9.515
redigeringer
Aarhus Rutebilstation: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...) |
mNo edit summary |
||
| (9 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.151877, 10.208407~[[Aarhus Rutebilstation]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.151877, 10.208407 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
I 1923 blev den første rutebilstation indrettet i henholdsvis [[Rosensgade]] 28 og [[Graven]] 19. På grund af den trange plads i midtbyen blev rutebilstationen dog allerede flyttet til sin nuværende placering på [[Amtmandstoften]] i 1929. Siden 1999 har det været planen at flytte stationen til en rampe bagved [[Aarhus Hovedbanegård]]. | I 1923 blev den første rutebilstation indrettet i henholdsvis [[Rosensgade]] 28 og [[Graven]] 19. På grund af den trange plads i midtbyen blev rutebilstationen dog allerede flyttet til sin nuværende placering på [[Amtmandstoften]] i 1929. Siden 1999 har det været planen at flytte stationen til en rampe bagved [[Aarhus Hovedbanegård]]. | ||
| Linje 10: | Linje 18: | ||
=== Som en rigtig banegård === | === Som en rigtig banegård === | ||
[[Fil:B775100 CD0178 061681.jpg|thumb|350px|right|[[Rutebilstationen]] i [[Rosensgade]] efter ombygningen i 1927. Til venstre i billedet ses stationsbygningen, der indeholdt både ventesal, garderobe og kontor. I baggrunden ses [[Den kommunale tandplejestation]] i [[Graven]].]] | |||
Den nye rutebilstation skulle have ligget i Vestergade, men åbnede den 1. september 1923 i Rosensgade 28, hvortil senere blev tilføjet en indkørsel i Graven 19. Rutebilstationen var med Strandgaards ord indrettet ”som en rigtig banegård” med ventesal, kiosk og garderobe. Ikke desto mindre var der kun plads til 14 af byens 31 ruter. Allerede kort tid efter åbningen klagede en handelsrejsende over de trange forhold i et læserbrev i [[Aarhus Stiftstidende]]. Stationen burde som i andre byer have været placeret tæt ved banegården på ”trianglen” mellem [[Sønder Allé]], [[Fredensgade]] og [[Ny Banegårdsgade]], hvor den senere kom til at ligge. Området var en del af [[Amtmandstoften]], som lå øde hen efter at have været brugt af statsbanerne til godsekspedition. | Den nye rutebilstation skulle have ligget i Vestergade, men åbnede den 1. september 1923 i Rosensgade 28, hvortil senere blev tilføjet en indkørsel i Graven 19. Rutebilstationen var med Strandgaards ord indrettet ”som en rigtig banegård” med ventesal, kiosk og garderobe. Ikke desto mindre var der kun plads til 14 af byens 31 ruter. Allerede kort tid efter åbningen klagede en handelsrejsende over de trange forhold i et læserbrev i [[Aarhus Stiftstidende]]. Stationen burde som i andre byer have været placeret tæt ved banegården på ”trianglen” mellem [[Sønder Allé]], [[Fredensgade]] og [[Ny Banegårdsgade]], hvor den senere kom til at ligge. Området var en del af [[Amtmandstoften]], som lå øde hen efter at have været brugt af statsbanerne til godsekspedition. | ||
| Linje 15: | Linje 25: | ||
=== Forvist til en afkrog af byen === | === Forvist til en afkrog af byen === | ||
I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på [[Skolebakken]], men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget. Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten [[Wilhelm Klemann]] for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Argumentet for den placering var nærheden til Hovedbanegården og færgerne til Kalundborg og København og at undgå de problematiske trafikforhold i midtbyen. | I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på [[Skolebakken]], men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget. Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Klemann]] for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Argumentet for den placering var nærheden til Hovedbanegården og færgerne til Kalundborg og København og at undgå de problematiske trafikforhold i midtbyen. | ||
Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af [[Christian Nielsen Withen|tømrermester Withen]], udarbejdet et storslået projekt til en seks-etagers rutebilstation i Rosensgade, tegnet af arkitekt [[Torkel Møller]]. Ind- og udkørslen lå et kobbertækket midtertårn med lysavis og en ”sukkenes bro” i anden etage skulle forbinde bygningen med [[Hotel Royal]]. Da rutebilejerne i Rosensgade stemte ja til dette projekt, svarede kommunen igen med at forbyde rutebiler i den indre by fra 1. april 1930, så de til sidst så sig nødsaget til at tilslutte sig Amtmandstoft-konsortiet. | Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af [[Christian Nielsen Withen (1875-1943)|tømrermester Withen]], udarbejdet et storslået projekt til en seks-etagers rutebilstation i Rosensgade, tegnet af arkitekt [[Torkel Møller]]. Ind- og udkørslen lå et kobbertækket midtertårn med lysavis og en ”sukkenes bro” i anden etage skulle forbinde bygningen med [[Hotel Royal]]. Da rutebilejerne i Rosensgade stemte ja til dette projekt, svarede kommunen igen med at forbyde rutebiler i den indre by fra 1. april 1930, så de til sidst så sig nødsaget til at tilslutte sig Amtmandstoft-konsortiet. | ||
Aarhus Stiftstidendes ledere var meget kritiske overfor at flytte rutebilstationen til denne ”afkrog af byen”. Mest frygtede man for, at en endestation syd for byen ville få det nordlige opland til at søge mod Randers med skadelige følger for byens handelsliv. Særligt de handlende i nordbyen frygtede for deres fremtid. F.eks. klagede en bager til byrådet over, at han ville sælge mindre brød om lørdagen, hvis rutebilerne forsvandt. [[Håndværkerforeningen|Aarhus Håndværkerforening]] gjorde et sidste desperat forsøg på at få en ekstra rutebilstation ved Nørregade på en grund mellem Guldsmedegade og Borggade, men rutebilejerne afviste at bekoste to stationer. Dermed lå det fast, at byen kun skulle have én rutebilstation ved banegården. | Aarhus Stiftstidendes ledere var meget kritiske overfor at flytte rutebilstationen til denne ”afkrog af byen”. Mest frygtede man for, at en endestation syd for byen ville få det nordlige opland til at søge mod Randers med skadelige følger for byens handelsliv. Særligt de handlende i nordbyen frygtede for deres fremtid. F.eks. klagede en bager til byrådet over, at han ville sælge mindre brød om lørdagen, hvis rutebilerne forsvandt. [[Håndværkerforeningen|Aarhus Håndværkerforening]] gjorde et sidste desperat forsøg på at få en ekstra rutebilstation ved Nørregade på en grund mellem Guldsmedegade og Borggade, men rutebilejerne afviste at bekoste to stationer. Dermed lå det fast, at byen kun skulle have én rutebilstation ved banegården. | ||
| Linje 42: | Linje 52: | ||
=== En atomsikker rutebilstation === | === En atomsikker rutebilstation === | ||
Det ny rutebilstation blev tegnet af de unge arkitekter [[Knud Blach Petersen | Det ny rutebilstation blev tegnet af de unge arkitekter [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]], [[Herbert Jensen (1919-1967)]] og [[Malling Pedersen]]. Det første forslag til 2,3 mio. kr. havde en treetagers hovedbygning ud mod [[Fredensgade]] og langs [[Sønder Allé]] en perron med en godsbro, hvorfra man kunne læsse godset ud på tagene af rutebilerne. I 1954 endte man med at opføre den nuværende rutebilstation, som var 1 mio. billigere end det første projekt. Der blev kun råd til en lille grøn-hvid bygning i to etager og en benzintank på hjørnet af Fredensgade og Ny Banegårdsgade. Ved at spærre Ny Banegårdsgade og skrotte godsekspeditionen blev der til gengæld plads til flere rutebiler og til at udvide Fredensgade og Sdr. Allé med fire meter. | ||
Den billige løsning skyldtes, at indenrigsministeriet havde forbudt kommunen at stille byggegaranti, så man kun kunne støtte projektet med en lejenedsættelse. En ældre plan om underjordiske holdepladser havde man også måttet opgive. Under stationen opførte Civilforsvaret nemlig Danmarks første atomsikre garageanlæg og beskyttelsesrum med et 1,35 | Den billige løsning skyldtes, at indenrigsministeriet havde forbudt kommunen at stille byggegaranti, så man kun kunne støtte projektet med en lejenedsættelse. En ældre plan om underjordiske holdepladser havde man også måttet opgive. Under stationen opførte Civilforsvaret nemlig Danmarks første atomsikre garageanlæg og beskyttelsesrum med et 1,35 m tykt betonloft, som skulle kunne modstå en fuldtræffer fra en russisk ”atom-kanon”. | ||
=== Ungdommelige elementer === | === Ungdommelige elementer === | ||
| Linje 53: | Linje 63: | ||
I forbindelse med den socialdemokratiske regerings tilbud om 25 mio. til at styrke den kollektive trafik i 1999 vedtog byrådet projektet ”dækket”, hvor den fremtidige rutebilstation skal ligge bag posthuset på en platform i niveau med banegårdshallen. I nullerne trak den borgerlige regering løftet om støtte tilbage, så projektet måtte finansieres ved salg af byggegrunde. I helhedsplanen ”perlekæden” fra 2012 planlægges en tæt bebyggelse af området med udvidelse af [[Bruuns Galleri]] ovenpå den planlagte busterminal. Al ind- og udkørsel skal via en rampe til Ny Banegårdsgade, hvor trafikken derfor indskrænkes. Denne plan har dog også været på standby, indtil man ved, om banegårdshallen skal hæves i forbindelse med elektrificeringen af banenettet. | I forbindelse med den socialdemokratiske regerings tilbud om 25 mio. til at styrke den kollektive trafik i 1999 vedtog byrådet projektet ”dækket”, hvor den fremtidige rutebilstation skal ligge bag posthuset på en platform i niveau med banegårdshallen. I nullerne trak den borgerlige regering løftet om støtte tilbage, så projektet måtte finansieres ved salg af byggegrunde. I helhedsplanen ”perlekæden” fra 2012 planlægges en tæt bebyggelse af området med udvidelse af [[Bruuns Galleri]] ovenpå den planlagte busterminal. Al ind- og udkørsel skal via en rampe til Ny Banegårdsgade, hvor trafikken derfor indskrænkes. Denne plan har dog også været på standby, indtil man ved, om banegårdshallen skal hæves i forbindelse med elektrificeringen af banenettet. | ||
==Aarhus Rutebilstation på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122002 Aarhus Rutebilstation]}} | |||
== Kilder == | == Kilder == | ||
| Linje 66: | Linje 79: | ||
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]] | [[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]] | ||
[[Kategori:Trafik & transport]] | [[Kategori:Trafik & transport]] | ||