2.837
redigeringer
Psykiatrisk Børnehospital: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Psykiatrisk Børnehospital''' ''Sundhedsinstitution i tilknytning til Psykiatrisk Hospital'', Riisskov. Kaldenavn: Børnehospitalet. Børnehospitalet blev indviet...") |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Psykiatrisk Børnehospital''' | '''Psykiatrisk Børnehospital''' var en sundhedsinstitution i tilknytning til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov]]. Det havde også kaldenavnet 'Børnehospitalet'. | ||
Børnehospitalet blev indviet den 20. august 1958. | Børnehospitalet blev indviet den 20. august 1958. | ||
| Linje 12: | Linje 9: | ||
Der var gået 12 år siden Rigsdagen i 1946 vedtog opførelsen, og det var især takket være professor Strömgrens ihærdighed, at det omsider blev til noget. Om udskydelsen skrev Margrete Lomholt: „Dengang som nu havde spareforanstaltninger og budgetnedskæringer en ulykkelig tilbøjelighed til at gå ud over de svagest stillede i samfundet”. | Der var gået 12 år siden Rigsdagen i 1946 vedtog opførelsen, og det var især takket være professor Strömgrens ihærdighed, at det omsider blev til noget. Om udskydelsen skrev Margrete Lomholt: „Dengang som nu havde spareforanstaltninger og budgetnedskæringer en ulykkelig tilbøjelighed til at gå ud over de svagest stillede i samfundet”. | ||
Der var forventninger til børnepsykiatrien. Og der var på forhånd jordbund for et godt samarbejde for det nye hospitalsspeciale her i Århus, som var en foregangsby på det sociale og socialpsykiatriske område, præget af mænd som socialdirektør [[Orla Jensen]], den senere amtssocialdirektør [[Helge Petersen]], dengang i [[Århus Børneværn]], og sociallæge [[Helge Kjems]] og kredsen omkring ham, hvem børnepsykiatrien skylder tak for megen inspiration. | Der var forventninger til børnepsykiatrien. Og der var på forhånd jordbund for et godt samarbejde for det nye hospitalsspeciale her i Århus, som var en foregangsby på det sociale og socialpsykiatriske område, præget af mænd som socialdirektør [[Orla Jensen]], den senere amtssocialdirektør [[Helge Petersen]], dengang i [[Århus Børneværn]], og sociallæge [[Helge Kjems (1909-1999) | Helge Kjems]] og kredsen omkring ham, hvem børnepsykiatrien skylder tak for megen inspiration. | ||
Det var den første børnepsykiatriske sengeafdeling uden for København. Med 40 senge skulle det derfor modtage børn fra hele Jylland og Fyn og foretage ambulante undersøgelser fra samme store område med en befolkning på 2 ½ million. Naturligvis var det en uoverkommelig opgave. Ventelisten var lang allerede ved indvielsen og steg til over 400 i årene derefter. Det betød 2-3 års ventetid og håbløse forsøg på at prioritere henvisningerne til ambulant undersøgelse på en hasteliste og en haste-hasteliste. De store børn på almindelig venteliste blev voksne, før turen kom til dem. Blandt dem, der var skrevet op til indlæggelse, var især de psykotiske børn ilde stillet, fordi størstedelen af psykoseafdelingens 12 pladser måtte bruges til langtidsindlæggelser. | Det var den første børnepsykiatriske sengeafdeling uden for København. Med 40 senge skulle det derfor modtage børn fra hele Jylland og Fyn og foretage ambulante undersøgelser fra samme store område med en befolkning på 2 ½ million. Naturligvis var det en uoverkommelig opgave. Ventelisten var lang allerede ved indvielsen og steg til over 400 i årene derefter. Det betød 2-3 års ventetid og håbløse forsøg på at prioritere henvisningerne til ambulant undersøgelse på en hasteliste og en haste-hasteliste. De store børn på almindelig venteliste blev voksne, før turen kom til dem. Blandt dem, der var skrevet op til indlæggelse, var især de psykotiske børn ilde stillet, fordi størstedelen af psykoseafdelingens 12 pladser måtte bruges til langtidsindlæggelser. | ||
| Linje 38: | Linje 35: | ||
Det bør også nævnes, som et kuriosum, at der de første år var så rigeligt med kontorer, at kælderen i ambulatoriebygningen var hjemsted for neuroseklinikken. Det drejede sig dog kun om 3 kontorer, der blev forsynet med solide dobbeltdøre. Da Børnehospitalet blev bygget, var kontorerne kun beregnet til samtaler med en eller to forældre. Det var ikke forudset, at hele familier med flere børn skulle være på een gang i de små kontorkabiner. | Det bør også nævnes, som et kuriosum, at der de første år var så rigeligt med kontorer, at kælderen i ambulatoriebygningen var hjemsted for neuroseklinikken. Det drejede sig dog kun om 3 kontorer, der blev forsynet med solide dobbeltdøre. Da Børnehospitalet blev bygget, var kontorerne kun beregnet til samtaler med en eller to forældre. Det var ikke forudset, at hele familier med flere børn skulle være på een gang i de små kontorkabiner. | ||
== Psykiatrisk Børnehospital på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Psykiatrisk+B%C3%B8rnehospital+ Psykiatrisk Børnehospital]}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
==Litteratur== | |||
Teksten kommer oprindeligt fra Birte Høeg Brask: Børnehospitalet gennem 25 år. | Teksten kommer oprindeligt fra Birte Høeg Brask: Børnehospitalet gennem 25 år. | ||