11.873
redigeringer
Biblioteker i Aarhus: Forskelle mellem versioner
→Vestergade 23 1874-1934
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1") Tag: Tilbagerullet |
|||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
===Biblioteker i Aarhus før Folkebiblioteket=== | ===Biblioteker i Aarhus før Folkebiblioteket=== | ||
[[Fil:Hovedbiblioteket, Børge Venge 1958.jpg|thumb|300px|left|En stille februarmorgen i [[Mølleparken]], set fra toppen af [[Hovedbiblioteket]]s trappe. [[Johannes | [[Fil:Hovedbiblioteket, Børge Venge 1958.jpg|thumb|300px|left|En stille februarmorgen i [[Mølleparken]], set fra toppen af [[Hovedbiblioteket]]s trappe. [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]]s skulptur [[Elskovskampen]] blev i 1990’erne flyttet op ved siden af trappen, mellem parken og biblioteket. [[De små amoriner]] har siden 1994 stået i [[Tivoli Friheden]].]] | ||
Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]], havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker. | Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]], havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker. | ||
Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken og blev oprettet 1195, da biskop Peder i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian den III at indholdet skal sælges, ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker. | Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken og blev oprettet 1195, da [[Peder Vognsen (-1204)|biskop Peder]] i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian den III at indholdet skal sælges, ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker. | ||
I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives ved hjælp af midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet i 1783. | I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives ved hjælp af midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet i 1783. | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
1. maj afholdes der møde på rådhuset om foretagendet, og en lang række af byens politiske og økonomiske spidser deltager. Det afspejler sig i bestyrelsen, der kommer til at bestå af Schaldemose (formand), Kraiberg, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|borgmester von Schmidten]], [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)|Ellermann]], [[Ernst Hendrick Glode Wilster|general Wilster]], justitsråd P. Lunn, pastor Vahl, glarmester V. Gamst og adjunkt [[Letzer Kleisdorff]]. | 1. maj afholdes der møde på rådhuset om foretagendet, og en lang række af byens politiske og økonomiske spidser deltager. Det afspejler sig i bestyrelsen, der kommer til at bestå af Schaldemose (formand), Kraiberg, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|borgmester von Schmidten]], [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)|Ellermann]], [[Ernst Hendrick Glode Wilster|general Wilster]], justitsråd P. Lunn, pastor Vahl, glarmester V. Gamst og adjunkt [[Letzer Kleisdorff]]. | ||
Motivationen for mange af deltagerne er filantropisk. Det er et folkeoplysningsprojekt og er tænkt som en håndsrækning til byens uuddannede almue. Ved oprettelsen, og de følgende år, støttes Folkebiblioteket således økonomisk af mænd som [[Mads Pagh Bruun|M. P. Bruun]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)|N. S. Aagaard]] og [[Andreas Severin Weis|A.S. Weis]]. Flere medlemmer af bestyrelsen og støttegiverne er i øvrigt involverede i [[Arbejdernes Byggeforening]], der oprettes i en lignende ån, til gavn for byens mindrebemidlede klasser. | Motivationen for mange af deltagerne er filantropisk. Det er et folkeoplysningsprojekt og er tænkt som en håndsrækning til byens uuddannede almue. Ved oprettelsen, og de følgende år, støttes Folkebiblioteket således økonomisk af mænd som [[Mads Pagh Bruun|M. P. Bruun]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)|N. S. Aagaard]] og [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|A.S. Weis]]. Flere medlemmer af bestyrelsen og støttegiverne er i øvrigt involverede i [[Arbejdernes Byggeforening]], der oprettes i en lignende ån, til gavn for byens mindrebemidlede klasser. | ||
===De første år=== | ===De første år=== | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, svinger antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen [[Vestergade]] 23. Her lå det indtil hovedbiblioteket åbnede i 1934. | Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, svinger antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen [[Vestergade]] 23. Her lå det indtil hovedbiblioteket åbnede i 1934. | ||
===Vestergade 23 1874-1934=== | ===[[Vestergade 23]] 1874-1934=== | ||
1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende. | 1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende. | ||
Det får stor betydning for Folkebiblioteket i Aarhus, at man i 1902 opfører [[Statsbiblioteket]]. Året efter bliver det nemlig åbnet for Aarhus’ borgere med åben læsesal alle hverdage 18-22 og udlån mandag aften 18-20. Det kan lade sig gøre takket være et tilskud fra Aarhus Kommune, og på den måde kommer Statsbiblioteket til at varetage en del af de opgaver, et mere moderne folkebibliotek ellers ville have varetaget. Dermed udskydes behovet for at finde en afløsning til Folkebiblioteket i [[Vestergade]], der døjer under de efterhånden utidssvarende faciliteter. | Det får stor betydning for Folkebiblioteket i Aarhus, at man i 1902 opfører [[Statsbiblioteket]]. Året efter bliver det nemlig åbnet for Aarhus’ borgere med åben læsesal alle hverdage 18-22 og udlån mandag aften 18-20. Det kan lade sig gøre takket være et tilskud fra Aarhus Kommune, og på den måde kommer Statsbiblioteket til at varetage en del af de opgaver, et mere moderne folkebibliotek ellers ville have varetaget. Dermed udskydes behovet for at finde en afløsning til Folkebiblioteket i [[Vestergade 23]], der døjer under de efterhånden utidssvarende faciliteter. | ||
Statsbiblioteket er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at Folkebibliotekets udlånstal, der i 1904-05 er på 15.400, efter nogle år falder til omkring 10-11.000, et niveau der holdt sig indtil 1920’erne. Da intensiveredes arbejdet for at skaffe bedre rammer for Aarhus Folkebibliotek, hvis lokaler i Vestergade efterhånden var i meget dårlig stand. Efter en renovation i 1923 steg aktiviteten og udlånene da også, men ved udgangen af årtiet var biblioteket igen i meget dårlig stand: Blandt andet var bøgerne udsat for indsivende vand fra ødelagte vinduer og murværk. | Statsbiblioteket er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at Folkebibliotekets udlånstal, der i 1904-05 er på 15.400, efter nogle år falder til omkring 10-11.000, et niveau der holdt sig indtil 1920’erne. Da intensiveredes arbejdet for at skaffe bedre rammer for Aarhus Folkebibliotek, hvis lokaler i Vestergade efterhånden var i meget dårlig stand. Efter en renovation i 1923 steg aktiviteten og udlånene da også, men ved udgangen af årtiet var biblioteket igen i meget dårlig stand: Blandt andet var bøgerne udsat for indsivende vand fra ødelagte vinduer og murværk. | ||
| Linje 109: | Linje 109: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
{{#coordinates:56 | {{#coordinates:56.159963,10.211027}} | ||
{{#coordinates:56 | {{#coordinates:56.156599,10.200246}} | ||
<!-- Koordinaterne er Paradisgades Skole, Hovedbiblioteket i Møllegade,,, --> | <!-- Koordinaterne er Paradisgades Skole, Hovedbiblioteket i Møllegade,,, --> | ||