1695-1708. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Århus 
|-
|}


==År 1100-1200==
== År 1700-1799==
1132 Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1701 || Hans Jensen Winther [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1701-1726
|-
| 1706 || Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens [[galgebakken|galgebakke]] er placeret der, hvor [[Ny Munkegade]] nu ender ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]]
|-
| 1708 || Anders Henriksen Vendelboe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1708-1710
|-
| 1710 || [[Basballe Slægten|Christen Jensen Basballe]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer
|-
| 1713 || [[Johannes Ocksen (1667-1738)|Johannes Ocksen]] indvies til biskop 1713–1738
|-
| 1716 || Leksikograf [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worm]] konrektor på [[Katedralskolen]] bliver født
|-
| 1724 || [[Jægergården]], der oprindeligt er et markhus under [[Marselisborg Gods]], genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard
|-
| 1726 || Ditlev Eggers [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1726-1735
|-
| 1730 || [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel bygget af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens, Hamborg
|-
| 1735 || Peder Jensen Laasbye [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1735-1760
|-
| 1737 || Der bygges et sprøjtehus nord for [[Domkirken]] og dermed dannes starten på et organiseret [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]]
|-
| 1738 || [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|Peder Jacobsen Hygom]] indvies til biskop 1738-1764
|-
| 1739 || Søren Michelsen Gylling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1739-1749
|-
| 1740 || Mogens Andreas Geertsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1740-1769
|-
| 1749 || Den første [[Skolevæsenet i Aarhus|skole]] med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus
|-
| 1750 || [[Svaneapoteket]] oprettes i [[Vestergade|Vestergade 4]]
|-
| 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand [[Peder Brendstrup (1712-1773)|Peder Brendstrups]] gård ved [[Aarhus Å|åens bred]], der senere opførtes i [[Den Gamle By]]
|-
| 1759 || Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]] plus en enkelt ved [[Immervad]]
|-
| 1762 || [[Frederik Christian Gleerup (1728 - 1783)|Frederik Christian Gleerup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1762-1783
|-
| 1764 || [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)|Poul Mathias Bildsøe]] indvies til biskop 1764-1777
|-
| 1769 || Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere
|-
| 1772|| [[Christian Jacobsen Drakenberg|Christian Drakenberg]] begraves i Aarhus 146 år gammel
|- 
| 1776 || Det nye herregårdskompleks på [[Moesgård herregård|Moesgaard]] bliver opført 1776-1784
|-
| 1777 || [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]] indvies til biskop 1777-1788
|-
| 1783 || Niels Rode er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra 1783-1800
|-
| 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] bliver [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] over Aarhus
|-
| 1787 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] opretter en spindeskole i det gamle [[Vor Frue Kloster]] som hjælp til især de [[Fattige i Aarhus|fattige]] børn
|-
| 1788 || [[Hector Frederik Janson (1737-1805)|Hector Frederik Janson]] indvies til biskop 1788-1805
|-
| 1789 || Aarhus' første [[Hospital og sygehus|sygehus]] for [[Fattige i Aarhus|fattige]] bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11
|-
| 1789 || [[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Bryggeriet Ceres]], opføres
|-
| 1790 || Byens første egentlige [[Hospital og sygehus|hospital]] opføres i [[Rosensgade]] på intiativ af [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]
|- 
| 1793 || [[Fiskerhuset ved Giber Å]] ved [[Moesgård Strand]] opføres
|-
| 1794 || Byens første avis [[Aarhuus Stiftstidende]] ser dagens lys
|-
| 1795 || [[Kronprindsens Klub]], et selskab hvor man mødes for at diskutere emner som litteratur, bliver stiftet i [[Kannikegade]]
|-
|}


1134    Illuge - bisp
== År 1800-1849==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1800 || [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] bliver oprettet 5. januar. Selskabet holder blandt andet til i en del af [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]]
|-
| 1800 || I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet
|-
| 1801 || [[Niels Hviid]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1801-1813
|-
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
|-
| 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
|-
| 1805 || [[Andreas Birch (1758-1829)|Andreas Birch]] indvies til biskop 1805-1829
|-
| 1807 || [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september
|-
| 1808 || Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. februar til 9. august
|-
| 1810 || Den sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] finder sted omkring 1810
|-
| 1813 || [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Leegaard Schumacher]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1813-1818
|-
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]]
|-
| 1815|| [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], senere [[Aarhus Mølle|mølleejer]], fødes i Aarhus 1815-1889
|-
| 1818 || [[Søndre Kirkegård]], hvor [[Rådhusparken]] senere anlægges, tages i brug
|-
| 1818 || [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1818-1847
|-
| 1821 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
|-
| 1824 || Den [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|jødiske kirkegård]] i [[Frederiks Allé]] indvies
|-
| 1828 || [[Arveprins Frederik Ferdinand|Prins Ferdinands]] Tegneskole for Kunstnere og Håndværkere, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner i lokaler i [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhuset på Store Torv]]
|-
| 1828 || Stifter af Det danske Hedeselskab [[Enrico Mylius Dalgas]] kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894
|-
| 1829 || [[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]] indvies til biskop 1829-1830
|-
| 1830 || [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1830-1845
|-
| 1830 || [[Vennelystparken]], den ældste park i Aarhus, åbner for offentligheden
|-
| 1830 || H.C. Andersen besøger Aarhus første gang
|-
| 1831 || [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]], senere ejer af [[Marselisborg Gods]] fødes 3. maj
|-
| 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25
|-
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen|Domkirkepladsen 1]]
|-
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
|-
| 1840||  Aarhus købstad tæller 7.087 indbyggere
|-
| 1845 || [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1845-1881
|-
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
|-
| 1848 || [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1848-1866
|-
|}


1134 Ulkil - bisp. Dræbes tillige med 4 andre bisper i slag.
== År 1850-1899==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1850 || Aarhus tæller 7.886 indbyggere
|-
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], dør 1769-1851
|-
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]]
|-
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus
|-
| 1853 || En nedlagt skole i [[Dynkarken]] indrettes til koleralazaret
|-
| 1853 || H.C. Andersen besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard Herregård]] og [[Vilhelmsborg]]
|-
| 1854 || [[Frichs fabrikken]] etableres på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]
|-
| 1855 || Byen får [[Aarhus Gasværk|gaslamper]] i januar. Da der bliver tændt for gassen, har bystyret opstillet 164 gadelygter
|-
| 1856 || [[Sygehuset i Dynkarken]] bliver indviet den 11. april og får navnet 'Aarhuus nye sygehospital'
|-
| 1856 || [[Bryggeriet Ceres|Ceres bryggerierne]] etableres der, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes
|-
| 1856 || [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tredje rådhus]] bliver opført i årene 1856-1857 på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[Kvindemuseet]]
|-
| 1857 || Med Næringsfrihedsloven vedtagelse gjorde Rigsdagen op med købstædernes privilegier og håndværkerlavenes monopol
|-
| 1857 || [[Bispegården]] i [[Sønder Allé]] opføres
|-
| 1859 || [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] foran domkirken nedrives
|-
| 1859 || Den første [[Aarhus vejviser]] ser dagens lys og udgives af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869
|-
| 1860 || Aarhus købstad tæller 11.009 indbyggere
|-
| 1862 || 2. september bliver [[Aarhus Hovedbanegård]] indviet af Frederik VII
|-
| 1862 || Jernbaneforbindelsen mellem [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus og Randers]] indvies med bl.a. Frederik VII og grevinde Danner ombord
|-
| 1862 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]
|-
| 1862 || Jernbaneværkstedet, senere [[Centralværkstedet|DSB's Centralværksteder]] etableres
|-
| 1862 || [[Paradisgades Skole|Paradisgades skole]] åbner 1. november
|-
| 1863 || [[Sygekassen i Aarhus|Sygekassen Aarhus]] blev stiftet som Foreningen af Haandværkere og Fabriksarbejdere til gensidig Understøttelse
|-
| 1863 || Hans Ostenfeldt Lange, senere ægyptolog, fødes
|-
| 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
|-
| 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken [[Sophie Dorothea Marie Jensine Lindhard|Sophie Lindhard]], som var dens leder de første 50 år
|-
| 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]]
|-
| 1866 || [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] indsættes som kongelig valgt borgmester
|-
| 1868 || [[Magasin du Nord]] åbner i Aarhus med adresse på [[Vestergade]] i gården ved [[Svaneapoteket]]
|-
| 1869 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Folkebibliotek]] åbner i [[Vestergade]], forløberen for [[Hovedbiblioteket]], der i 1934 flytter til [[Mølleparken]]
|-
| 1870 || Aarhus købstad tæller 15.025 indbyggere
|-
| 1870 || [[Fattiggården]] i [[Vester Allé]] åbner.
|-
| 1871 || [[Skolebakken]] og [[Kystvejen]] anlægges
|-
| 1871 || [[Jyllands-Posten|Jyllands Posten]] udkommer for første gang 2. oktober i den daværende teaterbygning i [[Kannikegade]] og bliver trykt i [[Mejlgade]]
|-
| 1871 || [[Aarhus Oliefabrik]] stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved [[Jægergårdsgade]]
|-
| 1872 || [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus kommunes vandværk]] anlægges med vandforsyning fra [[Aarhus Å|åen]] 8. december.
|-
| 1872 || [[Forældreskolen]] på [[Marselis Boulevard]] åbner
|-
| 1872 || [[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbner på [[Kystvejen]] 5, året efter Kystvejen bliver anlagt
|-
| 1873 || [[Sankt Knuds Skole]] åbner i [[Ryesgade]]
|-
| 1873 || [[Botanisk Have]] anlægges mellem [[Eugen Warmings Vej]], [[Vestervang]], [[Langelandsgade]] og [[Den Gamle By]]
|-
| 1874 || En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus
|-
| 1875 || Dragonkasernen i [[Vester Allé]] tages i brug. Placeringen skyldes blandt andet at dragonerne i forvejen har et [[Ridehuset|ridehus]] her – bygget i 1860
|-
| 1876 || [[Nordre Kirkegård|Nordre Kirkegaard]], der ligger på [[Trøjborg]], indvies som aflastning for [[Søndre Kirkegård]]
|-
| 1877 || [[Aarhus Museum]], nu [[Huset]], åbner i [[Vester Allé]] på en grund stillet til rådighed af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], ejer af [[Aarhus Mølle]]
|-
| 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]
|-
| 1877 || [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], som er en del af militærområdet, opføres i [[Valdemarsgade]] og har 114 senge
|-
| 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]]
|-
| 1879 || En lokal byggevedtægt, der betyder, at der skal være mindst to trapper i huse på mere end to etager, indføres
|-
| 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der er indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]]
|-
| 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i [[Teglgaardgade|Teglgaardsgade]], nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958)
|-
| 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies  i [[Havnegade]] 38
|-
| 1881 || [[Bruun Juul Fog (1819-1896)|Bruun Juul Fog]] indvies til biskop 1881-1884
|-
| 1882 || [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] grundlægger landets første margarinefabrik i [[Vestergade 11]], der i 1911 bliver til [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|OMA - Otto Mønsted Aarhus]]
|-
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus]] bliver indviet ved [[Kroghsgade]] i 1882
|-
| 1883 || [[Aarhus Telefonselskab]] - senere [[Jydsk Telefon]] grundlægges
|-
| 1883 || [[Asylet Børnely]] i [[Asylgade]], nu [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] 12, åbner med pladser til 100 børn
|-
| 1883 || [[Frederiks Allés Skole|Frederiks Allé skole]]
|-
| 1884 || [[Johannes Clausen (1830-1905)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1884-1905
|-
| 1884 || Avisen [[Demokraten]] udkommer 1. oktober. Avisen holder fra 1936 og til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på [[Banegårdspladsen]]
|-
| 1884 || Byes anden [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] indvies samme sted, da den første bygning hurtigt viser sig at være for lille
|-
| 1884 || [[Sporvogne i Aarhus|Aarhus Sporvejsselskab]] indgår i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med [[Aarhus Kommune]] om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'
|-
| 1884 || En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges
|-
| 1884 || [[Skt. Clemens Bro]] bygges
|-
| 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på [[Store Torv 3]] i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
|-
| 1885 || [[Aarhuus Søbade-Anstalt]] var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus
|-
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] kongelig valgt borgmester 1886-1905
|-
| 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere [[Vor Frue Kirke|Klosterkirken]]
|-
| 1893 || [[Kommunehospitalet]] indvies den 20. oktober på [[Nørrebrogade]] 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i [[Dynkarken]]
|-
| 1895 || En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages
|-
| 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jorder
|-
| 1897 || Slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]] opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte [[Vennelystpavillonen|Vennelyst Pavillon]]. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde
|-
| 1899 || [[Marselisborg Gods|Marselisborgs]] jorder indlemmes i Aarhus
|-
|}


1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne
== År 1900-1949==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1900 || E. Brummerstedts boghandel åbner 15. august i [[Guldsmedgade]] 1
|-
| 1900 || [[Aarhus 1900]] bliver etableret ved en stiftende generalforsamling afholdt på privatskolen på Jægergårdsvej, i dag [[Jægergårdsgade]]
|-
| 1901 || Aarhus tæller ca. 52.847 indbyggere
|-
| 1902 || [[Marselisborg Slot]] står færdigt og foræres til prinseparret, Prins Christian (senere [[Kong Christian 10.]]) og prinsesse Alexandrine
|-
| 1902 || Fra åbningen i 1902 har [[Statsbiblioteket]] adresse på [[Vester Allé 12]] i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].
|-
| 1902 || [[Hammelbanen]] indvies. Banen starter fra [[Hammelbanegården]] i [[Carl Blochs Gade]]
|-
| 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies
|-
| 1905 || [[Fredrik Christian Nielsen (1846-1907)|Fredrik Christian Nielsen]] indvies til biskop 1905-1907
|-
| 1905 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] indsættes som kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1905-1919
|-
| 1907 || [[Hans Sophus Sørensen (1856-1936)|Hans Sophus Sørensen]] indvies til biskop 1907-1916
|-
| 1909 || [[Landsudstillingen 1909|Landsudstilling]], en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i [[Tangkrogen]] fra 18. maj til 3. oktober
|-
| 1909 || [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opføres i en ombygget kostald på Badevej bag [[Spanien]] og [[Grønland]]
|-
| 1913 || [[Marselisborg Hospital]] indvies den 31. maj, i første omgang som epidemisygehus pga. placeringen uden for byen
|-
| 1916 || [[Thomas Larsen Schiøler (1861-1939)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1916-1931
|-
| 1919 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] bliver byens første folkevalgte [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1919-1932
|-
| 1920 || [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies
|-
|1921 || [[Naturhistorisk Museum]] etableres
|-
| 1921 || Byggeriet af [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]] starter i 1921 og kirken indvies i 1926
|-
| 1923 || Et lille stykke af den kommende [[Nordre Ringgade]] frem til [[Skovvangsvej]] bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på [[Ringgaden]] med [[Ringgadebroen]]
|-
| 1925 || [[Mindeparken]] indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
|-
| 1926 || [[Knud Ørbæk Holch (1869-1941)|Knud Ørbæk Holch]] kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1926-1939
|-
| 1926 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] påbegynder en stor udvidelse af [[Aarhus Gasværk|Gas- og Elektricitetsværket]]  på østsiden af [[Spanien]]
|-
| 1926 || [[Vor Frue Kirke]] beliggende i [[Vestergade]] fejrer 700 år jubilæum
|-
| 1926 || Den nye [[Vennelystpavillonen|teaterbygning]] til en halv million står klar i '[[Vennelyst]]'
|-
| 1926 || Aarhus tæller 75.000 indbyggere
|-
| 1927 || [[Vestre Kirkegård]] bliver indviet
|-
| 1927 || På [[Riisvang Stadion]], [[Hans Egedes Vej]] i Århus Nord afsløres billedhugger Jean Gauguins værk, Diskoskasteren
|-
| 1927 || Kapelmester og dirigent [[Thomas Jensen (1898-1963)]] overtager dirigentstokke på [[Aarhus Teater]]
|-
| 1927 || Aarhus tæller 76.976 indbyggere
|-
| 1927 || [[Jysk Musikkonservatorium]] indvies
|-
| 1928 || Den nuværende og tredje [[Aarhus Hovedbanegård|banegårdsbygning]] indvies
|-
| 1928 || [[Århus Oliefabrik|Oliefabrikkens]] og [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab|Jydsk Andels- Foderstofforretnings]] store siloer og pakhuse i [[Sydhavnen]] tages i brug
|-
| 1928 || Det ny [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværk]] på østsiden af [[Spanien]] tages i brug
|-
| 1928 || [[Aarhus Universitet|Jydske Universitet]] indvies i [[Teknisk Skole|Teknisk skole]] i [[Nørre Allé]]
|-
| 1928 || Farvergården i [[Den Gamle By]] indvies
|-
| 1929 || De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og [[Ensomme Gamles Vel]] opføres i [[Stadion Allé]]
|-
| 1929 || [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] i [[Vestergade]] tages i brug
|-
| 1929 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den tredje banegårdsbygning]] indvies, da den forrige bliver for lille
|-
| 1929 || [[Postvæsenet i Aarhus|Hovedpostkontoret]] indvies på [[Banegårdspladsen]]
|-
| 1929 || [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværket]] indvies
|-
| 1930 || [[Søndergade]] asfalteres
|-
| 1930 || [[Sporvogne i Aarhus|Sporvognenes]] spor bliver dobbeltsporet fra remisen på [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanegården]]
|-
| 1930 || Den nye [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstation]] mellem [[Sønder Allé]], [[Fredensgade]] og [[Ny Banegårdsgade]] indvies
|-
| 1930 || [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus|Gartnernes Auktionshal]] i [[Mølleengen]] indvies
|-
| 1930 || [[Mølleparken]] indvies
|-
| 1930 || Bronzefiguren, [[Elskovskampen]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Bjerg]], afsløres i [[Mølleparken]]
|-
| 1930 || [[Aarhus Teater]] på [[Bispetorvet]] får en drejescene
|-
| 1930 || [[Søndergade]] får lyskurve til regulering af trafikken
|-
| 1930 || Undervisningsminister Borgbjerg fremsætter forslag om statsstøtte til [[Aarhus Universitet|Det Jydske Universitet]]
|-
| 1930 || Aarhus tæller 81.279 indbyggere
|-
| 1931 || [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen (1870-1964)|Fritz Charles Bruun-Rasmussen]] indvies til biskop 1931-1940
|-
| 1931 || [[Aarhus Universitet]] opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud
|-
| 1931 || Opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebiblioteket]] i [[Mølleparken]] påbegyndes
|-
| 1931 || Den lille Rosengaard fra Randers opføres i [[Den Gamle By]]
|-
| 1931 || Arbejdet med ombygningen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] spir fuldendes
|-
| 1931 || Dr. theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer]] overtager titlen som stiftsprovst
|-
| 1931 || På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april
|-
| 1931 || [[Randersvej]] fuldføres
|-
| 1931 || På [[Lille Torv]] etableres der en rundkørsel
|-
| 1931 || [[Aarhus Sporveje|Sporvejenes]] dobbeltspor forlænges fra [[Østbanetorvet]] til [[Tordenskjoldsgade]]
|-
| 1931 || [[Domkirken|Domkirkespirets]] ombygning fuldendes, den gamle hane får en lueforgyldning og urværket sættes i gang på årets sidste dag af Bertram Rasmussen
|-
| 1932 || [[Zoologisk Have i Aarhus|Zoologisk Have]] i [[Havreballeskoven]] indvies
|-
| 1932 || En Dirt-Track Bane til motorsport åbner på [[Niels Ebbesens Vej]], den nuværende [[Randersvej]] nær [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]]
|-
| 1932 || Grundstenen til den første nye [[Aarhus Universitet|universitetsbygning]] lægges i overværelse af [[Kong Christian X|Kong Christian X]], undervisningsminister Borgbjerg, [[Jakob Jensen (1858-1942)|borgmester Jakob Jensen]] og med hjælp af murermester Rasmussen
|-
| 1932 || Kalkstenen til [[Marselisborgmonumentet]] til indskrift for de 4.140 faldne danskere fra 1. verdenskrig ankommer til Aarhus fra Verdun
|-
| 1932 || [[Aarhus Sporveje]] indkøber 10 trambusser
|-
| 1932 || Selve overdækningen af [[Åboulevarden]] bliver påbegyndt i 1932 ved [[Christians Bro]], og i 1940 er [[Aarhus Å|åen]] overdækket helt til [[Aarhus Havn|havnen]]
|-
| 1932 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Borgmester Jakob Jensen]] fratræder sit embede som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] efter 15 år på posten
|-
| 1932 || Smed [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1932 || Aarhus nærmer sig de 85.000 indbyggere
|-
| 1933 || [[Aarhus Universitet]] indvies 11. september under overværelse af bl.a. [[Kong Christian X]]
|-
| 1933 || [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] indvies få dage efter Universitetet den 15. september
|-
| 1933 || [[Den Permanente Søbadeanstalt]] udfor [[Sjette Frederiks Kro|Salonen]] i [[Riis Skov]] tages i brug
|-
| 1933 || Den nye [[Lystbådehavnen|Lystbådehavn]] indvies
|-
| 1933 || Ny Carlsberg-Fonden bekoster seks amoriner, der skabes af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Bjerg]] til at omkranse den sokkel, som [[Elskovskampen| det elskende og kæmpende par]] står på i bassinet i [[Mølleparken]]
|-
| 1933 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1933-1941
|-
| 1934 || Ægteparret [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by
|-
| 1934 || Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem
|-
| 1934 || [[Den Gamle By]] fejrer 25-års jubilæum
|-
| 1934 || [[Marselisborgmonumentet]] indvies i overværelse af [[Kong Christian 10.]], Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|borgmester H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker
|-
| 1934 || [[Aarhus Forbrændingsanstalt|Forbrændingsanstalten]] indvies
|-
| 1934 || [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebiblioteket]] i [[Mølleparken]] indvies
|-
| 1934 || Aarhus Bikube, beliggende i [[Mejlgade]] lukker med et underskud på ca. 1 million og overtages derefter af [[Aarhus Privatbank]]
|-
| 1935 || [[Aarhus Kommune|Aarhus kommune]] køber [[Moesgård Strand]]
|-
| 1935 || [[Amtssygehuset]] indvies
|-
| 1935 || [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] med tilhørende radiologisk afdeling ved [[Kommunehospitalet]] indvies
|-
| 1935 || Aarhus får et [[Aarhus By-Orkester|byorkester]], orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er [[Thomas Jensen (1898-1963)]]
|-
| 1935 || Der indføres lyntog mellem Aarhus og København
|-
| 1936 || [[Aarhus Vandrerhjem|Pavillonen i Risskov]] omdannes til et vandrehjem
|-
| 1936 || [[Aarhus Idrætspark]] får en ståtribune til 5.000 mennesker og kan nu rumme 21.000 tilskuere men mangler stadig en overdækning
|-
| 1937 || [[Skovvangskolen]] indvies i april
|-
| 1937 || [[Aarhus Belysningsvæsen|Belysningsvæsnets]] ny administrationsbygning indvies
|-
| 1937 || [[Kommunehospitalet|Kommunehospitalets]] nye kirurgiske afdeling og funktionær- og lægeboliger indvies
|-
| 1937 || [[Frue Kirkeplads]] frilægges efter at man har nedbrudt de sidste af bygningerne [[Vestergade]] 12 - 22
|-
| 1937 || Et [[Naturhistorisk Museum|Zoologisk museum]] på [[Aarhus Universitet|Universitets]] grund påbegyndes
|-
| 1937 || Byggeriet af [[Hospital og sygehus|Ortopædisk Hospital]] ved [[Randersvej|Randers Landevej]] påbegyndes
|-
| 1937 || [[Aarhus Oliefabrik]] udvider ud til [[Bruunsgade]]
|-
| 1938 || Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]]
|-
| 1938 || [[Aarhus Ridehal]] i [[Kongsvang]] tages i brug
|-
| 1938 || [[Aarhus-Hallen]] står klar og indvies 1. april for enden af [[Skt. Knuds Gade]], i dag [[Skt. Knuds Torv]]
|-
| 1938 || [[Ringgadebroen]] med de syv buer, bygget i beton, står færdig til indvielse den 1. juni 1938
|-
| 1938 || [[Aarhus Universitet]] fejrer 10-års jubilæum
|-
| 1938 || Aarhus får et [[Århus Turistforening|turistbureau]]
|-
| 1939 || [[Erik Høgstrøm]] konstitueret [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1939-1941
|-
| 1939 || [[Kommunehospitalet]] får en børneafdeling
|-
| 1939 || Statsbanerne tager den nye 4 etagers værkstedsbygning ud mod [[Jægergårdsgade]] i brug
|-
| 1939 || Der arbejdes med planer om en flyveplads ved [[Kirstinesminde]]
|-
| 1939 || Der arbejdes med planer om et nyt kasernebyggeri på [[Skejby|Skejby Mark]]
|-
| 1939 || Antallet af turister dette år anslås til 49.390
|-
| 1940 || [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1940-1961
|-
| 1940 || Indtil dette tidspunkt holder Aarhus sig inden for [[Ringgaden|Ringgaden]]
|-
| 1940 || Aarhus tæller 99.881 indbyggere
|-
| 1940 || Antallet af turister dette år anslås til 21.080
|-
| 1941 || [[Aarhus Rådhus]] indvies 2. juli 1941, det er byens fjerde rådhus
|-
| 1941 || [[Aarhus’ borger nr. 100.000|Aarhus-borger nr. 100.000]] kommer til verden. Det er et drengebarn, søn af smed Krogh Johansen og hustru.
|-
| 1941 || Aarhus fejrer 500-års jubilæum 2. juli med deltagelse af kronprinseparret
|-
| 1941 || 500 år siden, Christoffer af Bayerns udstedelse af købstadsprivilegier til Aarhus
|-
| 1941 || Antallet af turister dette år anslås til 48.565
|-
| 1941 || Den 73-årige smed og [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] tager afsked med embedet efter 33 år
|-
| 1942 || [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1942-1945
|-
| 1942 || Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm
|-
| 1943 ||[[Jysk Teknologisk Institut]] åbner den 6. september
|-
| 1943 || [[Demokraten]] fejrer 60-års jubilæum
|-
| 1943 || [[Aarhuus Stiftstidende]] fejrer 150-års jubilæum
|-
| 1945 || [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1945-1958
|-
| 1944 || Frederik 9. 1899-1972 indtræder som konge
|-
| 1948 || [[Aarhus Byråd]] vedtager 9. september, at byens navn fremover skal staves med bolle-Å efter en bekendtgørelse fra Udenrigsministeriet. Dette ændres atter i 2011
|-
|}


1160 Volden er udvidet og forstærket
== År 1950-1999==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1950 || [[Aarhus Byråd]] vedtager med 17 stemmer mod 4 at indføre [[Magistratsstyre|magistratsstyre]] og forlader det såkaldte udvalgsstyre med mange udvalg
|-
| 1954 || [[Aarhus-Hallen]] lægger gulv til [[6-dagesløb i Aarhus|6-dagesløb]]. Det niende og sidst afholdes i februar 1961
|-
| 1954 || [[Ballehage|Søbadeanstalten Ballehage]] opføres med materialerne fra den tidligere Søndre Badeanstalt, der nedlægges samme år
|-
| 1955 || [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages under en restaurering af [[Vor Frue Kirke]] og genindvies 10. november 1957
|-
| 1955 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver danske mestre i fodbold for første gang
|-
| 1958 || [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1958-1971
|-
| 1962 || [[Kai Jensen (1899-1963)|Kai Jensen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1962-1963
|-
| 1963 || [[Henning Niels Høirup (1909-1995)|Henning Niels Høirup]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1963-1979
|-
| 1965 || Lørdag den 4. september 1965 kan borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stille sig på [[Bispetorv]] og åbne den første [[Aarhus Festuge]]
|-
| 1971 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1971-1981
|-
| 1979 || [[Herluf Eriksen (1924-2016)|Herluf Eriksen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1979-1994
|-
| 1980 || Aarhus tæller 244.839 indbyggere
|-
| 1980 || Overbibliotekar ved [[Statsbiblioteket]], [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] født i 1891, afgår ved døden
|-
| 1980 || Aarhus får to nye foreninger, Århus Skiklub og en dansk-tyrkisk forening
|-
| 1980 || Høje oliepriser gør, at træ fra [[Marselisborgskovene]] forsvinder på ulovlig vis
|-
| 1980 || Amtsrådet vedtager en regionplan med den såkaldte Bilka-klausul: varehuse må ikke værre større end 3.000 km
|-
| 1980 || Kosan overtager [[Frichs fabrikken]] for 13,6 millioner kr.
|-
| 1981 || Stakladen afholder mindeaften for studenterlederen [[Rudi Dutschke]], der er død den 24. december 1979
|-
| 1980 || Bülent Ecevits holder tale for 600 tyrkiske borgere i [[Aarhus Rådhus|Rådhushallen]]
|-
| 1980 || Busrejseselskabet Gislev Rejser etableres i [[Frederiks Alle]] 22
|-
| 1980 || [[Aarhus Cyklebane]] får en ny tribune, efter der en decembernat i 1979 udbryder en voldsom brand i hovedtribunen
|-
| 1980 || Folkebevægelsen mod EF afholder Kulturmarked i [[City Vest|Gellerupcentret]] med stor tilslutning
|-
| 1980 || Kim Larsen og senere 10cc giver koncert i [[Vejlby-Risskov Hallen]]
|-
| 1980 || [[Brobjergskolen]] fejrer 100-års dag. Skolen bliver oprettet under navnet [[Søndre Byskole]]
|-
| 1980 || Århus Tømrerlaug fejrer 100-års jubilæum
|-
| 1980 || [[Aarhus Motor Compagni|Aarhus Motor-Compagni]] på [[Skolebakken]] går i betalingsstandsning
|-
| 1980 || Diskotek [[Box 72]] i [[Frederiksgade 72]] ødelægges ved en brand
|-
| 1980 || [[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvaret]] fejrer 30 års jubilæum ved [[Kirstinesminde]]
|-
| 1980 || [[Harmoniorkestret Tonica]] fejrer 40 års jubilæum
|-
| 1980 || [[Ørnereden]] brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til [[Landsudstillingen]] i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne
|-
| 1980 || Muskelsvindfonden afholder en todages strandfestival i [[Tangkrogen]] med popmusik
|-
| 1980 || [[City Vest|Gellerup-Centret]] skifter navn til City Vest
|-
| 1980 || Ikea åbner i midlertidige lokaler ved [[Graham Bells Vej]]
|-
| 1980 || Kaabers Musikforlag i [[Ryesgade]] 16 lukker
|-
| 1980 || [[Aarhus Renholdningsselskab]] flytter til Bautavej i [[Hasle]]
|-
| 1982 || [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1982-1997
|-
| 1982 || [[Musikhuset]] indvies 27. august på det tidligere kasserneareal
|-
| 1986 ||  De nyvalgte [[Rådmænd i Aarhus Byråd|Rådmænd]] og -kvinde 1986-1990 (indtil 2006 blev magistratsafdelingerne benævnt Magistratens 1. Afdeling til Magistratens 5. Afdeling):
* [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]]: [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]], [[Socialdemokratiet]] 
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]], Socialistisk Folkeparti (Aarhus’ første kvindelige rådmand (rådkvinde))
|-
| 1986 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver dansk mester i fodbold
|-
| 1987 || Et halvtag med et toilet blev opstillet i 'drankerlunden' nær [[Stjernepladsen]], skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet 'drankerlunde'
|-
| 1987 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager, at [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Århus]] skal bygges bag ved [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig
|-
| 1987 || Resten af [[Frederiksgade]] mellem [[Østergade]] og [[Rådhuspladsen]] bliver gågade
|-
| 1987 || Der uddeles støtte til 27 lokalradiostationer
|-
| 1987 || 21. maj nedbrænder [[Bødker Balles Gård]] i [[Frederiksgade]] ved en påsat brand
|-
| 1987 || [[AGF Fodbold|AGF]] vinder pokalfinalen i fodbold
|-
| 1987 || Indbyggere i [[Aarhus Kommune]]: 256.504 (pr. 1. juni)
|-
| 1987 || [[Hasle Ringvej]] mellem [[Viborgvej]] og [[Randersvej]] indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke [[Ringvejen|Ringvej]], før der åbnes for biltrafikken [[Ringvej Syd]] bliver færdig i 1985, og året efter færdiggøres [[Vejlby Ringvej]] - dermed er [[Ringvejen|ringen]] rundt om byen sluttet
|-
| 1987 || [[Århus Festival]] afholdes på [[Aarhus Stadion]], hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet
|-
| 1987 || [[Grøn Koncert]] flytter til [[Vestereng]], hvor [[Anne Linnet]] og [[Thomas Helmig]] spiller og [[Jacob Hougaard]] er konferencier
|-
| 1987 || Det er dansk-fransk kulturår, og det er også temaet for Aarhus Festuge - Aarhus bliver dermed bemærket af Frankrig, der bl.a. sender fem af sine førende danse-ensembler
|-
| 1987 || Et af [[Den Jyske Opera]]s helt store tilløbsstykker i dette år er Richard Wagners ''Nibelungens ring''
|-
| 1987 || Cykelparkeringsanlæg på [[Bruuns Bro]] med nedgang til perronerne åbnes - dermed håber man at få sat en stopper for det stigende cykelkaos foran banegården
|-
| 1987 || [[Skejby Sygehus]], som har været projekteret siden 1978, indvies af sundhedsminister Agnete Laustsen
|-
| 1987 || ''Hjem til Aarhus'' af bandet [[På Slaget 12]] bliver et kæmpe hit og bliver kåret som Europas bedste nationale hit af musikmagasinet ''Billboard''
|-
| 1987 || Dronning Margrethe II har 29. okt. påtaget sig hvervet som protektor for [[Den Gamle By]]s Venner
|-
| 1987 || Det er andet år, at der er indsat natbusser - de er indsat i fire weekender omkring jul - i alt benytter 34.000 passagerer sig af dem
|-
| 1989 || [[Aarhus Symfoniorkester|Århus Symfoniorkester]] får prøvelokaler i den ombyggede [[Frichs fabrikken|Frichs fabrik]]
|-
| 1989 || Al vask på amtets sygehuse samles på [[Kommunehospitalet]]
|-
| 1989 || E. Brummerstedts boghandel i [[Søndergade]] lukker efter 89 års virke i byen
|-
| 1989 || [[AGF]] spiller på hjemmebane mod Barcelona men taber 0-1
|-
| 1989 || [[Aarhus Stiftstidende]] flytter til [[Olof Palmes Allé]]
|-
| 1989 || Spejdermuseet åbner på hjørnet af [[Helgenæsgade]] og [[Molsgade]]
|-
| 1989 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager i  maj en frilægning af [[Aarhus Å|åen]] på 5x25 m, i første omgang under den nye  [[Skt. Clemens Bro]]. Projektet starter 10. juli
|-
| 1989 || I [[Pustervig]] åbner Carlton Bar & Brasserie
|-
| 1989 || Planerne om en flyveplads ved [[Borum]] opgives
|-
| 1989 || Århus får en ny sportsklub med knap 10 personer, der kører på mountain bikes
|-
| 1989 || [[Aarhuus Stiftstidende]] indvier sin nye bygning i [[Skejby]] på [[Olof Palmes Allé]] 39 og ændrer navn til [[Aarhus Stiftstidende]]
|-
| 1989 || 14.000 løbere deltager i [[Marselisløbet]] den 3. september
|-
| 1989 || [[Gnags]] udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer
|-
| 1989 || Pengebeholdningen fra [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling]] på [[Domkirkepladsen]] 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København
|-
| 1989 || Byrådet vedtager den århusianske Brundtland-rapport, der skal halvere energiforbruget til gavn for miljøet
|-
| 1989 || Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i [[M.P. Bruuns Gade]] 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex
|-
| 1994 || [[Kjeld Holm (1945-)t|Kjeld Holm]] indvies til biskop 1994-2015
|-
| 1995 || Arbejdet med genåbningen af [[Åboulevarden]] går i gang
|-
| 1995 || [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Aarhus]] tegnet af Friis & Moltke og opført 1992-1995 åbner på Margrethepladsen 2
|-
| 1997 || [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1997-2001
|-
|}


1165 Eskil - bisp til dette år
== Fra år 2000 ==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 2002 || [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 2006 || [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 2011 || [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 2015 || [[Aarhus Stift|Henrik Wigh-Poulsen]] indvies til biskop 2015-
|-
|}


1165 - 1191 Svend - bisp i Aarhus
==Litteratur og kilder==
*AarhusWiki
*Aarhus Vejviser
*Aarhus Stiftstidende
*Wikipedia
*Kurt Lundskov ”[https://aarhus.lundskov.dk/ Det Gamle Aarhus]” (læst 2019)
*Sejrs sedler
*Gyldendals Den Store Danske
*Danmarks Kirker Nationalmuseet
*Dis-Danmark
*Aarhus Stift
*Kulturarv.dk


1176 Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar
[[Kategori:Vikingetiden]]
 
[[Kategori:Indtil 1536]]
1180 "Hellig-Niels" dør
[[Kategori:1660-1814]]
 
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
1191 - 1204 Peder Vognsen - bisp
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
 
[[Kategori:Besættelsen]]
1195 [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] på [[Bispetorv]] påbegyndes - [[Skt. Clemens Kirke]].
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
 
P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken
 
1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender
 
==År 1200-1300==
1200 ca. Den første [[Aarhus Katedralskole|Katedralskole]]
 
1203 [[Skt. Olufs Kirke]] og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug
 
1200 - erne Den første bispegård opføres v/[[Nationalbanken]]
 
1204 - 1215 Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)
 
1215 - 1224 Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)
 
1224 - 1246 Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder
 
1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus
 
1235 ca. Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)
 
1249 - 1262 Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende
 
1250 ca. Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - [[Borgporten]]
 
1250 - 1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken
 
1254 - 1255 Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen
 
1262 - 1272 Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen
 
1266 Tyge opretter et kantorembede i Domkirken
 
1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus
 
1288 - 1306 Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.
 
==År 1300-1400==
1300 beg. [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhus]] foran domkirken bygges
 
1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
 
1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.
 
1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
 
1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter
 
1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig
 
1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv
 
1386 - 1395 Peder Jensen Lodehat bisp.
 
1395 - 1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.
 
==År 1400-1500==
1424 - 1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken
 
1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern
 
1449 - 1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.
 
1450 ca. Domkirken ombygges.
 
1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
 
1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.
 
1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken
 
1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
 
1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Sct. Clemensstræde]]). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.
 
1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
 
1482 - 1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.
 
1491 - 1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber
 
1496 Overenskomst mellem kirken og byen
 
1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret
 
==År 1500-1600==
1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.
 
1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet
 
1520 - 1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske
 
1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus
 
1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.
 
1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten
 
1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne
 
1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
 
1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage
 
1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori
 
1596 Aarhus får apotekerprivilegium. [[Løveapoteket]] - lå opr. på den anden side af gaden
 
==År 1600-1700==
1602 - 1603 Pest i Aarhus. 800 dør
 
1618 - 1620 Pest i Aarhus
 
1625 Aarhushavde 100 skibe
 
1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk
 
1634 Børnekopper i Aarhus
 
1634 [[Mindebro]]. [[Mindegade]] meget fin gade med ydre og indre port
 
1642 Præstegården i [[Skolegade]] bygges - et renæssancehus
 
1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte
 
1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus
 
1658 - 1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres
 
1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for [[Mindet]]
 
1659 Pest i Aarhus
 
1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til [[Marselisborg Gods]].
 
1686 Hekseproces i Aarhus
 
==År 1700-1800==
1710-1740 [[Christen Jensen Basballe]] var borgmester i Aarhus.
 
1730 [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel.
 
1737 Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen.
 
1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus.
 
1753 [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen.
 
1776-84 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført.
 
1784 [[Ove Høegh-Guldberg]] bliver stiftamtmand over Aarhus.
 
1787 Spindeskolen åbner i det gamle [[Vor Frue Kloster]].
 
1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11.
 
1794 [[Aarhus Stiftstidende]] udkommer for første gang.
 
1795 [[Kronprindsens Klub]] bliver stiftet.
 
==År 1800-1850==
1800 [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] bliver oprettet.
 
1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret
 
1803 Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik.
 
1808 Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. feb. til 9. aug.
 
1815 Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]].
 
1817 Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester Bonne Bonnesen.
 
1820 Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten.
 
1821 [[Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus.
 
1827 Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet.
 
1828 Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner.
 
1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne
 
1830 [[Vennelystparken]] åbner for offentligheden.
 
1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret
 
1837 Den første [[Nationalbank]]
 
1838 [[Hotel Royal]] bygges
 
1845 Et projekt for kysthavnen vedtages
 
1847 [[Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
 
==År 1850-1900==
1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år
 
1851 Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.
 
1853 Koleraepidemi i Aarhus
 
1854 [[Aarhus Havn]] er fra dette år
 
1856 [[Bryggeriet Ceres]] etableres på sin nuværende placering.
 
1857 Rådhuset flyttes
 
1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol
 
1859 Rådhuset foran domkirken nedrives
 
1862 [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]
 
1866 - 1886 Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester
 
1870 Fattiggården på Vester Allé åbner.
 
1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges
 
1874 En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus
 
1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager
 
1880 - 1882 [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres
 
1884 En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges
 
1884 [[Skt. Clemens Bro]] bygges
 
1886 - 1905 [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester
 
1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken
 
1892 - 1893 Kommunehospitaler opføres
 
1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger
 
1896 Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jord
 
1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus
 
==År 1900-1950==
1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling
 
1902 [[Marselisborg Slot]], [[Statsbiblioteket]] og [[Hammelbanen]] indvies
 
1904 [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] Marselisborg og Risskov oprettes
 
1905 - 1919 [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|Ernst Christoph L. Drechsel]] kongeligt valgt borgmester
 
1909 [[Landsudstilling i Aarhus]]
 
1919 - 1932 Jakob Jensen første folkevalgte borgmester
 
1920 [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies
 
1921 - 1926 [[Lucaskirken]] bygges
 
1928 [[Aarhus Universitet]] indvies
 
1928 - 1938 [[Ringgaderne]] anlægges og [[Ringgadebroen]] bygges
 
1930 Aarhus får sin første [[Aarhus Rutebil|rutebilstation]]
 
1932 - 1939 [[Åboulevarden]] anlægges
 
1933 - 1941 [[Hans Peter Christensen]] borgmester
 
1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne
 
1941 [[Aarhus Rådhus]] er færdigt
 
1942 - 1945 [[Ejner Stecher Christensen]] borgmester
 
1945 - 1958 [[Svend Unmarck Larsen]] borgmester
 
== 1950-2000 ==
1954 [[6-dagesløb i Aarhus|6-dages løbene]] kommer til Aarhus
 
1955 [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages
 
[[AGF Fodbold|AGF]] bliver 1. gang danske mestre i fodbold
 
1958 - 1971 [[Bernhardt Jensen]] borgmester
 
1965 Den første [[Aarhus Festuge|Festuge i Aarhus]]
 
1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej
 
1971 - 1981 [[Orla Hyllested]] borgmester i Aarhus
 
1982  [[Thorkild Simonsen]] bliver borgmester
 
1982 [[Musikhuset]] indvies
 
1993 [[Åboulevarden]] lukkes for biltrafik
 
1995 [[Scandinavien Congress Center]] åbnes
 
1997 [[Flemming Knudsen]] bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister
 
== 2000-2050 ==
2002 [[Louise Gade]] bliver borgmester.
 
2006 [[Nikolaj Wammen]] bliver borgmester
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/24719...85570"